En kritisk omgang feber mm

Nu er det vist på tide med en opdatering af, hvordan tingene ser ud og hvad der er sket siden sidst. Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side, så at sige, selvom jeg har ligget ret passivt hen i sengen det meste af tiden. Min krop har knoklet for at få mig på højkant igen.

Jeg blev sat på en massiv få-gang-i-maven-kur igår, med diverse afførende midler, fordi de mente jeg havde en forstoppet prop et sted i tarmen. Til stuegang kom en handlekraftig læge ind og undersøgte mig grundigt. Mit blå mærke var blevet lidt mindre og lysere, men hun var ikke helt tilfreds. Hun bestilte derfor en CT-scanning til mig indenfor 24 timer, også fordi jeg stadig havde ondt nederst til venstre i maven. Rart med en læge, som endelig sætter gang i noget. Jeg blev scannet midt på eftermiddagen igår og resultatet ville så være klar i løbet af aftenen eller her til morgen. Hun tjekkede også min blodprocent. Den var faktisk lavere, end den havde været inden jeg fik blod i tirsdags. Det tyder på, at jeg har haft en indre blødning af en vis størrelse, hvilket passer meget godt i forhold til mit blå mærke. Jeg fik ordineret to nye portioner blod. Det ender med, at jeg bliver helt afhængig af det og får hugtænder.

Efterhånden som dagen skred frem igår, blev jeg, uden jeg selv lagde mærke til det, mere og mere slap. Jeg sov det meste af tiden og var kun vågen få gange. Jeg orkede ikke at tale med folk og jeg var slet ikke istand til at svare på sms´er. Hen under aftenen tog en af sygeplejerskerne min temperatur, for hendes intuition sagde hende, at der var noget galt og det var der også. Jeg havde 39,9 i feber og det må jeg bare slet ikke have i min tilstand; under kemobehandling, lige fået 2 protioner blod samt mavesmerter vi ikke havde styr på hvorfor var der. Så kom der liv på stue 4. Der kom en laborant og skulle tage blodprøver. Nogle lidt specielle nogen, hvor de tapper blod direkte ned i nogle små flasker, med noget guf i for bakterier, så de kunne se, om jeg havde en bakteriel infektion. Desuden skulle der tages diverse andre blodprøver. Så jeg er da glad for, at jeg havde fået 2 portioner blod tidligere på dagen, ellers var jeg da blevet helt udtørret. Jeg husker ikke ret meget af det, men ved, at der var mange mennesker omkring mig i går aftes. Sygeplejerskerne var rigtig søde til at komme ind jævnligt og tjekke til mig, tage min temperatur og forsyne mig med saftevand og hvad jeg ellers havde brug for. Omkring kl. 1 faldt der ro på det hele, jeg havde fået spist mine aften piller og der kunne ikke gøres så meget mere før resultaterne af de mange prøver lå klar, så nu kunne jeg få lov til at sove i ro - troede jeg. For kl. ca. 2. kom der hul igennem systemet og jeg måtte rende i pendulfart på tønden. Heldigvis ligger jeg på enestue med eget toilet og bad, men det forhindrede mig ikke i indtil flere uheld. Men det er jo hvad der kan ske. Hovedsagen er, at der er kommet hul igennem systemet.
Det var en lang nat med mange toiletbesøg og temmelig urolige og ubehagelige drømme indimellem. Tror feberen var ansvarlig for drømmene. Kl. 8 i morges kom de ind med morgenmad til mig samtidigt med at Lars ringede til mig og jeg fumlede noget med telefonen og fik sagt jeg ville ringe igen om 2 minutter. Det blev så til et par timer. Jeg var meget slap, ør og omtumlet i morges. Havde ikke styr på noget som helt og ville bare have lov til at sove. Jeg ved ikke om der har været en læge inde for at snakke med mig, men sygeplejerskerne var ihvertfald temmelig obs på mig og passede godt på mig. Resultaterne på blodprøverne viste ikke umiddelbar bakteriel infektion og jeg blev derfor ikke sat i medicinsk behandling, blot ekstra tilsyn.

Ved 10.30 tiden kom S5 (Annemette, min dejlige søster). Vi havde aftalt igår, at hun skulle komme idag og det var rigtig godt hun kom. Hendes tilstedeværelse gjorde mig godt - rigtig godt. Langsomt fik jeg det bedre og blev mere og mere klar i hovedet, samtidig med at min temperatur faldt. Det var rigtig rart. Ved 13-tiden var jeg så frisk at vi gik en tur. Vi gik over i hovedbygningen, købte en lille is og en sodavand og gik ud og satte os på en bænk i solen. Det var helt vildt fantastiskt og dejligt at sidde der på bænken i den friske luft, mærke solskinnet og vinden og høre lydene af forår, søndag og solskinsvejr. Jeg blev lige tanket op med frisk livsenergi - skønt! Da vi kom op på stuen igen, var lægen klar med resultatet af min scanning.

Mine tumorer i maven har ikke ændret sig i størrelse eller form. De er blevet lidt mere faste i det men ellers ingen ændringer. Der var tegn på, at der måske havde været en lille blødning inden i den ene af dem, men det var helt at forvente efter omstændighederne; kemo, mavekramper, opkast og forstoppelse. Det, lægerne var bange for var, at tumorerne skulle gå ind og trykke på tarmene og nedsætte blodcirkulationen i dem og eller forårsage tarmslyng. Der var ikke noget der tydede på problemer i den retning - heldigvis! I tilfælde af, at det skulle blive et problem, vil man gå ind og lave en stomi. Det er for risikabelt at begynde at fjerne svulsterne. Så lad os ikke håbe det bliver et problem. Ville nødigt have stomi.

Jeg er l løbet af dagen blevet feberfri og har stortset heller ikke ondt i maven mere. Min mave er stadig udspilet og huden er lidt mørkere end normalt. Planen er, at jeg, hvis jeg forsat er feberfri og ellers har det ok i morgen, må jeg komme hjem. Så det satser vi i høj grad på. Jeg savner mine små piger, Lars, misserne, Pacian - mit hjem! Og når jeg kommer hjem har SuperZindy (vores rengøringkone) været der og der vil være pænt og rent alle steder. - dejligt - Det er da lige til at holde til :-)

Jeg har aftalt med Lars, at han fremover, når jeg har sådan en nedtur og ikke er istand til at skrive på bloggen, vil gå ind og skrive for mig. Bare i korte træk om hvad der sker og hvordan tingene udvikler sig. Det er jo ligesom bl.a. derfor jeg har lavet bloggen - for at I derude kan følge med og holde jer opdateret.

Hold jer muntre til vi skrives igen!

Varme knus Anita