torsdag den 13. maj 2010

Den træthed...

Den træthed suger alt kraften ud af mig - håber også den suger kræften ud af mig. For det skyldes jo i bund og grund kemoen. Jeg kan virkelig mærke trætheden i disse dage. Jeg orker ingen ting. Jeg sagde til Lars, at jeg nok skulle tage Louise i morges, men kl. 9 kom hun og vækkede mig. Der havde hun og Lars været oppe i 2½ time uden jeg havde opdaget det. Du har fuldstændig ret, Winnie, når du siger, man bliver så træt man ikke engang orker sin familie. Det er ved at komme til mig og det er frygteligt og næsten ikke til at bære!

Julie har rigtig træg mave for tiden og er ved at få et par tænder, så hun er lettere utidig og utilfreds hele tiden og jeg kan slet ikke magte hende. Det er skide synd for hende, hun er bare en alt for stor mundfuld lige i disse dage. Puha. Lars gør et mega og kanont stykke arbejde. Han er der 100% for mig og ungerne. Kanon farmand han er! Den ros fortjener han fuldt ud. Det kan godt være her roder, men vores unger mangler ingenting takket være ham.

Idag var vi hjemme hos min mor og Knud. Annemette og Lasse (Søster og svoger) var der også. Rigtig dejligt at se dem allesammen. Annemette fortalte, at hun havde fået orlov indtil uge 48. Det har hun brug for og det betyder rigtig meget for mig, at hun har fået det. Hun er meget berørt af min situation - meget mere end jeg er klar over tror jeg. Nu kan vi være sammen i hverdagene, hvor pigerne er i dagpleje, hvis vi har brug for det. Ved også hun skal starte hos en psykolog i næste uge. Håber hun kan få alt den hjælp hun har brug for, ligeså let, som vi har fået det. Der mangler da trods alt ikke noget. Det blir dejligt at tilbringe mere tid sammen med hende. Hun betyder noget særligt og vi har et tæt og nært forhold, som jeg synes vi har syltet lidt for meget de seneste år. Men der har jo været så meget med arbejde, uddannelse, unger mm. Glæder mig til at se noget mere til hende.

Vi var nede i Mors børnehave idag. Et alletiders sted med en fed legeplads for både store og små. Det var i hvert fald mit indtryk idag. Alle mand hyggede sig, sammen, hver for sig og på skift. Divesre køretøjer var det største hit. Der var løbecykler til Louise, mooncars og en "motorcykel" med sidevogn og især den blev rørt. Først Annemette og Julie (billedet), så Annemette og Lasse og siden hen Lars. Han gav os allesammen tur og den fik ikke for lidt. Han er nok noget slidt når han kommer hjem fra hockey i aften. :-)

Da vi kom hjem derfra havde Knud lavet dejlig aftensmad - koteletter i fad med ris, blomkål og asparges, uhm. Vi kørte hjem da vi havde spist. Jeg var mega træt og kunne næsten ikke bære tanken om at skulle putte ungerne alene. Lars skulle til hocker men kørte alligevel med hjem og hjalp med at putte Julie. Louisen og jeg satte os til at se løvernes konge og da Louise mistede interessen for den læste vi et par bøger og Louisen blev puttet. Julie har været oppe et par gange i aften og få lidt at drikke, men har ikke skidt endnu :-( Måtte hun ellers godt. Med den træge mave og den appetit hun lægger for dagen burde der snart komme noget ud den anden vej. Det er utroligt hvad det lille menneske kan rumme!

Nu vil jeg lige gå ud i køkkenet og rydde lidt op, så det er til at holde ud at stå op imorgen og så vil jeg enten kravle i kassen eller sætte mig foran fjerneren og sumpe en halvtimes tid.

Vi skrives ved!

Knus Anita

1 kommentar:

  1. Hej Anita!
    Ja trætheden bliver det hårdeste, da man føler sig helt invalideret af den. Og der kommer flere og flere dage af dem med tiltagende styrke.
    Men husk der er en mening med galskaben - kræften bliver ligeledes mere og mere smadret.
    Så det er absolut værd at ofre!

    Det er utrolig vigtigt, at din familie/omgangskreds accepterer og forstår dette.
    Og ligeledes er det ufattelig vigtigt, at du SELV accepterer det og TILLADER det - UDEN al den dårlige samvittighed osv osv... overfor specielt din familie - da det ellers tærer på psyken.
    Bliv en "lille egoist" i de dage det står på, da dette er den vigtigste tid i dit liv, som du ofrer på dig selv lige nu.

    Knus Winnie

    SvarSlet