torsdag den 23. september 2010
Flyv ikke højer´ end vingerne bær´...
Jeg er syg - faktisk er jeg dødssyg og er opgivet af lægerne. Jeg får kun livsforlængende og livsforbedrende medicin. Hvad skulle jeg dog gøre uden det. Hvilken livskvalitet ville jeg have uden min medicin. Tænk, at skulle være så afhængig af piller, at de ligefrem styrer ens livskvalitet. Det er uhyggeligt at tænke på. Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle nå så vidt, men det skal det og det bliver værre med tiden. Jeg må bare ruste mig og tage det som det kommer.
Jeg er meget taknemmelig for de mange mennesker omkring mig, som hjælper. Både de professionelle, familie og venner. Dog savner jeg min fader og min kære mindste lille søster. Der har været meget stille på deres fronter det sidste stykke tid. Jeg kunne selvfølgelig selv tage kontakt, men jeg har ikke overskud disse dage. Kom snart og giv mig en krammer - det har jeg brug for!
Jeg har mest lyst til at flygte, ind i søvnen, ned i en bog - whatever der kan få mig til at glemme min situation. Jeg prøver at undgå at ligge og spekulere for meget, men nætterne er lange og mørke og jeg har brugt meget af natten på at læse, tude og forsøge at sove. Det er kun blevet til lidt døsen hen for så igen at vågne ved at tankerne suser rundt i hovedet på mig. Hvad tænker jeg så på...? Tja alting og ingenting. Hvorfor lige netop jeg er syg og så af kræft. Så tænker jeg, at kræft jo egentlig ikke er så slemt, som jeg troede det var (endnu da). Heldigvis da og dog for jeg er bange for hvad der måtte komme. Smerter, afhængighed af andre mennesker i stor grad, at blive en grøntsag, diverse indlæggelser, døden, mine piger, Lars - min elskede Lars. Han gør det så godt. Ked af alt det jeg mister - langsomt. Jeg har fået en masse nye værdier og perspektiver i mit liv efter jeg er blevet syg og det er dejligt langt hen af vejen, men de har en dyr pris! Jeg havde nok takket nej, hvis jeg var blevet spurgt! Hvem ville ikke det?
Nu har jeg fået luft kan jeg mærke :-) Kors, hvor er jeg glad for min blog. Den giver afløb for mange ting og gør kontakten til jer alle lettere. Nu ved I jeg har det ad H til og har brug for opmuntring og omsorg. Vær ikke bange for at møde mig, heller ikke hvis jeg begynder at tude. Bare vær der for mig!
Hold jer muntre og nyd livet mens I har det.
Tak fordi I læste med!
Knus Anita
onsdag den 22. september 2010
Hovedrengøring og flade balloner...
Jeg havde dr. Dyr ude og se på Pacian igår. Hans ben er ikke blevet meget bedre siden lørdag og jeg vurderede at det var bedst lige at få dyrlægen ud for at tjekke Pacian og få en snak om hvordan han skal behandles den nærmeste fremtid. Diagnose... Formentlig en fiberspringning i låret. Jeg kunne godt få taget en blodprøve for at lokalisere, hvor skaden sad, men det synes jeg ikke der var nogen grund til. Dyrlægen anbefalede, at Pacian fik ro de første 4-6 uger og smertestillende den første uge. Det er en tube man sprøjter ind i mundvigen ligesom ormekur. Det er ikke noget problem at give ham den. Han er en sød hest og dyrlægen var også duperet over hvor fint stille han stod, da han skulle sprøjte ham med det smertestillende han gav ham, på trods af han er araber. Arabere mente han nemlig er mere hys med at blive sprøjtet end andre hesteracer. Min lille araber er bare et pragteksemplar. En skøn lille hest - Min lille hest! Nå, 4-6 ugers ro kan vi vel godt leve med, når bare han bliver frisk igen.
Jeg gjorde som sagt hovedrent i mit sadelrum igår. Jeg havde en masse energi og havde allerede dagen forinden besluttet mig for, at det skulle gøres i går. Så jeg startede fra en ende af og begyndte med at flytte vinduerne fra boksene ud i stalden. De skal alligevel snart op igen. Herefter blev alt derinde revet ud, vendt og vurderet. Meget blev smidt ud og meget fik nye pladser. Det tog det meste af dagen, men nu er det altså også lækkert at komme derover. Alt står snorlige og det er pænt og rent. Jeg fik ovenikøbet plads til Falas sadel og den nye jeg har købt. En lækker brugt cuttingsaddle, man bare sidder som en drøm i. En rigtig sofamodel :-)
Da jeg var færdig med at rydde op og gøre rent, tog jeg en skridtetur på Fala. Det blev kun en kort én, for jeg skulle hente Julie og vi skulle til gymnastik. Julie og jeg går til Mor-barn gymnastik. Det er lige Julies temperament og udfordringniveau. Det er dejligt at se hende, hun nyder virkelig at være afsted sammen med de mange andre børn. Skønt!
I forgårs fik jeg gjort rent inde i vores lille teknikrum. Det rum, hvor vi har vores tøj, printer og eltavle. Det var et projekt, der havde hængt mig over hovedet i lang tid. Ting og sager var bare blevet skubbet derind oven i hinanden og til sidste var der kun en lille ufremkommelig sti derinde og intet gulv. Da jeg så pludselig havde så meget energi forleden, skulle det altså være! Alt blev rykket ud og et utal af edderkopper blev støvsuget. Der blev sorteret i alt det vi havde derinde og meget af det røj på genbrugspladsen. Nu skal vi betale for 4 m2 mere i ejendomsskat fordi jeg har ryddet op ;-) Men dejligt er det at have overstået. Da jeg var færdig med oprydningen ringede jeg til min gode veninde Barbara og hørte om hun gav en kop the. Det gjorde hun selvfølgelig. Så vi fik lige snakket og sladret godt og grundigt den eftermiddag. Ikke så ringe endda.
Nu vil jeg gå over i stalden og se til mine hyppere og Lars. Han går og roder med traktoren derovre og bagefter er det sengetid. Jeg håber jeg kan få mig en god ridetur på Fala i morgen. Håber virkelig jeg er noget mere frisk end jeg har været idag. Det er frustrerende ikke at have noget energi og især når vejret er så fænomenalt som det har været idag.
Hold jer muntre!
Varme knus Anita
søndag den 19. september 2010
Kursus i horsemanship og stor tillid fra Louisen
Desværre gik Pacian hen og lavede noget lort med sit venstre bagben, så han blev halt. Smadder ærgeligt, for det betød at jeg ikke kunne bruge ham under undervisningen. Heldigvis fik jeg lov til at låne Jenses hest Beed. En lidt nervøs hoppe, men det fungerede godt. Bare brandærgeligt Pacian var halt. Ville virkelig gerne have brugt ham til undervisningen. Min dejlige lille pruhest. Pyt. Nu har jeg masser af tid til træne med ham og Fala. Jeg havde jo også Fala med derud. Først og fremmest, fordi jeg skulle have tjekket om hun er i fol og det ser det ud til. Hun reagerede slet ikke på nogen af hingstene eller nogen af de andre heste, som hun ville have gjort hvis hun var hestegal. Så mon ikke vi er heldige :-)
Susanne, min veninde, havde ikke nogen hest med, så hun lånte Fala. Hun blev helt vild med hende. Fala er bare en sød gammel hest, som ikke er bange for noget og accepterer hvad hun bliver bedt om ret hurtigt og så er hun er klog og blid. Min dejlige hoppe. :-)
Det var vel nok godt jeg fik reguleret min medicin i sidste uge, så jeg kunne få noget ud af denne weekend. Desuden har jeg også meget mere overskud til mine piger og Lars og det kan mærkes. Især på Louise. Hun giver mig så meget igen. Kys, kram og at det er mig som skal gøre diverse ting, som at tørre hende, hælde saftevand op og sidde ved siden af hende i sofaen. Det er så dejligt. Det er skønt med den tillid fra et barn.
Nu er det sengetid for en udkørt kræftpatient, som har haft en forrygende weekend. Jeg har næsten haft det som før jeg blev syg, selv om jeg både fredag og lørdag aften godt kunne mærke, jeg var hoppet middagsluren over. Pyt, nu er det mandag i morgen, pigerne skal afsted og jeg har mulighed for at tage en ekstra lille morfar hvis der er brug for det.
Hold jer muntre!
Varme og trætte (på den gode måde) knus Anita
fredag den 17. september 2010
Spængfyldt af energi og tilbage på 33 år i krop og sind :-)
Kl. 9 var ungerne sust af i dagpleje og børnehave og Lars og jeg færdige med at spise morgenmad og jeg smed mig på sengen og læste i mit blad. Ja jeg læste - jeg sov ikke! Tænk engang. Efter et stykke tid blev jeg træt af at læse og lå bare og stirrede op i loftet og lod tankerne flyve. Jeg kom vidt omkring. Kl. 11 stod jeg op. Lukkede hestene ud og tog et bad. Herefter drønede jeg i storcentret for at finde nogle thermostøvler til Louise. Det lykkede mig at finde nogle som matcher hendes fin nye vinter jakke super flot. Så nu går Louisen vinteren i møde med en smart lilla jakke, matchende støvler og en supersmart flyverdragt fra kvickly i pink og rød. Julie arver jakke og flyverdragt fra Louise, så nu er vi rustet til vinteren. Dejligt at have det overstået.
