Jeg sidder og skriver dette indlæg med Anita ved min side....sovende, træt og slidt.Vi har begge ro i sindet og afklaret med hvad der venter. Roen stammer især fra to ting...
For det første har vi nået sidste stop på rejsen. Hospice er godt klædt på til en "opgave" som vores. Alt kører - Medicin, overvågning, rutiner og generelle foretagender som tandbørstning osv...Det aflaster de nærmeste, som bestemt trænger til det...
Dernæst indbyder faciliteterne til at jeg kan have pigerne med og besøge deres mor så ofte som muligt. Et stort playmobil dukkehus er flyttet ind på Anita´s stue og centrum for underholdningen. På den måde kan Anita stadig følge med i pigernes leg og glæde. Omvendt vender pigerne sig til at mor stadig er tilstede, omend ofte sovende, passiv og langsomt glider bort.
Jeg tror det giver dem tid til at vende sig til det endelige farvel. Et farvel vi må erkende indtræffer inden alt for længe...
Anita er træt...meget træt - hendes krop og sjæl betaler nu prisen for den lange seje kamp der gav os en af de bedste somre i vores fælles liv.
Hver dag vi har sammen fra nu, er en uvurderlig gave vi, de nærmeste, værdsætter. Julen virker så langt væk...
/Lars
For pokker det er hårdt...
SvarSletKære Anita,
Tusind tak for den smule jeg lærte dig at kende.
Jeg ærgrer mig dog over, at vi ikke så hinanden noget mere.
Jeg mindes dit dejlige smil, dine varme øjne og dit herlige sind sammen med hestene.
Jeg håber, at du og din familie vil nyde hinandens samvær, så godt det nu er muligt.
Jeg kommer ikke forbi dig, da jeg synes, du skal bruge din sparsomme energi på dine nærmeste.
Farvel fra mig, Anita, vi ses igen en dag på den anden side. De bedste ønsker til dig og din kære familie.
Kærligste hilsner
Winnie
(det tog mig en time at skrive de sidste linier)
Kære Anita.
SvarSletDu, Lars Og børnene er i vores tanker.
Det er så meget man gerne ville sige - men ord bliver ligesom lidt tomme på nuværende tidspunkt.
Når du engang bliver en engel - så kig ned og se på alle de mennekser der elsker dig - du vil møde dem alle igen en dag...
Farvel kære kusine - ønsker dig en god rejse <3
Knus og kram
Anette
Hej Lars og piger.
SvarSletHar lige læst det seneste indlæg, og hvor gør det os ondt at læse, selvom om vi har kunnet fornemme hvad der sker, det gør os ondt at følge med, vores tanker er hos jer, og vi håber, at i kommer ud på den anden side med troen på livet i god behold, vi tænker på jer og ønsker jer alt muligt godt fremover, og i vil alle være i vores tanker, knus og kram til jer alle.
Conni Poul
Åh altså... :(
SvarSletKære Lars, jeg håber du læser højt for søde Anita....(eller lad være, hvis jeg overskrider grænsen!).
Jeg smerter for jer alle. For jeres lille familie! Det er så ubegribeligt urimeligt. Mest af alt rives mit hjerte itu for dig, kæreste Anita. At være så umenneskeligt træt efter at ha' kæmpet så hård og ulige en kamp, men ligge og kigge på alt det du elsker højest i verden og vide at snart skal dine øjne ikke se på dem længere. åh, undskyld, hvis jeg gør det værre, men jeg vil bare så gerne sige til dig at jeg håber du nu vil tillade dig selv at være lidt egoistisk, selvom man næsten glemmer den evne i samme øjeblik man bliver mor, at du må stole på at du har givet dem alt det bedste med og skabt 2 fantastiske mennesker sammen med din Lars, at de nok skal klare sig fordi du har givet dem så meget kærlighed at der er nok i bagagen til resten af deres liv. Nu må du ikke lide længere fordi du vil være der lidt længere for dem. Tillad dig selv at slappe af, så godt du kan, tillad dig selv at give slip, for de elsker dig alle sammen, men det gør så ondt at se dig lide. Der vil være nogen til at tage i mod dig - dem du elskede og du vil være der til at tage i mod dem du elsker, når det bliver deres tur.
