Så prøver vi lykken igen

Nu er det igen lykkedes mig, med god opførsel, at blive prøveløsladt. Det er super dejligt og jeg glæder mig til at komme hjem og mærke min frihed. Og jeg glæder mig til at hente pigerne idag - især Louisen. Åh hvor bliver hun glad. Kan snart ikke vente - sommerfuglene slår kolbøtter og flikflak i maven på mig :-)

Nu har jeg lige været i bad og har fået mit eget tøj på, så nu ser jeg næsten helt normal ud igen, hvis det ikke var for den dumme krave. Det ville nu være dejligt om jeg kunne slippe for den. Mange ting ville være nemmere og jeg ville være kønnere og jeg ville slippe for mange blikke og kommentarer på gaden. Nå, men pyt. Hellere kraven end rullestol!

Imorgen skal Louisen, mormor og jeg i cirkus Dannebrog i Vejen. Min mor kommer og henter os og så spiser vi aftensmad hos hende og Knud og så står den ellers på cirkus. Louisen og jeg var i cirkus sidste år og hun taler stadig om den gang vi var i cirkus, så det var et stort hit. Hun er ikke klar over vi skal i cirkus endnu, men jeg tror hun bliver stjerneglad når jeg fortæller hende vi skal afsted. Der er garanteret mulighed for at få lov til at ride på elefanten i pausen og hvis det er muligt, skal vi det. Jeg har altid drømt om at få lov til bare at røre ved og snakke med en elefant. Jeg synes de er nogle helt fantastiske og dybt fascinerende dyr. Håber virkelig at det kan lade sig gøre i morgen.

Ellers prøver vi endnu engang hvor vi slap... Ringe til Kræftens Bekæmpelse, helst idag, men tror det bliver i morgen. Nu kommer Lars og henter mig om lidt og så kører vi over til Farfar og Nina og spiser lidt frokost inden vi kører hjem til vores skinnende rene lille hus på Kabdrupvej. Det er bare så dejligt, at vi har fået SuperZindy. Kan ikke huske, hvornå vi sidst har haft det så pænt og rent, så lang tid ad gangen, som vi har det nu. På en eller anden måde motiverer det også generelt mere til at vi får ryddet op efter os i det daglige. Det er faktisk blevet et helt pænt hjem vi bor i. Ikke at det ikke var det før, nu roder det bare ikke så meget mere. :-)

Hold jer muntre mine tapre og tålmodige læsere.

Varme, glade og forårslune knus fra Anita