En stille og rolig dag

Idag har jeg haft en dag, hvor jeg bare har gjort alt i et erstadigt tempo. Det har været rigtig dejligt og jeg har haft en god dag. Jeg er noget slidt her til aften, for jeg har trods mit rolige tempo nået en hel del.

Jeg startede med at sove længe :-) Godt nok var Louisen oppe i min seng i morges og køre op og ned både med hovedgærde, fodende og det mens sengen var kørt helt op under loftet. Hun har lige luret hvordan fjernbetjeningen virker. Men da først ungerne og Lars var kørt var der jo ro til at sove og det benyttede jeg mig af. Dejligt! Jeg stod op kl. 10 da hjemmesygeplejersken kom for at tjekke op på mig. Vi har en aftale med dem om, at de kommer en gang i døgnet for lige at tjekke, at alt er ok. Det er rart med den ekstra sikkerhed, især nu hvor tingene har vist sig at kunne vende i løbet af meget kort tid.

Jeg lukkede selv hestene ud idag. Det var det første jeg gjorde efter sygeplejersken var kørt. Det var jo et fabelagtigt vejr, så jeg synes ikke hestene skulle stå inde og lumre og jeg var ikke helt sikker på om min gode hestepasser, Torben, var kommet hjem fra ferie endnu. Bagefter tog jeg et bad - uden halskrave. Effekten af strålebehandlingen er ved at have nået sit højdepunkt nu og jeg har faktisk slet ingen smerter i nakken mere. Det er rigtig dejligt, men det betyder, at kraven nu egentlig bare er mere i vejen end den smertelindre, som den ellers gjorde i starten. Det er rart at slippe for kraven en gang imellem, men jeg kan godt mærke at min muskulatur ikke er hvad den har været og at jeg nok skal passe på. Min nakke er jo stadig porøs og er ikke hvad den har været.

Da jeg havde indtaget min morgenmad - sådan hen ad ved 11.30 tiden, kørte jeg i Kolding Storcenter. Hvor jeg brugte en del tid på at ose, købe mig nogle fede sko og en lækker bluse. Tror jeg brugte 2½ time derude. Da jeg kom hjem ringede jeg til Kræftens Bekæmpelse!!! Det var et stort skridt jeg fik taget der og det var en enorm mundfuld måtte jeg erkende, da røret blev taget i den anden ende. Jeg måtte samle mig flere gange. Der var desværre ikke nogen "rådgiver" der kunne ringe mig op før mandag, idet jeg ringede lige før lukketid. Det gør ikke noget, bare det at jeg har fået taget kontakten er et enormt skridt. One small step for mankind one giant leap for Anita... (One small step for man, one giant for leap mankind, Niel Armstrong) Dejligt at være kommet så langt. Efter opringningen fik jeg mig lige en lille én på øjet inden jeg skulle hente pigerne.

Der var Skør Torsdag i Haderslev idag. Det betød, at Gravene (torvet i Haderslev) var fyldt med boder. Her var en masse boder som repræsenterede landbruget på forskellig vis, hvilket betød at der var klappe grise og kaniner, køer og får og en container fyldt med korn til at boltre sig i. Min arbejdsplads, Sønderjysk Landboforening, havde selvfølgelig også en stand. Louisen var rigtig i sit es og var rigtig godt underholdt, mens jeg fik mig en snak med kollegerne. Fik hilst på et par stykker jeg ikke har snakket med siden før jeg blev syg og det var dejligt at opleve, at de kom hen og spurgte til mig og ikke var undvigende. Mødte også et par stykker fra Julies tidligere mødregruppe og de spurgte selvfølgelig hvad jeg havde lavet, nu jeg havde den her krave på. De blev meget berørt af vores situation. De har jo selv børn i samme alder mm. Det var en lidt sej omgang, at skulle fortælle, hvad der var los og se hvor berørte de blev. Så det var både på godt og ondt, at jeg var til Skør Torsdag i Haderslev.

En god dag med mange gode oplevelser. Jeg er temmelig slidt her til aften. Kan godt mærke, at min krop ikke kan, hvad den har kunnet. Sidste uges omgang har tærret hårdt på mig og også på familien. Det er hårdt, når vi må kæmpe så hårdt for at enderne til at hænge sammen. Lars gør et kæmpe stykke arbejde i at passe ungerne og mig og jeg er ham dybt taknemmelig. Han er virkelig bare en god og dejlig mand med hjertet på det rette sted. Han fortjener slet ikke denne modgang. Lars, jeg elsker dig!

Kærligst Anita