Søde Anita. Tak for dit venskab, selvom det er nogle år siden nu. Tak, for din naturlige glæde og varme smil.
...Som du selv plejer at sige: "Hold dig munter"
mine varmeste tanker til dig og dine kæreste
Heidi
Julen er i år så intetsigende.....
SvarSletMen den er der jo alligevel for Julie og Louise, og de bliver ikke glemt. De skal selvfølgelig have deres juleaften.
Det er det smukkeste billede jeg endnu har set af Anita - det får bare billedet frem af det uretfærdige vi gennemlever lige nu.
Strålebehandlingen har berøvet Anita synet og en del af hørelsen, og som hun sagde da jeg var på visit i lørdags - "jeg ligger bare her, fanget i min egen krop"
Anita er blind, og kommer aldrig mere til at se sine dejlige piger og hendes supermand, Lars.
Men Anita er her endnu og der er ingen grund til at tage afsked, men derimod at kæmpe sammen side om side. Denne kamp skal Anita ikke kæmpe alene - vi er her allesammen for dig.
Vi ses Anita, Vi holder hånd og ord.
Knus fra FAR
Kære Anita
SvarSletDet har taget mig lang tid at skrive dette. Du har kæmpet flot og har fået os alle til at føle og græde med dig.
Tusind tak for din dagbog, den har været hård at læse og gjort at jeg tænker mere over hvor skrøbeligt livet er. Når jeg sidder med mine børn, giver jeg dem lige et ekstra kys og kram. Jeg kan sidde længe og se på dem når de sover så fredfyldt. Jeg prøver at leve mere i nuet end før, tak Anita.
Hvor gør det mig ondt at i skal igennem denne tid, men det glæder mig at læse at i har fået ro på, så i bedre kan nyde den sidste tid uden for mange problemer.
Farvel Anita, du vil uden tvivl blive en af de smukkeste stjerner på himlen.
Vi ses.
Vivi din kusine
Hvor har du ret, Søren. Undskyld!
SvarSletSidder bare her foran skærmen og stirrer på billeder af dig, Anita. Tænker på dig og din kamp.
Tankerne vandrer...jeg husker tilbage på vores tid sammen. Kommer i tanke om at jeg jo udemærket kender din Lars fra tiden på gym og vores fester, husker hvor lille din lillesøster var og hvordan tiden går, husker din far ud af det blå fik et cykelflip og cyklede 40km om dagen (så sejt :D ), husker at vi skrev små sedler til hinanden i timerne, men fordi vi skrev om Lars og andre skønne fyre, så havde vi lavet vores egen kode, så intet levende væsen kunne få mening i vores beskeder....husker du?! Husker at vi ansporet af din far, mente at vi da sagtens kunne cykle fra dig og hjem til mig (fra vejen til Gørding), det var sgu' lidt langt, men vi fik da set Tirslund stenen ;) Husker at vi drillede hinanden med hvad der var mest cool at få hue på med grøn stribe (grøn linie) eller med flagstribe (international linie) :)
Husker du andre sjove episoder, søde?
kram igen, Heidi
Du har ret Søren, Vi skal kæmpe med hende alle sammen, jeg beder til og ønsker bedring hver dag.
SvarSletHver dag er en gave for os alle.
Knus fra Vivi
Kære Anita
SvarSletTak for alle dejlige timer sammen med dig.Tak for alt det du har lært mig om livet..at holde fokus på det liv vi har og få det bedste ud af det...Jeg vil gemme dig i mit hjerte - du varme og kærlige pige.
"Engle færdes iblandt os på jord,
der er mange flere end vi tror,
kommer til gammel som til ung,
mest hvor sjælen føles træt og tung,
de forsøger at hjælpe - sprede glæde,
give en skulder hvor det er godt at græde,
stille og roligt går de rundt,
lindrer når smerten er for ond,
når så døden banker på,
vil de ved vor side stå,
stryge vort hår, klemme vor hånd,
søge at skabe en kærlig ånd,
våge trofast nat og dag,
indtil vi tager det sidste åndedrag"
(Af Erik Munk Petersen)
Engle passer på dig Anita.
