søndag den 30. maj 2010

Ny kemotur og svar på scanning i morgen.

Så går det løs igen i morgen. Jeg skal have kemo og en lægesamtale, hvor jeg får svar på den pet CT-scanning jeg fik taget d. 10. maj. Den fortæller om kemoen virker eller ej og er det første resultat jeg får på min kræft. Det er lidt retningsgivende for hvad vej det går og formentlig også hvor hurtigt. Det bliver spændende. Jeg er noget nervøs for, hvad de har at sige. Synes min mave er vokset en del her på det sidste, til gengæld er knuderne i brysterne, nakken og de små jeg havde på hovedet, svundet kraftigt. Jeg døjer stadig en del med mit højre hofteled, gad vide om jeg har noget betændelse der eller om det er kemoen der driller mig. Ihvertfald får jeg svar på en masse spørgsmål i morgen...!!!

Idag har jeg haft en kanon god dag. Jeg tog om til min mor ved halv elleve tiden. Vi tog ud og handle - de havde åbent i kvickly og havde lige fået ny sommerkollektion både til pigerne og til mig. Så vi osede og det endte med, at både Louisen, Julie og jeg noget fik nyt tøj. Dejligt! Bagefter tog vi hjem, spiste frokost og puttede Julie. Jeg har lige ryddet op i min garderobe og havde en sæk tøj med til min mor, hun måtte kigge igennem. Så vi prøvede tøj mens Julie sov. Da vi var færdige med det tog jeg mig en velfortjent morfar i muttis seng. Det var dejligt!

Dag jeg stod op var Julie i et usædvanligt dårligt humør af Julie at være, men hun blødte op da jeg stod op og gik rundt med hende. Hun er lige på nippet til at kunne gå selv. Det er kun selvtilliden og troen på, det virker der mangler. Det kommer inden ret længe og vi og vores rygge glæder os. Julie øvede sig også gevaldigt på at gå på trapper idag. Mor og Knud har tre trapptrin i deres mellemgang. Opad går det rigtig fint, men nedad har hun ikke helt fanget at numsen skal forrest. Det gav et par kolbøtter og forskrækkelse, mest hos Julie. Hun slog sig ikke for vi havde dækket godt af med skumgummipuder.

Til aften kom Lars og spiste med. Louise var ovre hos sin veninde Clara-ann og lege så hende skulle vi ikke tænke på før kl. 20. Lars installerede min mors nye printer og hun var bare super glad! Det er dejligt at kunne hjælpe andre.

Nu til aften står den på læggen vasketøj sammen. Vores kære superZindy kommer i morgen og vi har rent vasketøj over hele soveværelset. Hun vil nok sætte pris på at det er væk imorgen når hun kommer. Det er jo den store tur imorgen. Ahhh så er der lækkert, pænt og rent når jeg kommer hjem fra kemo. Fantastisk!

Hold jer muntre, mine kære læsere. Smid en masse god energi efter mig den kommende uge - Jeg får brug for det!

Knus Anita

4 kommentarer:

  1. Hejsa

    Masser af positive tanker på vej fra os til dig. Vi krydser alt, hvad krydses kan for at det går godt i dag.

    Knus

    SvarSlet
  2. Hej

    Jeg sender dig alle de positive tanker som findes i mit hjerte tænker på dig flere om dagen
    hver dag.
    I/Du er så dejlige mennesker at det er svært ikke at tænke på dig-Lars og pigerne .
    Knus

    SvarSlet
  3. Hov der mangler lige "gange"

    SvarSlet
  4. Hej Anita

    Herfra håber og ønsker vi det bedste, de prøver har bare at være gode!!! Vi glæder os til at se Jer til Anders´fødselsdag.

    SvarSlet