onsdag den 1. september 2010

Ridetur og bedækning af Fala

Det har været en dejlig dag idag. Jeg stod op kl. 12 og spiste morgenmad. Derfter hentede jeg Pacian ind fra folden og sadlede ham op. Vi red ud over stubmarkerne, over og langs med skoven. Det er bare med at nyde det og ride der så længe vi kan, inden markerne bliver sået til igen. Det er fantastisk dejligt at ride langs med skoven. Vi elsker det, Pacian og jeg. Skønt!





Vi red en god lang tur rundt om Kabdrup. Pacian var medium frisk, men gik rigtig pænt. Det er nu dejligt med sådan en ældre fornuftig hest. Jeg er meget glad for ham, min dejlige lille hyp.


Da vi kom hjem forkælede jeg ham med en hel håndfuld æbler og lækkert græs fra græsplænen. Uhm det var guf. Det var noget han kunne lide. Derefter mugede jeg hans boks og gav ham noget hø.


Kl. 14 kom min fysioterapeut, Bodil. Hun er et meget varmt og kærligt menneske og jeg holder efterhånden meget af hende. Hun gav mig ultralyd på mine ben, der hvor jeg er knudret efter indsprøjtningerne fra det blodfortyndende medicin jeg får, alt imens vi snakkede løs. Hende og jeg er på rigtig god talefod. Vi kan altid finde på noget at tale om. Det er dejligt. Hun masserede og gav mig ultralyd i en timestid. Det var super dejligt.


Da Bodil var kørt, kørte jeg ud for at handle. Jeg havde en hel stak medicin, jeg skulle have hentet på apoteket og derefter kørte jeg i netto og handlede ind til aftensmaden, Lasagnette.

Efter at have handlet, hentede jeg pigerne i børnehave og dagpleje og kørte hjem og hyggede med pigerne. De blev puttet i bad sammen med Lars - han var møjbeskidt efter at have vasket traktoren med højtryksrenseren. Mens de var i bad lavede jeg mad.


Da vi havde spist blev pigerne puttet i seng og jeg kørte ud for at se til Fala. Jeg havde en aftale med Jens at jeg skulle se Lucky bedække Fala. Og det var en stor oplevelse. Vi trak hestene ind fra fold - først Lucky og derefter Fala. Hun blev sat i en boks ved siden af for at tjekke om hun var hingstegal og det var hun. Lucky var nærmest ved at kravle over barrieren mellem de to bokse. Han var bare tændt! Vi trak Fala ind på ridebanen og bandt hende til en stolpe og derefter hentede Jens Lucky. Han var MEGET ivrig og nærmest løb hen og sprang på Fala. Efter et par forsøg lykkedes det ham at ramme plet og han pumpede et par gange, så hang han lidt på hende og så var han færdig. Han gik stille og roligt tilbage til sin boks og fik lidt foder. Derefter lukkede vi dem tilbage på deres folde. Hele forstillingen tog omkring 15 min.
I morgen skal jeg ind på arbejdet og spise kage med mine kolleger. Det glæder jeg mig til.
Nu er det sengetid. Hold jer muntrer - det gør jeg :-)
knus Anita

1 kommentar:

  1. Hejsa Anita :)
    Jeg kan godt se jeg skal ha kameraet med ned til dig næste gang, det går jo ikke at sætte vinter billeder på bloggen når det er sommer ;) og så kunne vi måske også tage nogle af dig og Fala :) Love you sis
    kæmpe krammer Annemette

    SvarSlet