Overflyttet til hospice...

Dette indlæg er forfattet ved fælles hjælp - Anita dikterer og undertegnede er skriverkarl.

Store flyttedag...
Efter Anita afsluttede 5. og sidste strålebehandling i mandags, var det også afslutningen på den behandling de kunne tilbyde på onkologisk afdeling i Odense: R2. Tirsdag blev hun atter overført til medicinsk visitations afdeling i Haderslev.
Rygtet var kommet os i forkøbet og vi blev modtaget af en velforberedt afdeling - Anita´s medicin var på plads, hendes "kald" var blevet opprioriteret til hurtig reaktion og kun af sygeplejesker eller læger. Ikke at glemme, altid kaffe og forfriskninger til os, "de nærmeste"

hvor er det rart at møde en så engageret indsats fra de sygeplejesker og læger der var ansvarlig for Anita som patient. Trine, Mette, Nina og Co... vi fik ikke sagt tak, men det GØR en forskel - "Tak og keep up the good work!" UG til MVA på 10´sal.

Anita er dd. blevet overført til Hospice sønderjylland - noget der ikke var muligt uden hjælp fra vores netværk...super!
Så jeg sidder i en stol ved siden af Anita, der for det meste sover, og skriver dette indlæg i en velmøbleret 40m2 lejlighed med top dollar service,WIFI og B&O hifi. Måske vi bare skulle flytte med herud....? :-)

Status?
...Well, det er rart at faciliteterne er iorden, når helbredet ikke er det.

Både Anita og jeg var klar over de første 14 dage efter strålebehandling ville blive svære - på forhånd havde vi clearet med Palliative team at skulle det komme så vidt at smerterne ville blive uudholdelige, var det bedre at medicinere i en grad, så Anita´s krop kunne komme sig ovenpå bivirkningerne fra strålebehandlingen. Dvs. sove tiden ud.
Herefter nedtrappe medicinen og på sigt skulle både kvalme, hovedpine og svimmelhed ikke længere være et problem der låser Anita til sengen og holder hende indlagt - nu på 6. uge.

Altid godt at have en plan - Egon er nok enig, men han er vel også den første til at erkende det sjældent går som forudsagt.

Den tirsdag Anita blev overført til Haderslev, blev det os klart at hendes tilstand var meget dårlig. Hendes smerter var tiltagende og motoriske forstyrrelser, som et epileptisk anfald, var hyppige.
Tilstanden ville hurtigt vise sig at være yderligere nedadgående.

Onsdag kunne vi dårligt tale med Anita. Hendes syn, samt hørelse på det ene øre voldsomt nedsat og hun virkede træt og disorienteret. Kort efter jeg havde forladt hospitalet omkring kl 13 blev jeg ringet op af AnneMette - Anita´s søster. De havde ringet fra hospitalet, Anita var ikke vågnet fra et epileptisk anfald, hendes tilstand var bestemt kritisk. De mente nu var tiden kommet til de nærmeste skulle være ved Anitas side - Pyh! en besked. Jeg er overbevist om jeg slog transporttiden til hospitalet med nogle sekunder i forhold til de 2x vi er kørt derud med med Veer og bandeord!
Anfaldet var overstået, men Anita var mentalt ikke mere til stede. Kun små nik og trækninger bekræftede at hun stadig lyttede - dog uden at kunne finde hoved og hale i noget.

Torsdag gav et yderligere nyk i hendes tilstand som på det tidspunkt var mere end kritisk. Vi, Anita´s nærmeste, havde lavet en vagtplan, så vi kunne være hos hende mest muligt. Dommen fra lægerne var hård og ubarmhjertig.

"...Godt tastaturet kan klare en smule saltvand...."

Fredag morgen, fuldstændig uventet så jeg Anita være både mentalt tilstæde og nærværende. Vi talte om forløbet de sidste par dage og det gav næring til det håb vi næsten havde opgivet - var kurven knækket og Anita, som vi ved er stærk som få, i bedring?

Både og - Weekenden igennem er hendes tilstand igen aftaget lidt og smerterne er nu så svære at hun er i den medicinering vi oprindelig forudså.

Så måske nok Anita skulle diktere og godkende indlægget, men jeg håber hun bærer over med mig, nu jeg poster det uden hendes accept. Hver gang jeg vækker hende, siger hun "ja, lad mig lige tænke...Snooooork!"

Sov dine smerter væk min skat, så du kan komme hjem til os igen....

Til de nysgerrige...Ja - Anita nåede ud at se Ole Henriksen forrige mandag. Det affødte en kaskade af rosende ord, kindkys og et fælles billede...Marveless ( og et vink med håndleddet). Bestemt en god investering af hendes sparsommen energi ...

/Lars