Tak - fordi i tog kampen ! - den har givet os alle en lidt større forståelse og kendskab for kærlighed, medmenneskelighed og ikke mindst en SMUK FIGHTER som vi vil aldrig vil glemme.
SvarSletFor jer, for altid
Helle, Søren og Mr. Brorson'sen
Jeg tager hatten af for din åbenhjertigt dagbog om din sygdom. Men din blog lære man at sætte pris på sin familie og takker for de har et godt helbred, frem for at gå op i ligegyldige materielle ting, som ikke kan erstatte et helbred. Jeg har tilladt mig at reklamer for din blog på min hjemmeside samt min facebook. :-)
SvarSletDe bedste hilsner
Dianna
Kære Anita, Lars og de søde små.
SvarSletJeg har mange... rigtig mange gange været i gang med at skrive lidt til jer... og dig Anita. Men så snart jeg vil sige hvordan jeg føler med jer går jeg i stå. Måske fordi jeg slet ikke kan sætte ord på. Jeg har fulgt med herinde og det gør mere og mere ondt at læse men jeg VIl læse det, for det er jo mig der har den lette opgave her....og jer der har den svære. Det at læse om det, med tårer i øjnene og en klump i halsen, er jo intet i forhold til hvordan i må have det. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være og Allan og jeg taler ofte om jer og hvordan tingene pludselig han ændre sig.
Jeg er rigtig glad for at jeg har lært Anita at kende... SKØNT menneske!! Selvom det ikke er nået at blive til så meget som jeg har ønsket.
Men du skal vide at du faktisk er i mine tanker hver morgen - Faktisk pga. en lille situation.. "Da i inviterede os på aftensmad en dag, ville vores to små piger ikke rigtig spise så meget aftensmad, og fluks arrangerede du lige noget andet til dem. Yoghurt med havregryn - Den var ny for mig - men nu får Mira yoghurt hver morgen - og hver morgen når jeg hælder havregryn på, så kommer Du, Anita, i mine tanker..
Til slut vil jeg, som så ofte før, spørge om der ikke er noget vi kan hjælpe jer med. SIG nu endelig til. Hvad som helst. Vil så gerne...
Mange tanker fra June - selvfølgelig også Allan og Mira.
Kære Anita, Lars, Louise og Julie
SvarSletTårerne triller for fuld drøn når jeg læser denne blog.
Det har de gjort alle de gange jeg har læst den fra ende til anden.
Til tider af sorg, andre af glæde og livsbekræftelse.
Idag vil de ikke rigtigt stoppe og hvert ord jeg skriver trækker endnu en tåre frem, for det gør ondt at vide at jeres verden ser ud som den gør og at det føles som om der er så mange ting jeg gerne ville have sagt.
Jeg kan ikke tillade mig at hævde at jeg ved hvordan I har det, eller endog skulle kunne forestille mig det...
Men at se de to dejlige piger ligne deres smukke mor så meget giver mig varme og glæde.
At du Anita skal gå dette igennem, denne svære rejse, er så uretfærdigt at der ikke findes ord der beskriver det.
Alligevel så har dine ord betydet så meget for os alle, givet os håb for din fremtid, tårer for din nutid og ikke mindst fået os alle til at huske livets skrøbelighed.
Vil også gerne understrege at jeg har brugt dit eksempel ift ventetiden fra en patient ringer på klokken til der bliver svaret. Og hvis mine kollegaer glemmer det bliver de mindet om hvorfor vi arbejder med det vi gør.
Lars du er uvurderlig og Anita ved sikkert hvor heldig hun er at hun fandt sin sjæleven. Der er ingen tvivl om at dette har været svært og ingen anden end du ved HVOR svært det har været ikke at kunne vifte tryllestaven og få det hele til at blive godt igen.
At I fik den sommer sammen er det bedste, og det glæder mig, ville dog ønske der var noget man kunne have gjort. men hvem gør ikke det.
