Ahh! Livet er nu skønt, når man kan komme på en velfortjent ferie i familiens skød og i gode venners selskab. Det er hvad vi lige har været J Tirsdag til torsdag i Lalandia og Legoland. Vi havde lånt en rigtig lækker ”Lalandiahytte” af en af Lars´ kammerater.
Vi mødtes med And og Mette, vores venner fra Svendborg, tirsdag aften og tog i Lalandia for at spise. Super hyggeligt og udmærket mad. Da alle maver var mætte gik vi ned i Monkey Tonkey Land (kæmpe klatreborg med diverse rutchebaner og boldepools mm) Her gik den vilde jagt indtil kl. 21, hvor det lukkede. Da vi kom ud til bilen var bilnøglen væk… damn! Sidste mand set med nøglen var Julie og så var gode råd dyre, for nøglen kunne være hvor som helst. Ind og spørge efter den i receptionen, ned og kigge i Monkey Tonkey Land. Ingen steder var den. Heldigvis lå hytten ikke så langt fra Lalandia og Morten løb ”hjem” og hentede deres bil og så vi kunne komme hjem i seng med ungerne. Hele det menageri betød så bare at Morten og Lars måtte køre til Kabdrup efter reservenøglen onsdag morgen. Dog til stor glæde for Louisen. Så kunne hun nemlig nå at komme i boblebad i godt en time. Det var noget, der passede damen. Bobler, bobler, bobler og da vi havde vasket hår var der sæbeskum i store mængder. Det var noget der duede J
Vi tog i Legoland ved 11 tiden og havde en alle tiders dag der. Alle hyggede sig. Der var tilpas med mennesker = næsten ingen kø ved forlystelserne, vejret var rigtig fint og der var oplevelser for alle aldre. Mette fandt et par rigtig fede solbriller til mig og Louisen klarede dagen superflot på trods af manglende middagssøvn. Hun er altså ved at være en stor pige.
Jeg klarede også dagen super flot. J Tror det var healingen, dagen forinden i kombination med mine perfekt virkende smerteplastre og så det at der ikke var ret mange mennesker, der gjorde at jeg var frisk og oplagt faktisk hele dagen. Jeg kunne godt mærke, at der ikke skulle ret meget til at bringe mig ud af fatning, men en hårfin balance og erkendelsen af, at jeg ikke magtede en given situation, samt Lars hurtighed i at springe til når han kunne se punktet var nået, gjorde at jeg havde en rigtig god dag.
Louisen gik fuldstændig kold da vi kom ud i bilen. Vi var ikke en gang nået ud af parkeringspladsen, før hun sov. J Efter en god eftermiddagslur inviterede vi os selv på aftensmad hos nogle af vores gode venner, Helle og Søren. Her havde vi en dejlig aften og Louisen fik en ny ven, Brorson, Helle og Sørens dejlige bamse af en golden retriever. Det var skønt at se de to boltre sig. Louisen er så glad for dyr og da hun først havde fundet ud af Brorson ikke var farlig, var der ikke grænser for hvor mange kys og kram han fik. De blev virkelig gode venner de to J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar