Diagnose

Så lykkedes det endelig, takket vare min meget tapre soldat, Kirsten Voss, Overlæge ved det Palliative Team, at finde en diagnose på mine hovedpiner og svimmelhed. Kirsten blev ved med at holde fast i, at når symptomerne var i hovedet måtte der være noget der. Hun fik trumfet en MR scanning igennem igen og den blev undersøgt med henblik på spredning af kræften til Hjernen og hjernehinden. Selve hjernen er heldigvis gået fri, men hjernehinden og kraniet er angrebet flere steder af metastaser. Det var ikke en opløftenden nyhed vi havde forventet, men at den skulle være så ubehagelig havde vi bestemt ikke regnet med. Mange tårer er blevet fældet de sidste døgns tid. Øv hvor er det uretfærdigt.

Fredag skulle vi have en samtale her på odense sygehus. Desværre var beskrivelsen af den sidste MRscanning ikke blevet sendt med billederne fra Sønderborg Sygehus, så lægerne i odense kunne ikke se noget på nye billeder heller og ville derfor ikke give mig strålebehandling. De var klar til at sende mig tilbage til Haderslev. Det var ganske uretfærdigt og Lars greb straks telefonen og ringede til Kirsten Voss, som fik faxet beskrivelsen og så skal jeg love for, der kom andre boller på suppen. Nu kunne jeg blive indlagt her i Odense og min strålebehandling kommer til at køre, som planlagt. Nu var det hele pludselig en helt anden sag. Tænk hvis jeg ikke havde haft Lars eller Kirsten ved min side. - hvor mange patienter falder igennem systemet på så grelle og uretfærdige fejl. Puha det er ikke rart at tænke på. Det er dybt uprofessionelt.

Min tilstand... Tjah den har set bedre tider. Jeg er meget usikker på benene og skal have en ledsager med mig når jeg skal på toilettet og have hjælper til at gå i bad. Det var noget af en personlig kamel at sluge, da jeg skulle vaskes første gang, men det er ikke så slemt, når det kommer til stykket. Sygeplejerskerne er søde og dygtige til ikke at gøre et stort nummer ud af det.

Jeg får nogle temmelig kraftige og meget ubehagelige hovedpiner. De skyldes overtryk i hovedet pga. metastaserne. Hovedpinerne kommer typisk hvis jeg vågner eller hvis jeg skifter stilling fra siddende/ liggende til oprejst stilling eller omvendt i vågen tilstand. Eller hvis jeg læser, ser fjernsyn eller lignende hvor jeg bruger hovedet. Det er en afsindig smerte i hele hovedet, som slutter af med at jeg koldsveder over hele kroppen og derefter fryser fordi jeg er våd over det hele. Sådan et anfald varer ca. 5-10 minutter fra start til slut. Hidtil har jeg skullet ringe når hovedpinen gik i gang og så fik jeg noget smertestillende i pilleform. Nu vil de give mig noget flydende sprøjtet ind i låret i stedet i håb om at det hjælper bedre og hurtigere.

Jeg kaster også jævnligt op. Enten får jeg spontan kvalme og brækker mig ellers kommer det i forbindelse med en hovepinerne. Nogen dage er værre end andre. Idag f.eks har været ok indtil omkring kl 16.30. så begyndte hovedpinerne og kvalmen at komme. Jeg har haft 3 hovedpiner på 2½ time. Glæder mig ikke til natten, hvis den bliver ligeså slem som forrige nat var. Der havde jeg mange slemme hovedpiner.

Ellers har jeg haft rigtig mange besøgende i min tid på haderslev. Det var dejligt at se jer allesammen. Selvom jeg bliver passet godt på, savner jeg nu at komme hjem. Hjem til mine missere, mine piger som står tidligt op om morgenen, min egen seng og dyne, mine hyppere og så videre. Desværre ser det ikke ud til at jeg kommer hjem sådan lige den første uge. Tidligst bliver tirsdag eller onsdag i næste uge igen - altså d. 23. eller 24. november. Der er lang tid til, og så er det ikke engang sikkert jeg er frisk nok til at komme hjem til Kabdrupvej der. Åhr jeg ville nu gerne være frisk igen. Home sweet home.

Hold jer muntre, mine gæve og tålmodige læsere!

Varme knus Anita