Afklaring, healing og cirkus - en af de rigtig gode dage.

Idag har været en rigtig god dag. Jeg har fået styr på mange ting, haft en rigtig god energi og så har jeg fået kvalitetstid så det basker med Louisen. Virkelig skønt!

Jeg startede med at få besøg af Det Palliative Team i morges ved 9-tiden. Det er et team af læger, sygeplejersker, psykologer mm, som jeg kan henvende sig til og få hjælp til ALT, hvad der har noget med min sygdom at gøre. De har bare styr på tingene og de er utroligt søde og meget hjælpsomme. De møder mig lige der hvor jeg er - Det er dejligt! De er de eneste, jeg har tiltro til, når det gælder min medicin. Det er helt uoverskueligt for mig at finde ud af, hvad jeg skal have, hvornår og hvorfor og så nytter det altså ikke noget, at lægerne på diverse sygehuse kommer ind på stuen til mig og spørger mig, hvad for noget medicin jeg skal ha, hvornår, hvorfor og hvor meget. Ligesom det har været tilfældet, faktisk både i Haderslev og i Odense. Heldigvis havde jeg mine doseringsæsker med, så dem overlevede jeg på. Nu har jeg fået 100% styr på min medicin og fået udleveret en opdateret doseringsliste med angivelser på hvornår, hvor meget og og for hvad.

Helt tilfældigvis kom hjemmesygeplejersken forbi da Det Palliative Team var her idag. Det var bare super, for så fik de lige afstemt skemaer og udvekslet diverse vigtig info omkring mig og min situation. De højere magter har lige formået at enderne til at nå sammen idag - Tak for det!

Da det Palliative Team kørte, blev der blandet medicin, i mine doseringsæsker, til den helt store guldmedalje og jeg fik en god snak med hjemmesygeplejerske, Anne. Hun er rigtig sød - én af dem jeg føler stor tillid og respekt for. Hun har en dejlig frisk tilgang til tingene, samtidig med, at hun kan være meget forstående og omsorgsfuld, uden det bliver på den pyldrede måde og så forstår hun at få sat tingene igang, hvis der mangler noget. Det var sikkert ikke noget tilfælde, at lige netop hun, kom idag hvor Det Palliative Team var her. Så nu er der bare styr på tingene de næste 14 dage frem, med mindre min tilstand ændrer sig og jeg skal have lavet min medicin om.

Da Anne var kørt, fik jeg lige ryddet op i nogle kasser, vi har haft stående længe i soveværelset. Rart - så var de af vejen. Derudover fik jeg ringet til en stribe folk jeg skulle have snakket med. Dyrlægen til Pacian - han skal sprøjtes for skab igen i morgen. Barbara - vi skal jo til fødselsdag hos Keld, vores yndlingsmed, på lørdag. Tjekket op på blodprocent. Den lå på 7, så den er ok, men kunne være bedre. Og så fik jeg ringet på en strikkeopskrift til Nina, på nogle søde trøjer til pigerne. Jeg fik ikke ringet til Kræftens Bekæmpelse. Tiden løb fra mig og jeg måtte huhej ud af døren, for jeg havde en aftale med Peter Simonsen- min personlige healer fra healerskolen i Aabenraa kl. 12. Jeg skal have snakket med dem inden denne uge er omme. Jeg er nødt til at være forberedt noget bedre på min næste kemokur eller rettere min næste nedtur, hvornår den så end måtte komme. - I må meget gerne skubbe lidt til mig...

Min healing hos Peter idag, var en rigtig spændende omgang, men jeg tror jeg vil lave et indlæg kun om det. Så der må I altså lige have lidt tålmodighed. Ved godt, der sidder nogen af jer derude og synes det er vildt spændende.

Da jeg var færdig hos Peter, tog jeg hjem. Jeg skulle lige have noget at spise inden min mor kom og vi skulle ned efter Louisen. Hun blev super glad for at se os begge to og vi fik et mega gruppekram i entreen hos Susanne, da vi trådte ind af døren. Dejligt! Vi drønede til Vejen, hvor vi var forbi Østergård og købe en superfin sommerjakke til Louisen. Sådan én har jeg kigget længe efter uden held, men det har åbentbart været min lykkedag idag. Meget - stortset alt er lykkedes for mig idag. - Fantastisk!

Aftensmaden, som bestod af en veltilberedt ribbensteg med perfekt sprøde og salte svær, blev indtaget i køkkenet hos min mor og Knud. Vi hyggede os rigtigt og timingen var perfekt til at vi nåede i cirkus lige til tiden. Jeg havde bestilt logepladser - de aller forreste lige midt for - Absolut perfekt! Louisen sad på skødet af mig og var vildt optaget af forestillingen. Den var spændende, varieret, sjov, flot og lidt farlig. Klovnene, som Louisen synes lignede trolde, kom lige tæt nok på og hun synes bestemt det var uforskammet af dem og sprøjte med vand på os. Hun havde en super aften og det var dejligt at dele den oplevelse med hende og min mor. I pausen var vi oppe og ride på elefanten. Jeg synes ikke det var nogen videre fornøjelse. Den var temmelig svær at komme op på og vi sad 3-4 personer på den af gangen. Der var alt for meget uro og larm omkring os og alt alt for mange tilskuere. Da jeg skulle ned igen, glemte manden som skulle tage i mod mig at gribe. Så ramte ikke skamlen rigtigt og faldt ned og lå på alle 4. Trykkede maven lidt og slog mit skinneben. Ikke særlig smart i min tilstand og bestemt ikke elegant. Håber ikke jeg bliver blå igen. Det, jeg synes var det mest triste ved situationen var, at elefanten bestemt ikke så ud til at hygge sig. Den så noget stresset og trist ud. Stakkels den. Ville gerne have klappet den på snablen, men det hele blev bare for meget og jeg måtte bare ud af teltet i en fart. Så det gjorde vi.

Da cirkus var færdigt, fik Louisen nattøj på og så kørte vi ellers hjemad mod Kabdrupvej. Louisen sov allerede inden vi nåede bygrænsen. Hun var træt, men havde klaret cirkusturen til et 13-tal efter den gamle karakterskala. Mors store dygtige pige!

Nu er det vist også sengetid for mødre. En god succesrig dag trætter også og jeg kan næsten ikke hænge sammen mere. Jeg har lagt rent på min seng og jeg tror misserne har lunet fodenden op allerede, så nu er der ingen undskyldning mere. I kassen med mig!

Godnat I muntre, gæve og tålmodige læsere. Vi skrives ved!

Varme knus Anita