Kære Onkel Søren, det er ikke rimeligt at du skal se dit barn blive syg på denne måde og det er så svært at vide hvad man skal sige, for der findes ingen ord der er store nok til at beskrive de tanker jeg har for dig, din datter og hendes familie.
Jeg håber at de to dejlige piger får sig en god jul, selvom de voksne ikke synes julen har sin plads i år.
I er i mine tanker nu, før og for altid.
Vi ses Anita min kære kusine.
Tina
Kære Anita.
SvarSletDet er frygteligt svært at læse om din situation, hvor syg du er og om hvordan dit, Lars´s og jeres pigers liv forløber lige nu. Det er dog godt at læse at I har så fine forhold, at I alle kan være sammen og at der er så gode og professionelle folk omkring jer. Det er en fantastisk lettelse, at de kan tage over og at de gør det med enorm ekspertise, som giver jer ro til at være alene sammen og alligevel er lige i nærheden, hvor de skal være.
Kære Anita. Jeg har haft et stort behov for at skrive tilbage til dig på din blog. Måske fordi jeg selv har været i en dyb krise omkring et af mine børn, Daniel og dengang skrev og skrev jeg, som du har gjort det på din blog. Dengang var der ikke noget som hed blog og jeg var henvist til at skrive og skrive og skrive uden at nogen kunne læse mig. Jeg manglede utroligt, at nogle skrev tilbage, at nogle ville forstå mig øg føle sammen med mig.
Jeg har måske derfor haft dette ønske om, at skrive til dig på bloggen og vi har jo sammen aftalt at jeg skriver, fordi du synes det er dejligt. Derfor også denne hilsen.
Lige som alle andre i familie tænker jeg på dig hele tiden, går på din blog ustandselig i håb om at du har skrevet noget godt til os.
Nogle gange har du brokket dig og jeg er kommet dig i møde og brokket mig med over personalet på hospitalerne, når du har skrevet om dårlige episoder, som du oplevede.
Jeg ved fra mit arbejde Anita og også fra kriseteorier, at man skal komme den kriseramte i møde med de temaer, som hun/han selv bringer frem. Naturlivis fordi det lindre, at også andre kan se, når noget at galt, - at andre holder med dig omkring urimelige oplevelser. Så jeg har somme tider været en slags ekko og brokket med. Det er min fornemmelse at ikke alle synes om det, men jeg har skrevet til dig Anita. - Søde smukke Anita .
Vi ved begge to, at professionelle naturligvis bærer over med både patienter, pårørenden og skrivevenner, når disse får afløb for sorg og uretfærdighed ved at brokke sig over forskel-lige forhold. Du ved jo hvor professionelle og fantastisk gode sygeplejerskerne for det meste er - ja de fleste er det altid.
Jeg har selv oplevet uheldige situationer, men aller, aller mest har jeg oplevet, hvor godt det er at blive taget vare på. Jeg er overbevist om, at alle har de bedste ønsker og intentioner om at hjælpe. Og jeg er sikker på at I får den allerbedste behandling i jeres luksussuite - Det er så godt, at du har Lars og dine piger omkring dig.
Jeg tænker på dig og på Lars og pigerne, dine forældre og søskende. - Og jeg skriver snart igen.
Mange kærlige hilsner
Moster Bente
Kære Anita
SvarSletHvad du ønsker skal du få !
Vi ønsker ikke at sige farvel men derimod flere hyggelige stunder sammen og udflugter til Lalandia eller hvad vi nu kunne finde på.
Din kamp har været så hård og så langvarig, men alligevel er det hele gået så stærkt.
Hele vejen igennem har du vist så meget optimisme og livsglæde, det kunne vi lære meget af !
Du har uden tvivl fået mange til at stoppe op og åbne øjnene for hvad der er vigtigt her i livet.
Kan du huske det lille digt du skrev ?
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette,
Næ, sørg nu for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette .....
Og ja Anita, det giver så meget mening !
Fortsæt din kamp !
