Mit alternative indlæg

Nu er det vist på tide jeg får skrevet lidt om den nye dimension i mit liv - healingen. Der er netop startet et nyt hold af healere på healerskolen i Aabenraa og jeg er en af eleverne! Ikke så meget for at lære at heale, men for at få en personlig udvikling, hvor jeg kommer i bedre kontakt med min sjæl. Jeg forventer også at få en større indsigt i mange af de åndelige aspekter, der er mellem himmel og jord og derved bliver mere dus med den åndelige verden og får nemmere ved at acceptere og krydse over på den anden side, når den tid er. Der er jo forhåbentlig lang tid til, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse af kurset og føler bestemt, at det ikke var tilfældigt, jeg mødte Gunhild og Peter fra healerskolen på netop det tidspunkt jeg gjorde. Det er den helt rigtige beslutning. Jeg skal lige understrege, at Gunhild og Peter på intet tidspunkt har sagt de kan helbrede mig for min sygdom. Det eneste de kan, er at få mig til at have det bedre i min sidste tid og deved måske livsforlænge, men det er et stykke arbejde jeg selv må lave.


Jeg havde mine betænkeligheder ved at melde mig til kurset. Jeg er jo i princippet det perfekte offer for fupmagere, som bare ønsker at tjene penge på eksempelvis dødssyge mennesker som mig. Men flere ting overbeviste mig om, at det var den rigtige beslutning at melde mig til. Jeg har altid haft en stærk intuition og den var også med mig denne gang. Det sammenholdt med, at jeg mødte Gunhild og Peter på netop det tidspunkt, jeg gjorde. Det kunne ikke være mere oplagt, end at de højere magter forsøgte at sige mig noget. De mennesker jeg har mødt i forbindelse med de åbenthus aftener jeg har været til dernede har været meget åbne og utroligt søde og jeg har en følelse af at jeg kender dem et eller andet sted fra. Sådan oplever jeg det tit, når jeg er til et eller andet spirituelt arrangement. Mange af de mennesker jeg møder, tænker jeg "Nåhr ja, så mødes vi igen og ja selvfølgelig kommer du her", selvom jeg aldrig har set personen før (i dette liv). Det var det samme her.

Det mest overbevisende var Peters evner. Det, han formåede at gøre ved mig den første aften; lindre min smerte i hals og svælg så meget, at jeg kunne spise mig halvt fordærvet i småkager og drikke te uden det store problemer i pausen, var helt fantastisk og langt ud over min fatteevne. Desuden var det helt fantastisk at få tilført livsenergi, som virkelig gik ind og ændrede både min fysiske, men i høj grad også min mentale tilstand. Jeg blev på få behandlinger et helt andet menneske. Jeg fik troen og lysten til livet tilbage og det i meget høje doser endda.

Jeg var så på mit første kursus d. 17. og 18. april. Her blev vi kort indført i healing, det åndelige legemes anatomi, hvis man kan kalde det sådan, hvordan man udfører healing. Både nær og fjernhealing. Samt lave nogle forskellige øvelser. Det var utroligt spændende og virkelig meget givtigt.

Vi skulle om søndagen lave en visualseringsøvelse, hvor vi skulle forestille os, at vi var et træ. Bare et fiktivt træ, hvor vi selv bestemte art, placering, udseende osv. Det var så meningen, at vi skulle være det her træ og mærke, hvordan det føltes, med de forskellige årstider, oplevelser i forbindelse med krig, uvejr, brand og om der var meget liv omkring os. Jeg var en kæmpestor meget gammel blodbøg med en enorm mørkeblodrød krone og en kraftig glat grønbrun lettere snoet stamme. Virkelig et imponerende træ, som stod på toppen af bakken oppe bag Rydland (vores nabo), med udsigt ud over Kabdrup, Sillerup og Haderslev mm. Fantastisk sted! Bagefter skulle vi tegne vores træ, dets omgivelser og oplevelser. En virkelig spændende øvelse for én, der ikke har tegnet i årtier :-) Efter vi havde været ude i grupper og fortælle om vores træs liv, skulle vi lave en ny øvelse, som gik ud på, at sidde med tegningen foran sig og bare kigge på den. Dreje den lidt og ellers bare lade fantasien arbejde. Lige pludselig ændrede tegningen udseende, betydning, motiv - kald det hvad du vil. Pludselig ændrede mit træ sig fra at være et træ som stod på hovedet, til at være en kurv fyldt med en uendelig mængde visdom. Jeg fik helt gåsehud. Andre oplevede, at deres træer blev til hænder, engle eller noget helt tredje. Det var meget specielt.

