Tak for alt, skat - Vi mødes i mine drømme!

Anita vandt kampen!


ikke kampen mod sygdommen, en umulig kamp, som hun ikke var bleg for at tage op og også udkæmpede til det sidste...

men derimod den kamp for at forlænge de 2 måneder vi var stillet i udsigt sammen tilbage i marts måned, som konklusion på den endelige udredning.

En uvurderlig tid vi har brugt sammen på bedste vis fuld af kærlighed og familieoplevelser. Oplevelser hvor vi altid havde marginalerne på vores side, både når det galt badeferie i lalandia, legoland, skovture og Zoo. Alt for ofte umiddelbart efter en ferie var afsluttet, gav sygdommen Anita nye svære betingelser - hvor set i bakspejlet det ikke kunne have været afviklet hverken før eller senere. Odds for den slags lykkes er på niveau med den store lottogevinst. Alligevel formåede vi at gøre det gang på gang, gennem hele sommeren.
Selv Juleaften på Hospice var en god oplevelse for Anita og familien. Anita var tilstede, spiste med og deltog aktivt hele aftenen....og det tiltrods for hun kun har været vågen i kortere perioder de seneste 2 uger op til julen. Noget der fortæller os at Anita havde ladet op til denne begivenhed OG formåede at bruge den sidste energi på det rigtige tidspunkt.

Anita sov stille ind igår kl 16:45 med hendes nærmeste ved sin side. Hun blev sendt afsted på den sidste rejse med Al tænkelig kærlighed! ...en smuk solnedgang på en klar frostdag.

"Tak skat...for alt det vi har haft og skabt sammen. Du vil aldrig blive glemt, og din ånd lever videre i vores 2 pragtfulde børn, som jeg vil opdrage efter vores fælles principper...efter min bedste evne!

Vi ses i nat i mine drømme!

din mand, Lars"

Den sidste hilsen
Jeg beder til jer som læser med på bloggen, vil give Anita en sidste hilsen ved at flage på ½ idag, hvor hun køres i kortage fra Hospice, forbi hjemadressen og til kapellet i Fjelstrup kl 12.

Begravelsen finder sted Fredag d.31, kl 11:00 i Fjelstrup kirke og alle venner, kolleger, bekendte, naboer og familie er velkommen til at tage afsked med Anita. Bagefter vil der være kaffe for de nærmeste venner og familie på Brødremenighedens hotel, Lindegade 25, Christiansfeld

På Anita´s, familiens og mine vegne vil jeg sige tak for al den støtte vi har fået gennem dette forløb. Ingen nævnt ingen glemt - TAK!

Jeg håber på forståelse og at denne hjælp vil fortsætte en rum tid endnu hvor især vi 3 efterladte, skal til at finde os selv og skabe en ny hverdag alene. En opgave jeg har stor respekt for, men agter at løse så godt som jeg evner.

/Lars

Vi tager en fridag - GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN

Både Anita og jeg er 100% indstillet på at idag er en GOD dag - så fuck sygdom for nu skal der julehygges! *<:-)######

Ungerne er helt elektriske og glæder sig til de 4x G: gaver, guf, gæster og god mad :-)
Vi stod op imorges kl7 (tak unger, for min første julegave...læs: at sove længe hehe) efterfulgt af lækker morgenmad med hjemmebagte boller, nutella og andet sundt...
På med noget kluns og ud og lufte traktoren - vi fræser op og ned ad vejen med skovlen i jorden og leger jule-nisser for naboer der er sneet inde...bare en lille gave fra os, og ungerne elsker det---TRATOOOOOOOOO! var ét af Julies første ord, skarp forfulgt af MOAAAAAAAAAR.
Herefter var der Jule-morgenmad hos Claus og Irene med et par gaver til ungerne. Tak for det, jeg er især glad for den legetøjshund til ungerne der larmer så dejligt!

Hjem igen, i badekar med ungerne....kun 45minutter denne gang - vi skal jo nå en masse...derpå på hovedet i seng, så batterierne er fuldt opladet til iaften. Nøj hvor de glæder sig....Louise nu 3½ år har helt styr på detaljerne med julemand og slik, hvor Julie følger godt med - når jeg siger til hende..."nu kommer julemanden i aften!", citere hun med et lille pivet "Ho Ho Ho" som kun hun kan sige det. Når jeg nævner ordet gaver er svaret promte: "Jubiiiiii"

Når de igen vågner skal de i ens kjolesæt fra mormor og så tager vi ind til hospice hvor det meste af familien venter os. Mad bliver leveret af køkkenpersonalet på Hospice (...og det er bestemt en garanti for top kvalitet) og hvad vi selv ønsker ekstra er uddelegeret familien imellem.

Det bliver en god aften!




Så kom julen alligevel. Vi ønsker jer alle en glædelig jul" ...og at I tager inspiration i os fra kabdrupvej: Læg sygdom og sorger på hylden og nyd de næste dage i selskab med jeres familie og venner!

/Lars

Jeg sidder og skriver dette indlæg med Anita ved min side....sovende, træt og slidt.

Vi har begge ro i sindet og afklaret med hvad der venter. Roen stammer især fra to ting...

For det første har vi nået sidste stop på rejsen. Hospice er godt klædt på til en "opgave" som vores. Alt kører - Medicin, overvågning, rutiner og generelle foretagender som tandbørstning osv...Det aflaster de nærmeste, som bestemt trænger til det...

Dernæst indbyder faciliteterne til at jeg kan have pigerne med og besøge deres mor så ofte som muligt. Et stort playmobil dukkehus er flyttet ind på Anita´s stue og centrum for underholdningen. På den måde kan Anita stadig følge med i pigernes leg og glæde. Omvendt vender pigerne sig til at mor stadig er tilstede, omend ofte sovende, passiv og langsomt glider bort.

Jeg tror det giver dem tid til at vende sig til det endelige farvel. Et farvel vi må erkende indtræffer inden alt for længe...

Anita er træt...meget træt - hendes krop og sjæl betaler nu prisen for den lange seje kamp der gav os en af de bedste somre i vores fælles liv.

Hver dag vi har sammen fra nu, er en uvurderlig gave vi, de nærmeste, værdsætter. Julen virker så langt væk...

/Lars