lørdag den 20. november 2010

Sygehuskuller mm

Jeg er træt af at ligge her på sygehyset af flere grunde. Jeg er låst og kan ikke komme ud og ose og lave alle de andre ting jeg gerne ville. Hygge med pigerne og hestene mm. Men det er jo ikke sygehusets skyld. Det er min sygdoms skyld. Jeg er svimmel og træt og får jævnligt de her slemme hovedpiner. Øv altså! Håber da jeg er rimelig frisk til på mandag. Der skal jeg til Kolding og møde selveste Ole Henriksen. Jeg glæder mig helt vildt til at møde ham. Det bliver stort!



Det, at de siger man skal være stærk for at ligge på sygehus, det er ganske rigtigt. Til at starte med da jeg lå her i Odense kom de springende når jeg ringede og de var hurtige til at komme med det smertestillende jeg bad om. Nu er de blevet noget mere sløsede- Der kan let gå 5-10 min før de kommer når jeg har ringet og så kan der snildt gå yderligere 10 minutter før medicinen kommer.



Igår gik det helt galt. Jeg ringede efter medicin ved 3 tiden. Der gik 15 min før der blev reageret på min klokke. Jeg bad om noget smertestillende. Herefter gik der 35 minutter før der skete noget og det var kun fordi vi ringede igen og Annemette stillede si ud på gangen med korslagte arme og så meget bestemt ud at der skete noget. Sådan noget svineri!



Den værste og mest ydmygende situation var dog forleden nat, hvor jeg faldt. Jeg havde én af de nætter med meget hovedpine. Når jeg har hovedpine sætter mine arme og ben ud periodevis. Jeg skulle sådan tisse og ringede efter dels smertestillende og dels hjælp til at komme på toilettet. Efter 10 minutter var der ikke kommet nogen sygeplejsker og jeg valgte at prøve at gå på wc selv. Jeg kravler ud af sengen og går med rolatoren hen mod min dør, men da jeg når døren og håndvasken kan jeg mærke jeg skal brække mig. Jeg læner mig over mod håndvasken og kaster op. Her giver mine ben og arme efter og jeg falder hårdt på gulvet. Jeg får fat i skraldespanden og fortsætter med at kaste op her. Jeg skal tissse så meget at jeg tisser i bukserne hver gang jeg kaster op. Der sidder jeg så på gulvet i mit eget pis i en akavet stilling og kan ikke komme op selv. Der sidder jeg så i yderligere 10 minutter før der der sker noget. Min rolator var trillet ud på gangen, så det kan nok være sygeplejersken fik travlt da hun så den. Men først at vente 10 min på at komme på toilet og derefter sidde godt 10 min i sit eget pis og vente på forstærkning. Det var ydmygende.

Gad vide hvor man skal klage henne?

Hold jer muntre!

Knus Anita


2 kommentarer:

  1. Kære vidunderlige Anita.
    Du slutter din tekst med -"Hold jer munter"
    Det er intet mindre end umuligt efter det, vi læser. Man er nærmere ved at koge over af raseri over, at personalet på et professionelt hospital i Danmark ikke kan tage vare på patienterne. Og i betragtning af din tilstand, så er det under al kritik, at de ikke springer for dig lige præcis med det samme.
    Når du spørger, hvor man skal klage, så er det til plejepersonalet, og til hospitalsledelsen. Man kan også klage til patientnævnet. Og jeg har en veninde i Holbæk Eva Simonsen, som sidder i bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Dem kan man også kontakte, men om det vil hjælpe på arbejdsgangen og omsorgen for patienterne og fo dig, er uvist, men en ordentlig opsang til både personale og ledelse er bestemt ikke for meget. Det er under al kritik, at du skal opleve sådan en situation, som du beskriver. Jeg er rasende over at læse det og håber at de på den sygeafde-ling læser din blog her og skammer sig over situationen og for den sags skyld også giver dig en uforbeholden undskyldning.
    Knus og tusinde kærlige tanker til dig fra onkel Gynther og Moster Bente

    SvarSlet
  2. Kære Anita,

    du er en imponerende kvinde!
    At du forsat kan være positiv, selvom du bliver behandlet værre end jeg ved ikke hvad. At du stadig holder Madklub.
    Jeg beundre dig - og vil aldrig glemme dig og dine ord, for du sætter mærkbare spor.

    Må din dag blive god.

    SvarSlet