Træt, træt og atter træt

Hvor har jeg dog bare været træt idag. Jeg var helt bevidstløs da Louisen kom ned i morges. Jeg registrerede dårligt nok at hun bl.a. var inde og rense ører på mig :-) og kravle rundt oppe i sengen hos mig. Lars tog ungerne her til morgen, de er heldigvis nemme at have med at gøre -det er godt med faste rutiner.

Lars havde et vigtigt møde på arbejde idag, han var nødt til at tage til, men han kørte ikke før han havde fået liv i mig. Han var inde og kalde mange gange, men jeg var bare helt bevidstløs. Først da han vedvarende blev ved med at tale til mig og fik mig til at svare vågnede jeg op fra de søvndrukne. Det var helt mærkeligt at komme til mig selv, kors hvor havde jeg været langt væk.
Han fik mig hevet ud af fjerene, jeg kom i noget tøj og fik lavet mig noget morgenmad. Da jeg var godt igang med den kørte han afsted på arbejde. Godt han fik mig hevet op, ellers havde jeg ligget hele dagen i sengen og været totalt bevidstløs. Ikke at det var meget bedre, at jeg lagde mig på sofaen op ad formiddagen. Her blev jeg liggende indtil omkring kl 14, hvor jeg fik mig taget sammen til at ringe til lægen for at få tid til at tjekke min blodprocent. Jeg snuppede et hurtigt bad og drønede af til lægen. Min blodprocent var på 6,9% så den er ikke alarmerende lav. Min træthed skyldes nok, at jeg er blevet en smule forkølet og at jeg havde en rigtig god dag igår, hvor jeg ikke fik slappet nok af. Det hævner sig åbentbart. Jeg skulle have været ned til min gode veninde/nabo idag, men det blev desværre ikke til. Jeg var simpelthen for træt.

Synes den her træthed begynder at være irriterende. Det er trælst ikke at orke noget og jeg skal trække mig selv op ved det nakkehår jeg ikke har for at komme igang. Jeg trænger iøvrigt så småt til at blive klippet. Det sparsomme hår jeg har tilbage er knap 1 cm lang og sidder så langt fra hinanden at jeg ligner Alfon Åberg :-) og så er der begyndt at krølle lidt når jeg har svedt. Jeg må have gang i Lars og trimmeren.

Her sidst på eftermiddagen kom vores ven, Søren Wind, forbi med sit kamera. Han tog en masse billeder af familien samlet. Det er med at forevige os mens vi kan og mens jeg stadig ser godt ud. Ikke at jeg tror jeg sådan lige kommer til at se syg og afpillet ud, men synes nu at binyrebarkhormonet er begyndt at have lidt synlig effekt. Jeg har fået nogle temmelig runde æblekinder. Først troede jeg bare det var kraven, men nu hvor jeg har haft kraven af en del, kan man rigtigt se mine runde kinder. Bare det ikke bliver værre end det er nu. Synes mit ansigt bliver så rundt og bredt. Dejligt Søren, at du ville komme forbi med kort varsel og tage billeder af os - Tak for det! Vi glæder os til at se resultatet.

Jeg ved der er rigtig mange, som gerne vil skrive til mig herinde og som ikke kan få det til at virke. Så vidt jeg ved skal man være registreret som fast læser og være logget ind. Håber det gør en forskel for jer. Vil rigtig gerne høre jeres kommentarer og mærke jeres opbakning. Alternativt kan I skrive til mig på mailen lybker@gmail.com eller på Facebook.

Nu er kl. 22 og jeg vil kravle i kassen. Så mør som jeg er, er det vist ikke et sekund for tidligt.

Hold jer muntre!

Varme kram Anita