Så er påsken ved at være forbi.
De sidste par dage har været hårde synes jeg. Jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på, hvad det er, men tror det er en form for antiklimaks oven på alt den køren frem og tilbage til Odense og på et eller andet plan vide at der sker noget med min sygdom.
Nu er jeg på vej ind i et vakuum, hvor jeg har fået min kemo og stråler og så går der ellers en rum tid før jeg får svar på om det har nogen effekt. Jeg synes det er svært at få vendt tankerne den rigtige vej og visualisere kræften væk. Det hele virker en smule håbløst lige nu. Hvad nu hvis kemoen ikke virker - hvor lang tid har jeg så tilbage og hvad bliver kvaliteten af den tid. Jeg ved godt jeg selv er ansvarlig for at få det bedste ud af situationen, men kors hvor er det svært pludselig at skulle forholde sig til at jeg måske ikke bliver 85 år som min kære gamle Bedstemor. Måske jeg lige skulle tage mig selv ved nakken (mens der stadig er hår) og så prøve at leve i nuet og så skide på hvordan verden ser ud om 3 uger eller mere. Jeg bliver i hvert fald ikke noget gladere menneske af at ligge i min seng og have ondt af mig selv og det gør min familie bestemt heller ikke. – Undskyld, Louise – jeg skal nok tage mig sammen så du ikke skal blive så frustreret og ked af det.
Heldigvis kom Lene, min dejlige kollega forbi i dag sammen med sin datter Laura. Det gav lige et pust til hele familien. Det var lige hvad vi havde brug for. Vi fik vist alle sammen sukkerchok og Lars, Louise, Julie og Laura drønede rundt i hele huset på diverse scootere, heste og cykler, mens Lene og jeg forsøgte at tale (råbe) sammen inde i sofaen. Heldigvis fik Laura og Louise den geniale ide at vi skulle ud og lege i stedet. Det var et dejligt vejr, selv om det blæste lidt og var køligt, men det var skønt at komme ud og få noget frisk luft og snakket lidt. Kom endelig igen en anden gang, Laura og Lene J Jeg var i hvert fald godt fyldt op af godt humør og glæde da i tog hjem i dag.
Nu er det sengetid. Vi har en lang dag for os i morgen. Jeg skal til Healer, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Og så skal vi i Lalandia i Billund. Luftforandring og adspredelse fra trælse trommerummer er i høj kurs.
Hold jer muntre – Jeg har lidt at øve mig på!
Knus Anita
Hej Søde Anita.
SvarSletDet er Laura og jeg der takker for en dejlig eftermiddag sammen med din familie - Vi kommer igen. Laura har givet roserne hestepuba til stor underholdning og forundring, dog vendte hele humøret da det gik op for hende at hun nok ikke fik flere legekammerater på besøg fordi det lugtede så hææææsligt!;-)
Men jeg forstår dig godt at du er i et tomrum nu hvor du bla. ikke har den daglige kontakt til OUH - De er jo dine soldater der kæmper for dig.
Bare ring til den sygeplejeske du har kontakt til derovre hvis der er noget du lige vil have drøftet eller bare til en snak ... de er proffesionelle og ikke mindst meget søde og hjælpsomme og kender dig - de er der for dig. Måske Lars kunne også have gavn af dem.
Din dagbog er super Anita og jeg er glad for at kunne følge med i dit liv på godt og ondt.
Glæder mig til at se dig igen og se om du har lavet en hule :-)
Knus til dig og dine 2 små solstråler fra Laura og Lene.