Liv og glade dage og lidt stof til eftertanke.

Der har været liv og glade dage på Kabdrupvej idag. Der har virkelig været fest for alle pengene. Alle mand har hygget sig.

Omkring kl. 10 gik vi ud for at give Louise trampolinen. Vi var dårligt kommet ud af døren før hun spottede den. "Noihj en taprolin - se mor og far en taprolin". Nej hvor blev hun glad. Hun løb op og kravlede op på den og hoppede og dansede rundt på den og gyngerne de næste 3 kvarter. Vi hyggede os :-)

Formiddagen gik stille og roligt med at sysle og få handlet det sidste. Vi var rigtig godt med takket være vores fantastiske rengøringshjælp SuperZindy. Hun er altså guld værd! Efter kollektiv middagslur væltede det ind med gæster. Farmor og Anders var de første der landede. De havde nogle afblomstrede hyacinter med, som Anders plantede ud til mine clematisser. Dem glæder jeg mig til at se komme til næste år. Det er godt at have noget at se frem til. Det samme med det lille grantræ vi har fået af dem. Det blev også plantet idag ude foran huset. Det er meningen der skal lys i til jul. Også det glæder jeg mig til at se.

Omkring kl. 15 kom Mette og Kim (vennepar). Det var rart at se dem igen for det er ved at være temmelig længe siden sidst. Der var en masse der skulle snakkes med dem om. Vi har jo lavet en del ved huset siden de var her sidst og de har også oplevet en masse. Lidt senere kom Clara-ann, hendes mor, far og storesøstre. Så kan det nok være der kom gang i festen. Louise og Clara-ann svinger virkelig godt sammen og idag var ingen undtagelse. Ud over de inviterede gæster var Morten og Mia (nabo) og deres fætter og kusine her. Så ja her har været liv og glade dage. Haven er virkelig blevet brugt idag. Trampolin, gynger, den lille atv og Louises løbecykler. Clara-ann havde nemlig en fin løbecykel med til Louise. Den mestre hun rigtig fint og der blev rigtig cyklet rundt over det hele. Det er skønt vi har så meget plads.

Alle gæster blev til aftensmad. Årets første grillmad. Uhmenummenum. Skønt. Oksemedaljoner, diverse frankfurtere med ost og grillkrydderi mm, salat og nye kartofler vendt i olie og oregano. En super fødselsdagsmiddag. Da vi sang fødselsdagssang for Louisen var hun i sit es. Det var noget hun kunne lide. At der blev sunget for hende! Når vi sang hurra var det hende der skrålede højest :-) Dejlige unge!

På trods af meget ståhej og knap så meget middagslur har jeg haft en super dag med masser af strøm på batteriet og er stadig kørende. Jeg er lidt slidt nu, men det er også sengetid. Endelig kan jeg begynde at mærke kræfterne komme tilbage. Mit snot er også så småt på retur - ikke meget, men det går den rigtige vej. Håber jeg når at blive frisk inden fredag, hvor vi starter på en ny kemokur. Synes denne gang har været noget drøj. Jeg har faktisk manglet lidt den der indlæggelse, hvor jeg bare har kunnet sove og sove og sove uden at skulle tage højde for en masse ting og andre mennesker. Ja I siger jo jeg skal være egoistisk. Omvendt er det super godt jeg ikke har haft brug for det. Det er tegn på jeg trods alt er stærk. Det har jeg også bare at være. Jeg har jo efterhånden en del projekter jeg skal se resultatet af. Først og fremmest mine piger!!! Mit juletræ med lys i, mine hyacinter til næste forår og så mangler jeg stadig at tæve de andre fra westernklubben i trail (dressur på westernsk). Og der er mange andre projekter inklusiv alle dem jeg ikke har sat i søen endnu. :-) Jeg skal have og har bestemt også noget at leve for. Livet er skønt også selvom jeg pt. må erkende at mine resourcer er begrænsede og jeg bestemt ikke kan halvdelen af hvad jeg kunne en gang. Det er sejt at erkende og jeg føler mig til tider som en gammel kone. Jeg glæder mig til, men frygter også for resultatet af min scanning næste fredag. Går det den rigtige vej eller hvad sker der? Hvordan ser min fremtid ud - giver de mig en tidsbegrænset dom eller siger de det ser sgu fint ud, Anita - jeg tror vi har taget på kræften. Og hvad så når jeg ikke længere kan klare mere kemo efter 5-6 kure. Blomstrer kræften så igen eller har vi fået den lagt i dvale. Én ting er sikkert - mit liv er forandret for altid. Jeg tænker, føler og er ikke den jeg var for bare 3 måneder siden. Tænk, at éns liv kan ændre sig så drastisk på så kort tid. Det er utroligt og tankevækkende. Så hav den i mente, mine kære læsere. Livet kan ændre sig på meget kort tid. Både til det værre, men også til det bedre, selv om tingene umiddelbart ser rigtig slemme ud. Der er heldigvis ikke noget skidt, som ikke er godt for noget. Det er bare svært at se sommetider. Alt dette kan jeg sidde og skrive, fordi jeg har en god dag, men de dage hvor jeg har ondt, er skidt tilpas eller bare træt, er det meget svært at se det gode i sygdommen. Jeg synes dog generelt jeg er god til at skubbe det dårlige væk, med den risiko der er for, at det slår hårdere, når det så rammer, fordi jeg måske er lullet ind i en illusion, om at det nok ikke er så slemt. Puha det er sgu lidt hårdt at sætte ord på. Vi må se hvad dommen bliver fredag!

Godnat mine kære læsere. Jeg er glad for I er der - jeg får sat ord på nogle ting.

Varme knus Anita