Peter bad mig tage tegningen op til brystet. Jeg skulle sådan ligesom bukke papriret en smule og holde det vinkelret på kroppen og så ellers føre den ligeså langsomt opad. Det gjorde jeg og først mærkede jeg intet, men da tegningen kom op i hjertehøjde knugede mit brystsig helt sammen og jeg kunne slet ikke trække vejret. Det var meget specielt. Peter bad mig vifte lidt med papiret og det løsnede knuden. Jeg førte tegningen højere op og følte en varme, som bredte sig i halsen, nakken og hovedet og kunne virkelig nærmest mærke denne uendelige visdom kurven var spækket med. Jeg skulle vifte med papiret igen og en rar fornemmelse af afslappethed og fred bredte sig i kroppen. Peter sagde "brug tegningen som inspiration til din blog og i dit liv. Der er masser at hente i den". Det var en meget speciel oplevelse.

Sidst jeg var nede hos Peter, gik han ind og læste i mine tidligere liv. Han bad mig sætte mig tibage i stolen, lukke øjnene og tænke på fred, sollys og ubetinget kærlighed. Det gjorde jeg så. Det var en meget mærkelig oplevelse at have en anden person til at snuse rundt inden i én, for det var vitterligt sådan det føltes. Jeg fik en intens følelse af at være 100% tilstede i min krop og fik ligesom et billede af mig selv, som ligesom tog en masse forskellige tørklæder af til jeg tilsidst stod helt nøgen - ikke fysisk men mentalt, på en eller anden måde. Tørklæderne havde forskellige farver og nuancer og jeg lagde dem pænt sammen rundt om mig i et bestemt mønster. Og så havde jeg den her mærkelige følelse af ikke at være alene inden i mig selv. Det var ikke ubehageligt, bare meget meget mærkeligt. Da han havde læst mig i stolen et stykke tid, kom jeg ind og ligge på en briks og lytte til musik og ligge og slappe af i den her trance jeg nu var i imens han strøg mig over panden, og holdt mig under hovedet, på skuldre, knæ og fødder. Mens jeg lå her, havde jeg en følelse af, at mit åndelige legeme ligesom svævede et par cm over briksen og hele tiden ville forskubbe sig til venstre og synke ned. En mærkelig følelse, som jeg kæmpede en del med.

Da Peter var færdig med at læse mig, fortalte han mig, at jeg unde 1. eller 2. verdenskrig havde været en trucker. Jeg var en høj, slank, blond mand med nogle meget karakteristiske blå øjne og jeg have være en fanden i voldsk type og en vovehals. Jeg skulle transportere sten og brokker ned fra The Rocky Mountains og det var en opgave, som krævede både mod og viljestyrke. Det var nogle ordenlige vognlæs jeg kørte med og jeg skulle bl.a. køre ind over en frossen indlandssø, hvor lastbilen let kunne komme i slinger. Jeg havde en evne når tingene skred for mig og "gode råd var dyre". Jeg havde ligesom et ur eller kompaslignende genstand jeg kunne tage frem og kigge på. Formentlig på venstre arm eller til venstre for mig i lastbilen, for jeg kiggede altid til venstre ned på dette ur og med sætningen "nu er gode råd dyre" kunne jeg ubevidst, få en direkte kontakt til et andet tidligere liv, tilbage i egyptens storhedstid. Her var jeg en højtuddannet, vel datidens ingeniør, som kunne skrive en masse formler og regne ting ud. Havde jeg problemer i mit truckerliv, kunne jeg trække på min viden fra egyptens ingeniør og få en form for indsigt i - intuituinsagtig fornemmelse af, hvad jeg skulle gøre, for at redde skindet. Det har tilsyneladende reddet mig mange gange, for jeg blev en gammel mand i mit truckerliv. Peter sagde at jeg ville kunne bruge denne evne igen. Hvis jeg prøver at forestille mig uret i kritiske situationer og sige "Nu er gode råd dyre" vil jeg få den her intuitionsagtige fornemmelse af, hvad jeg skal gøre for at redde skindet. Lidt sjovt at tænke på. Jeg har ikke prøvet det endnu, men en lidt sjov tanke. Kan ikke lade være med at tænke, at den mærkelige fornemmelse jeg havde på briksen med at blive skubbet over til venstre hænger sammen med det her ur i lastbilen. Lidt "spookit", men absolut spændende.

Jeg skal ned til Peter igen på torsdag. Her skal vi bygge videre på ovenstående "teori", så jeg kan lære at bruge den i det her liv. Og så skal jeg selvfølgelig have et ordenligt skud livsenergi :-) Det blir dejligt!

Nu er det endnu en gang blevet mere end sengetid og jeg kan næsten ikke slæbe mig i seng. Skal lige have spist min aftenration af piller; 13 stk. Kemo, Calcium, svampemiddel, binyrebarkhormon, smertestillende, noget mod tankemylder så jeg kan sove, depression, kvalme og svangerskab. Jeg går ikke sulten i seng...

Godnat!

Knus Anita