Kursus i horsemanship og stor tillid fra Louisen

Jeg har haft en helt forrygende weekend. Jeg har været på kursus i horsemanship - en metode til at træne hesten, hvor du bruger dens sprog (det den har lært af sin mor) til at kommunikere med den på. Det er utroligt spændende og simpelt. Hvorfor bruge vold og magt, når man kan få hesten til at lave øvelsen ved egen lyst med simple metoder. Det er svært umiddelbart, fordi det er nyt, men det er et spørgsmål om at øve sig hver dag og huske at holde ro på. Ro på er det vigtigste.

Desværre gik Pacian hen og lavede noget lort med sit venstre bagben, så han blev halt. Smadder ærgeligt, for det betød at jeg ikke kunne bruge ham under undervisningen. Heldigvis fik jeg lov til at låne Jenses hest Beed. En lidt nervøs hoppe, men det fungerede godt. Bare brandærgeligt Pacian var halt. Ville virkelig gerne have brugt ham til undervisningen. Min dejlige lille pruhest. Pyt. Nu har jeg masser af tid til træne med ham og Fala. Jeg havde jo også Fala med derud. Først og fremmest, fordi jeg skulle have tjekket om hun er i fol og det ser det ud til. Hun reagerede slet ikke på nogen af hingstene eller nogen af de andre heste, som hun ville have gjort hvis hun var hestegal. Så mon ikke vi er heldige :-)

Susanne, min veninde, havde ikke nogen hest med, så hun lånte Fala. Hun blev helt vild med hende. Fala er bare en sød gammel hest, som ikke er bange for noget og accepterer hvad hun bliver bedt om ret hurtigt og så er hun er klog og blid. Min dejlige hoppe. :-)

Det var vel nok godt jeg fik reguleret min medicin i sidste uge, så jeg kunne få noget ud af denne weekend. Desuden har jeg også meget mere overskud til mine piger og Lars og det kan mærkes. Især på Louise. Hun giver mig så meget igen. Kys, kram og at det er mig som skal gøre diverse ting, som at tørre hende, hælde saftevand op og sidde ved siden af hende i sofaen. Det er så dejligt. Det er skønt med den tillid fra et barn.

Nu er det sengetid for en udkørt kræftpatient, som har haft en forrygende weekend. Jeg har næsten haft det som før jeg blev syg, selv om jeg både fredag og lørdag aften godt kunne mærke, jeg var hoppet middagsluren over. Pyt, nu er det mandag i morgen, pigerne skal afsted og jeg har mulighed for at tage en ekstra lille morfar hvis der er brug for det.

Hold jer muntre!

Varme og trætte (på den gode måde) knus Anita