Mine føleforstyrrelser er også så småt ved at tage af nu, kan jeg mærke, nu jeg sidder her og skriver. Jeg har fået anbefalet et kosttilskud af min nabo som skulle hjælpe mod netop de føleforstyrrelser man får efter kemo. Det kan ikke købes i Dk endnu, så Lars har været i tyskland for at hente det. Der kan det nemlig fåes i håndkøb. Jeg har fået grønt lys fra min læge i Odense for at måtte bruge det. Så det er dejligt, både at det virker og at jeg må tage det.
Nu vil jeg lige gå over og natte hestene og så er det sengetid for unge damer på 33 år både i krop og sind :-) Tænk sig, det bare var lidt justering af medicinen der skulle til, for at jeg slap for smerter og træthed. Gid alt var så let og gid alt kunne fjernes så let.
Hold jer muntre kære læsere!
Knus Anita
onsdag den 15. september 2010
Onsdag eftermiddage og jakke shopping
Da Bodil var kørt idag Hentede jeg pigerne og drønede hjem til min mor. Vi havde nemli en aftale idag om at vi skulle ned i den fabelagtige butik Østergård i Vejen idag og købe en vinterjakke til Louisen. Da vi kom til Vejen stod min mormor klar til lige at springe ind i bilen og så kørte vi ned i byen. Der var mange søde jakker og jeg havde rigtig svært ved at bestemme mig, så da jeg til sidst stod med to i hånden og der ikke var megen hjælp at hente fra Louisen, valgte min mor hvilken en det skulle være. Det blev en sølvlilla figursyet jakke som går lidt ned over numsen. Den er rigtig fin. Skal nok sætte billeder ind ved lejlighed. Bagefter gik vi i kvickly for at se om de havde nogle bukser til Louisen. Hun er stor forbruger af bukser, trusser og strømper lige for tiden, da hun ikke er helt stabil i at melde sig i god tid. Og ofte er det for sent, men for det meste går det godt. Louise keglede helt ud i kvickly, så Mormor og Julie gik i netto og handlede og Louisen og jeg satte os hen i bilen og slappede af. Da Mormor og Julie kom tilbage kørte vi hjem, hvor Knud havde varmet mad til os. Svensk pølseret uhm... Efter spisen var jeg så udkørt at jeg måtte lægge mig og mormor og bedstefar så efter pigerne. De fik nattøj på og så var de klar til at køre hjem. Mormor kørte med hjem, for hun synes ikke det var helt forsvarligt at sende mig afsted i min tilstand. Da vi kom hjem hjalp mormor lige med at putte pigerne og så futtede hun ellers hjem ad igen. Tak for hjælpen Mutti!
Nu vil jeg lige gå over og se til hestene og ellers kravle i kassen med et blad.
Hold jer muntre!
Knus Anita
mandag den 13. september 2010
80 år og still good looking....
Én af grundene til, at jeg er så skidt tilpas for tiden, er at min blodprocent er lav. For en uge siden lå den på 5,7 og hvad ligger den så ikke på nu her efter en uge, når den ugen forinden igen lå på 6,9. Den er altså faldet 1,2 procent på en uge og så er der gået yderligere en uge. Lars er noget utilfreds med, at jeg ikke har reageret på det noget før, så jeg kunne få tanket op inden jeg når så langt ud, som jeg er nu. Imorgen skal jeg ind og have blod - det blir godt! Håber jeg kommer rimelig hurtigt til hægterne igen, så jeg kan komme ud og ride, være der for min mand og mine børn og ikke mindste blive omkring 30 igen i min krop. Der er ikke noget ved som 33 årig at gå rundt som en 80 årig.
Jeg var ellers til orienteringsløb på hesteryg i lørdags. Jeg red hjemmefra ved halv 12 tiden og var ved mange gange undervejs at vende om. Det er ikke nemt at ride når man er 80 og drøn træt. Nå men jeg holdt ud og mødtes med de andre ved Thomashus omkring kl. 12.30. Det første hold var sendt af sted og jeg var hold nr. 2, så der gik ikke længe fra jeg kom til vi blev sendt afsted, Frederikke og jeg. Vi havde fået udleveret et kort og fået at vide, at der var 27 poster. Og så var det ellers bare med at komme afsted. Vi tog den lidt med ro til at starte med, men efterhånden som vi red, kom der mere tempo på hestene. Vi både travede og galoperede. Det resulterede også i, at vi missede to poster og red forkert en enkelt gang. Pyt med det. Da vi kom hjem, skulle vi svare på spørgsmålene, som lå i posterne og ud fra svarenes bogstaver skulle vi gætte 3 hesteracer. Vi havde 18 rigtige svar og to hesteracer, så vi fik en 2. plads :-) Slet ikke så ringe endda.
Klokken er nu 22.10 og jeg vil tage min sølle krop med mig ind i seng, så jeg kan være lidt frisk til imorgen.
Hold jer muntre!
Knus Anita