Søvnløs i Kabdrup

Jeg kan ikke sove... Jeg ligger i min seng, ligger faktisk godt, men kan ikke finde ro. Jeg falder lidt hen men vågner igen. Tankerne svirrer rundt. Ikke nogen dumme tanker, bare alle mulige. For eksempel vil jeg gerne spørge Lene, min søde veninde og kollega om hun og Laura (hendes datter) har lyst til, at tage med Louisen og jeg til dyrskue i Aabenraa på lørdag. Synes bare det er for sent at sende en sms og desuden skal jeg jo se Lene imorgen, når jeg skal på afdelingstur med alle mine dejlige kolleger. Det glæder jeg mig også rigtig meget til - som et lille barn. Det skaber også uro, så jeg ikke kan sove.

Og så tænker jeg på dig, Winnie! Hold kæft hvor er du sej! Tænk hvad du har stået igennem - alene. Stor respekt til dig! Jeg ved ikke hvordan jeg skulle have klaret mig uden mit bagland, min økonomi og ikke mindst min blog. Jeg tror ikke, jeg ville være i stand til, at være så positivt tænkende, hvis jeg stod i samme situation, som du gjorde for 6 år siden og dermed bekæmpe kræften, så effektivt som du har gjort det. Jeg må indrømme, jeg fik dårlig samvittighed, da jeg læste dit indlæg. Jeg ved godt, det slet ikke er ment sådan, men jeg holder meget af dig og du betyder utrolig meget i min hverdag og i forhold til min måde at takle sygdommen på. Du er mit forbillede! Jeg forventer at gøre som dig - Slå kræften så meget ned at jeg kan leve med den latent i kroppen mange år. Så jeg kan se mine piger vokse op, være sammen med Lars og mine kære - Leve livet, mærke livet! Tak Winnie, fordi du er der og inspirerer mig til at leve livet!

Sidder her i duften af syrener. Jeg var ude og klippe mig en buket lilla syrener igår. De er så dekorative og så dufter de fantastisk. Jeg elsker syrener. Er henne og stikke næsen helt ned i dem flere gange om dagen og hver gang mærker jeg NU´et og tænker - Lige nu dufter det fantastsk af syrener, jeg har den og den følelse i min krop, jeg er taknemmelig for dette øjeblik og uh hvor er det skønt at leve! Det skulle I også tage og gøre, mine kære læsere. Det er livsbekræftende og jeg husker Nu´et.

Jeg var til tandlæge idag. Jeg havde et hul. Et som har været undervejs længe, men som måske er kommet nu pga. min strålebehandling. For at gøre kål på knuden jeg har i nakken, har de givet mig strålebehandling, hvor de har strålet ind fra begge sider og dermed ramt de bagerste spytkirtler i begge sider. Det betyder, at de ikke virker så godt mere og mine tænde derfor er generelt mere beskidte bagerst i munden, hvis jeg ikke passer på dem. Jeg fik taget røntgenbilleder idag, sådan at hvis jeg begynder at få flere huller, kan det dokumenteres, at det er strålebehandlingens skyld og jeg vil derved kunne få tilskud til de øgede tandlægebehandlinger. Min tandlæge er en fin fyr og tog det at jeg var blevet syg i stiv arm. Ikke noget med medlidenhed, kun hjælpsomhed. Han vidste en masse om problemet og jeg fik en recept med på noget specialtandpasta og tyggegummi. Tandpastaen indeholder ekstra meget fluor og skal holdes udenfor ungernes rækkevidde. Tyggegummiet indeholder også fluor og skulle hjælpe til med at øge spytsekretionen. Så nu skal jeg til at rende rundt med tyggegummi i munden. Det er vel lidt ligesom jer der bruger nikotintyggegummi. Når vi har spist skal vi lige ha et tyggegummi. Jeg kan bare tygge lidt mere intenst på mit.

Lars har købt og lavet sig en rive til havetraktoren, så han kan rive gårdspladsen med den. Nu har vi Kabdrups flotteste gårdsplads. Der bliver nemlig revet gårdsplads dagligt. Ved ikke helt om det er for pigernes skyld eller om det er for Lars´ egen :-) Men Julie var ihvertfald med idag. Lars har monteres et sæde bag på havetraktoren, hvor han kan spænde pigerne forsvarligt fast og så går det ellers derud af, både når der skal slåes græs og rives gårdsplads. Begge piger elsker det. Den ene sidder foran på skødet af Lars og den anden bagpå. Det er forskelligt hvem der sidde hvor. Hjemmesygeplejersken var ved at dø af grin en dag Lars kørte med begge unger mens hun var her. Det ser altså også bare hyggeligt ud. Desværre fandt Louisen trampolinen mere spændende idag, da fotografen var der. Det må blive en anden dag begge unger er med på billedet.

Nu er det vist på tide at prøve lykken igen med drømmeland, selvom jeg ikke føler mig særlig træt. Jeg ved bare at jeg bliver en hængt kat imorgen, hvis jeg ikke prøver og det duer jo ikke. Jeg skal jo på tur med tøserne fra arbejdet og ud at spise med dem. Det blir smadder hyggeligt!

Vi skrives ved, mine kære læsere!

Hold jer muntre!

Varme knus Anita