tirsdag den 25. maj 2010

Hverdag igen efter herlig pinse i fødselsdagsfesternes tegn!

Så er weekendens fester overstået. Det var en lidt sej omgang igår og jeg måtte da også gå ind og lægge mig, mens gæsterne ryddede op og gik ud i haven for at beundre trampolinen med hoppende unger og barnlige sjæle på. Min far kom ind og satte sig hos mig på et tidspunkt. Han tog min hånd og den måde han gjorde det på var der bare så afsindig meget kærlighed i. Jeg blev meget rørt og tudede lidt. Det var en dejlig stund sammen med ham. Jeg elsker dig DaddyCool.


Det var på trods af min træthed, en rigtig god dag igår også. Det er altid dejligt at samle familien omkring os og igår var ingen undtagelse. Både Louise og Julie var lidt generte til at starte med, men de blødte hurtigt op. Louise og hendes veninde Sofia drønede rundt i huset på hver sin motorcykel. Vores hus er indrettet sådan at man kan køre i ring, soveværelse, entre, stue, køkken, bryggers, bad og soveværelse igen. Rundt og rundt det gik for fulde gardiner.




Vi havde traditionen tro bestilt en chokoladekagemand fra bageren. Louise går meget op i trolde for tiden, så selvfølgelig skulle kagemanden være en trold. En super flot trold! Der var virkelig gjort noget ud af den.
Mor og Annemette havde hver taget en lasagne med, som vi varmede og serverede til aftensmad. De var begge udsøgte, men trods det og mange munde at mætte var der rigeligt til idag også. Både til Annemette og Lasse og os. Så vi har fået lasagnerester idag med hvidløgsflutes. Efter aftensmaden tog de fleste gæster hjem. Kun min far blev tilbage og hyggede sig med Lars og Louise for jeg faldt om på sofaen. Han tog hjem ved 21-tiden. Derefter satte jeg mig til at se Avatar, men missede, som så ofte før slutningen, fordi jeg faldt i søvn. Den må jeg se en anden dag.
Her til morgen vågnede Julie allerede kl. 4.45. Jeg kunne godt høre hende, men var ude afstand til at reagere. Lars tog hende kl. 5. Gav hende en tør numse, noget at spise og puttede hende igen. hun faldt i søvn kl. 6 og 10 minutter efter stod Louisen op. Stakkels Lars. Endnu engang måtte han stå op og tage hende. Begge unger var afleveret omkring kl 7.30 og kl. 8 kom Lars ind og vækkede mig. Det Palliative Team ville komme 8.15 så jeg skulle lige nå at have øjne inden de kom. Det gik også næsten. Jeg var stadig en smule groggy da de kom.
Det var en rigtig god samtale vi havde idag. Vi snakkede bl.a. smertelindring og blev enige om at prøve at sætte mig lidt ned, for at se om det måske kan tage lidt af trætheden. Jeg har den sidste uge ikke spist mine panodiler, fordi jeg ikke synes jeg har haft brug for dem :-) Det er jo i sig selv et stort fremskridt. Vi talte om hvor dårligt jeg havde det for uger tilbage og om hvordan jeg har det nu. Jeg kan næsten ikke få andet end en positiv besked på mandag, hvor jeg skal have svar på min scanning. Kirsten (lægen) sagde, at jeg ikke måtte blive skuffet hvis kræften kun var gået i stå og ikke havde trukket sig tilbage, især i knoglerne. Jeg har kun fået kemo 3 gange, men det at jeg mærker en tilbagegang i bl.a. knuderne i brysterne kan da kun være et godt tegn!
Efter det Palliative Team havde været der gik jeg ud for at få noget frisk luft. Jeg tog Pacian med over på den gode græsfold og lod ham græsse der i et kvarter. Derefter ordnede jeg hans boks og fejede stalden. Da jeg var færdig med stalden gik jeg over på den anden side af vejen og klippede nogle dejligt duftende lilla syrener. De er så dekorative og så dufter de helt fantastisk. Min lugtesans virker heldigvis endnu, selvom den er noget svækket af snot. Det går heldigvis den rigtige vej med den også.
Jeg hentede pigerne omkring kl 16. De var begge i rigtig godt humør og Louisen og jeg gik direkte ud og legede i en times tid på trampolinen og gyngerne mm. Rigtig god kvalitetstid. Skønt!
Aftenen er gået med at putte Louise ca. 7 gange, skrive på min blog og blunde. Nu er det sengetid. Jeg er megatræt. Har sovet en del i formiddag, men det krudt er for længst brugt op.
Vi skrives ved - hold jer muntre!
Varme knus Anita

2 kommentarer:

  1. Hej Anita,
    Hvor er det dejligt at høre om din herlige weekend - og håber du nu får hvilet godt ud.

    Det er med lidt blandede følelser, når jeg læser dine tekster. Det vækker en masse minder bla. om hvor ensom og indespærret jeg selv var under min egen "uhelbredelige" lymfekræft for blot 6 år siden.

    Det lyder totalt latterligt, når jeg siger at jeg er lidt misundelig over din enorme opbakning fra: Mand, familie, masser af venner, kolleger og mange mange andre.... - med daglig hjælp, div. besøg, sammenkomster, opmærksomhed, shoppeture, opringninger, internet-kontakt osv osv....

    Jeg havde min søn på 12 år til at "passe mig", forældre/søster der kørte mig til købmanden, når jeg ringede efter dem - 4 hvide vægge på bøhlandet som ny-tilflytter, en tom bankkonto og et tv.
    Intet andet.

    Men på den anden side får det mig osse til at værdsætte mit liv noget mere, som jeg har idag.

    Til hele Anitas omgangskreds: I er simpelthen guld værd for Anita!

    Knus fra
    Winnie

    SvarSlet
  2. Tak for en dejlig fødselsdags komsammen til jer alle.
    Anita, den lille stund vi havde sammen da du tog dit lille hvil, gjorde også et kæmpe indtryk på mig og når skal være ærlig, var det også lige før jeg måtte tude lidt. Der var noget stærkt over hele situationen.
    Jeres skønne piger giver mig også så vidunderlige hyggestunder. Både når jeg læser godnat historier eller som i pinsen, hvor jeg lagde det store puslespil sammen med Louise.

    Jeg har det godt indvendigt, når jeg kører hjem fra Kabdrupvej.

    Vi kæmper på din side i din krig mod din sygdom.

    Knus fra din Far

    SvarSlet