Spængfyldt af energi og tilbage på 33 år i krop og sind :-)

Jeg har fået min alder, energi og normale søvnbehov tilbage. Lars var så dybt frustreret over, jeg var så træt hele tiden og jeg dybt frustreret over han kom og pressede på for at jeg skulle stå op, når jeg nu var så evindelig træt. Det eneste jeg tænkte på, når jeg var stået op var, hvornår jeg kunne komme i seng igen. Jeg var så træt at jeg ingen tidsfornemmelse havde eller sans for andre menneskers behov og meninger. Jeg var ligeglad med alt, inklusiv mig selv. Lars og jeg var nærmest ved at blive rigtig godt uvenner over det. Øv. Heldigvis har jeg en god og fornuftig mand. Så han greb telefonen og ringede til det Palliative Team - dem som står for reguleringen af min medicin. Han fortalte hvordan jeg havde det og mit reaktionsmønster og de fandt i fællesskab frem til at regulere min midicin således, at jeg nu får 25mg mere smertestillende i timen altså 100mg/timen. Mit kvalmestillende er blevet taget væk og så skal jeg til at spise prednisolon igen - 50 mg/dagen. En ordenlig dosis! Men det virker - hold kæft hvor det virker! Jeg er en helt anden person idag. Jeg kunne ikke sove i nat pga. prednisolonen, så da Lars og pigerne stod op i morges, stod jeg også op. Jeg fik ordnet vasketøj, hygget med pigerne, ordnet heste - de var helt paf over at se et menneske så tidligt på dagen ;-) Det var for en gang skyld mig der varmede boller til os og vi spiste morgenmad sammen - stor sensation! Det var helt underligt at være så tidligt oppe og være så sprængfyldt med energi. Pigerne synes også det var underligt og kunne ikke rigtig finde deres egen rutine, fordi jeg forstyrrede på en eller anden måde.

Kl. 9 var ungerne sust af i dagpleje og børnehave og Lars og jeg færdige med at spise morgenmad og jeg smed mig på sengen og læste i mit blad. Ja jeg læste - jeg sov ikke! Tænk engang. Efter et stykke tid blev jeg træt af at læse og lå bare og stirrede op i loftet og lod tankerne flyve. Jeg kom vidt omkring. Kl. 11 stod jeg op. Lukkede hestene ud og tog et bad. Herefter drønede jeg i storcentret for at finde nogle thermostøvler til Louise. Det lykkede mig at finde nogle som matcher hendes fin nye vinter jakke super flot. Så nu går Louisen vinteren i møde med en smart lilla jakke, matchende støvler og en supersmart flyverdragt fra kvickly i pink og rød. Julie arver jakke og flyverdragt fra Louise, så nu er vi rustet til vinteren. Dejligt at have det overstået.

Mine føleforstyrrelser er også så småt ved at tage af nu, kan jeg mærke, nu jeg sidder her og skriver. Jeg har fået anbefalet et kosttilskud af min nabo som skulle hjælpe mod netop de føleforstyrrelser man får efter kemo. Det kan ikke købes i Dk endnu, så Lars har været i tyskland for at hente det. Der kan det nemlig fåes i håndkøb. Jeg har fået grønt lys fra min læge i Odense for at måtte bruge det. Så det er dejligt, både at det virker og at jeg må tage det.

Nu vil jeg lige gå over og natte hestene og så er det sengetid for unge damer på 33 år både i krop og sind :-) Tænk sig, det bare var lidt justering af medicinen der skulle til, for at jeg slap for smerter og træthed. Gid alt var så let og gid alt kunne fjernes så let.

Hold jer muntre kære læsere!

Knus Anita