Hold dig munter
Monika og Allan
Sender dig tanker smukke Anita <3
SvarSletVed at du har kæmpet og stadig kæmper hårdt.
Håber du kunne bruge min lille gave selvom det er ALT for lidt i forhold til det du gennemgår.
Knus og kram
Jenni
Kære Anita og Lars
SvarSletIh jeg ved ikke hvad jeg skal sige, vil jo gerne skrive det helt rigtige, men det "eneste" der kommet frem i mine tanker er
Forhelvede hvor er det bare en møg situation i står i, det er hamrende unfair og jeg kan ikke finde nogen form for logik i den ulykke der har ramt jer. :'(
Men hvor har jeg bare alverdens respekt for dig Anita og dig Lars;
Anita for den kamp du har stået igennem og stadig gør, at du har holdt modet oppe næsten hver eneste dag gennem det hele, selv om det ville være forståeligt hvis du ikke havde kunnet det, dit syn på livet og det at nyde hver eneste dag, at du har delt det hele med os, glæder sorger smerter kærligheden til din familie, din vrede og din respekt for de mennesker der har været omkring dig gennem det hele, dit overskud! <3
Lars for din kamp ved Anitas side, din ubetinget kærlighed, din accept, din respekt for det hele og i særdeleshed for din skønne kone, dit mod og dit overskud, specielt i forhold til pigerne så de har mærket en masse glæde hele vejen igennem, at du har oplyst os her på bloggen når Anita har måttet overstå skriveriet, at du ikke en eneste gang har brokket dig og har taget det hele med oprejst pande! For det skønne billede af Anita hvor hun er så smuk i sin røde kjole! A natural beauty <3
At i begge har accepteret hvilken vej det går nu og har ro i sindet - bare vi alle var stærke nok til det :-S I er sgu for seje og begge to stærke mennesker! :-D
Ikke alle er heldige at finde deres sjælevenner men jeg er sikker på at i har fundet dem i hinanden, dejligt at i har mødt hinanden tidligt, så i har kunnet nyde hinanden igennem flere år, ALT for få år, men år som har været fyldt med oplevelser, helt fra DHB til det at få jeres to skønne piger sammen! <3
Jeg tager også hatten af for begge jeres arbejdsgivere som har givet al den luft i har haft brug for og masser af opbakning. Derudover også alle de mange mennesker der har været om jer hele vejen igennem, om det så har været familien, vennerne eller folk fra sundhedsvæsnet, heelere, kræftens bekæmpelse, det palliative team, heste folke eller Ole Henriksen ;-)
Men men men der er også nogle folk jeg bander langt væk!!! :-(
Det har været dejligt at læse med på bloggen, dejligt at være opdateret på din situation, følge med i hvordan du og familien har haft det, delt jeres glæder og sorger med jer, det har været super hårdt men kun en brøkdel af den sorg i har måttet gennemgå!
At læse bloggen har givet stof til eftertanke, jeg prøver alt hvad jeg kan at nyde hver eneste dag som var det den sidste, dele min kærlighed med dem jeg har kær, nær og elsker, være mere opmærksom på min krops forandringer og støtte og lytte når andre har haft brug for at komme af med sorg og frustationer.
Det er dejligt at i har haft en skøn sommer sammen, det var dejligt at se jer til Belles sammenkomst, dejligt at se jeres skønne piger - sikke de ligner deres smukke mor!! :-D
Julen nærmer sig, en hvid jul endda. Jeg håber at du Anita har overskud til at nyde en dejlig aften sammen med din elskede mand og unger, til en dejlig julemiddag og til masser af glæde og kærlighed, håber for alt i verden at det bliver en glædens dag! <3
Jeg har ikke lyst til at det her skal være et farvel - lad os aftale at det bliver et på gensyn! Om ikke andet så i himmelens Fakta - så kan du lærer mig hvad det er jeg ikke kunne finde ud af da jeg var i den kæde *GG*
Anita du er en stærk, sej og højt elsket kvinde, en smuk stjerne, en varm sol, en farverig sommerfugl, en lysene engel!
Tusinde kys og kram til jer alle fire fra kusine Anne