Hår eller mangel på samme...

Så er mit hår ved at kapitulere.
Det startede med, at de mange skorper (bussemænd) jeg har i næsen, som følge af svampeinfektionen, trak snesevis af hår med ud når jeg pillede næse. Det gjorde ikke ondt, hårene fulgte bare med! Stille og roligt begyndte der så for små 4 dage siden, at sidde flere og flere hår i polstringen på min halskrave i nakken. Den går et stykke op over hårgrænsen og følger baghovedets krumning. De sidste par dage er fældningen taget til i styrke. Først var det bare enkelte hår i nakken, nu er det på hele hovedet og i små bitte totter. Specielt bag ørerne, hvor kraven har størst friktion, kan jeg mærke, at jeg er ret tyndhåret. Det kommer nok til at tage til de næste par dage og jeg kommer nok ikke uden om at få Julie-frisure (bar plet i nakken) med mindre jeg klipper det hele af inden da, men vil nu gerne trække den så længe som muligt. Omvendt er det også ret upraktisk at lade det falde af sig selv. Der kommer jo til at ligge hår over alt.
Det er en mærkelig fornemmelse at køre fingrene gennem håret og der så sidder snesevis af løse hår på fingrene. Det er lidt ligesom at strigle hesten, her hvor han er ved at skifte fra vinterpels til sommerpels. Det er måske i virkeligheden også bare det jeg er igang med.

Umiddelbart, var det at tabe håret ikke noget jeg tænkte så meget over i starten. Det var i hvertfald ikke noget, jeg synes var særlig slemt. Men den sidste uge har jeg drømt utrolig meget om det om natten, så et eller andet sted tror jeg, det berører mig rigtig meget. Kan også mærke, at jeg bestemt ikke er klar til at tage trimmeren endnu. Det, at jeg taber håret, bliver jo pludselig et synligt tegn på min sygdom og ovenikøbet et kendetegn. Pludselig vil alle kunne se at jeg har kræft, medmindre jeg skifter tøjstil, får lavet nogle tatoveringer og piercinger eller lignende. Jeg har fået mig en paryk - en ganske pæn én endda, men jeg føler, jeg klæder mig ud med den på og giver mig ud for at være en anden end jeg er. Måske det ændrer sig når mit eget hår er væk og parykken kommer til at sidde mere rigtigt på mit hovede. Desuden skal den også lige klippes lidt til, men det kan først gøres når den kan sidde rigtigt på mit hovede. Det er nok et spørgsmål om tilvænning. Ud over parykken, har jeg også købt mig et par smarte kasketter/hatte, som jeg selv synes ikke ser for "kræft-agtige" ud.

Hvad er planen nu?
Jeg skal til Odense i morgen og have nakken scannet. Det er for at se, hvor stabil den er og for at vurdere om jeg skal opereres og i såfald om der er nok sundt knogle at gøre diverse skruer og bolte fast i. Er noget spændt på hvad scanningen siger. Jeg er blevet rigtig godt dus med min halskrave. Selvfølge er den træls at have på sommetider, fordi den er varm, stiv og ikke særlig køn, men til gengæld giver den mig væsentlig mere bevægelsesfrihed, fordi jeg undgår at komme ud i positioner der gør rigtigt ondt. Jeg kan derved nemmere tage imod Louisens krammere og tumle med hende i en vis udstrækning og det er noget der betyder noget.

Fredag d. 16. April skal jeg have min anden kemokur. Jeg får 3 præparater - To med drop og ét i pilleform. Kemoen kører i en 3 ugers cyklus. Efter man har fået kemo går der ca. 9-11 dage, så er immunforsvaret slået helt i bund og efter 20 dage er immunforsvaret i top igen og en ny cyklus startes. Når jeg har fået min tredje kur, skal jeg scannes igen, for at se om kemoen har nogen gavnlig effekt på kræften. Er det tilfældet, fortsættes behandlingen med yderligere 2-3 kemokure. Efter 5-6 kemokure i streg vil kroppen og forhåbentlig også kræften, være så nedbrudt, at man er nødt til at holde en pause. Forhåbentlig vil kroppen restituere og kræften være så nedbrudt, at den ikke også fortsætter med at vokse og sprede sig.

Jeg tror fuldt og fast på, at jeg nok skal klare denne kræftsygdom. Godtnok, mener lægerne ikke mine odds er så gode, men de ved ikke, hvilken jernvilje jeg har og hvilken opbakning jeg har fra mit bagland mm. Tro og vilje i synergi er en fed størrelse, så bare kom an!

Knus Anita