Hverdag igen... endelig!

Så blev det endelig hverdag igen. Det har været nogle hårde dage de sidste mange dage. Først dagene, hvor Julie var i gæstedagpleje og manglede sin faste daglige Mariannedag, var sløj og havde bøvl med maven, så Kristhimmelfartferien - 4 dage fri for pigernes vedkommende. Det er rart det er hverdag igen. Vi nød begge to at skippe ungerne ud af døren i morges og så ind og sove. Lars sov til middag og jeg stod op ved 9 tiden, fordi Annemette skulle komme. Jeg nåede dog lige at tage en time på sofaen med Missen og en god bog. Dejligt!

Jeg synes trætheden mænger sig lige rigeligt for tiden, men det hænger jo sammen med kemoen, at jeg er temmelig snottet og så det øgede pres, der er i form af at pigerne har været hjemme. Lars skulle spille hockeyturnering i Kolding hele søndag. Så jeg havde allieret mig med min mor. Hun kom kl 9 med franskbrød og så skulle vi ellers hygge os med pigerne, mens Lars spillede hockey. Det var rigtig rart at hun kom, for jeg var overhovedet ikke istand til at passe pigerne alene. Jeg var helt færdig! Hun havde taget regntøj med og så var det ellers bare om at komme ud og lege selv om det regnede. Men allerede efter en halv time måtte de give op over for det stride majefterårsvejr det var i søndags. Silende regn og kold vind i midten af maj - helt ærligt! Louises fingre var helt kolde og røde og hun ville bare ind og det kunne ikke gå hurtigt nok. Vi tog ud og handle istedet, efter det spiste vi frokost og pigerne og jeg blev puttet, mens min mor ordnede vaske- og strygetøj - dejligt! :-) Omkring kl. 15 blev vi vækket igen og så skulle Louise over og lege med en veninde, Sofia. De to hyggede sig fra 1. sekund og da Lars senere skulle hente hende var hun ikke til at drive hjem. Dejligt med gode veninder.

Jeg var til Darshan igår. Det foregår nede hos Peter (min healer) og Gunhild og er en form for meditation, hvor man får overført masser af energi. Vi samles og sidder i stilhed i en form for trance og modtager energi. Under forløbet går vi på skift op til Peter og får overført hellig energi. Jeg oplevede, at der var enormt meget knald på energien i rummet igår. Det var næsten så det på et tidspunkt blev helt kvalmt for mig. Da jeg blev kaldt op til Peter og fik min energi, fyldtes min krop med en følelse af at være et sted i bjergene. Min sjæl fyldtes med solskin, blå himmel med enkelte lammeskyer på, ægte og klar børnelatter, fuglekvidder, biernes og insekternes summen, vandet i bækkens klukken, køernes bjælder og muhen, duften af frisk luft, grønt græs, frisk vand og blomster. Et helt fantastisk sted - måske paradis. Alt var så rent og klart og friskt. Helt fantastiskt! Et sted jeg gerne rejser til igen i tankerne, når jeg har brug for ro og energi. Herligt!

Idag var jeg noget træt, da Louise kom ned og det var også Lars, som i det store træk, tog pigerne i morges. De kom i dagpleje omkring kl 7.45 og jeg kravlede i kassen igen. Stod op igen ved 9-tiden, gik i bad og skiftede mine smerteplastre. Det var tiltrængt. Jeg var lidt af en hængt kat i morges. Min højre hofte driller noget og jeg har også haft lidt i ryggen ved højre skulderblad idag. Håber det er kemoen der spøger. Jeg skal til undersøgelse på torsdag. Det er godtnok med nakken, men måske de kan give mig nogle svar. Om ikke andet ved de nok hvem jeg skal snakke med. Hvis ikke andet så må der komme nogle svar fra min scanning d. 31., hvor jeg jo skal have en lægesamtale om, hvordan jeg står. Har kræften trukket sig tilbage, er det det samme eller har den udviklet sig. Jeg tror fuldt og fast på det første. Kræften har trukket sig tilbage. Det kan jeg mærke på flere af de angrebne steder bla. brysterne. De ser normale ud igen og vævet jeg kan mærke i dem er mindre - ikke helt væk, men meget formindsket. :-) Og så er min nakke jo også næsten smertefri. Jeg går stortset uden krave nu. Kun når jeg er ude hos hestene, kører bil eller laver et eller andet risikabelt har jeg den på. Ja og så hvis jeg er træt. Jeg kan godt mærke, at nakken ikke er hvad den har været. Jeg er lidt stiv og kan mærke den ikke er så stærk som før og bevægeligheden er også nedsat, men når man tænker på, hvor ondt jeg har haft i den er det da fantastisk, at jeg har det så godt idag. Håber jeg bliver ved med at have det så godt længe endnu. Rigtig længe endnu...

Efter badet smed jeg mig på sofaen med min bog og Missen. Kl. 10 kom hjemmesygeplejersken. vi snakkede i ca. 10 min. De kommer bare forbi for lige at tjekke, at alt er som det skal være og om jeg mangler noget. Det er en rar back up at have.

Ved 10.30 tiden kom Annemette. Jeg spiste en hurtig mad og vi drønede først i Føtex, fordi jeg havde set nogle søde toppe med blonder til 80 kr jeg bare måtte eje. Derefter drønede vi i bilka, hvor vi rigtig osede og jeg fandt 3 kjoler/toppe. Super dejligt! Kan rigtig godt lidt sommermoden i år. Korte kjoler/tunika med leggins. Det er rigtig behageligt at gå i, det er pænt og jeg kan skjule min mave lidt. Jeg kan jo ikke komme uden om at jeg ligner én der er gravid i 6 måned :-( pga. de 2 tumorer jeg har på æggestokkene. Lars mener også at alt det chokolade jeg spiser, sætter sine spor, men det er altså ikke fordi jeg spiser så meget chokolade igen. Ja jeg spiser chokolade hver dag, men ikke voldsomme mængder. Det der svarer til en lille guldbar om dagen ca. ja også min obligatoriske nutellamad til morgenmad, men det er også det. Når nu chokolade er det eneste der ikke smager mærkeligt pga kemo må jeg vel godt nyde det - ikke sandt!

Annemette og jeg havde en rigtig dejlig eftermiddag sammen. Det er rart bare at være sammen. Vi har aftalt, at næste gang vi ses, tager vi et sted hen uden andre mennesker, måske med et kamera. I skoven eller ned til vandet. Vi har så meget brug for at være sammen og snakke. Der er er så mange ting vi skal have vendt. Jeg elsker dig, min kære søster!

Pigerne var glade, da jeg hentede dem i dagplejen idag og hvis det ikke var fordi havetraktoren gik istykker, skulle Lars og pigerne have slået græs i eftermiddag. Det er noget de sætter stor pris på, både Louise, men bestemt også Julie. Det er altså sjovt at se. Én sidder bagpå på et sæde Lars har sat fast og den anden sidder på skødet og sådan kører de ellers rundt og slår græs. Det er et stort hit og så er der jo plads til, at jeg kan lave mad med begge hænder. Men som sagt gik havetraktoren i stykker idag, til Julies store ærgelse. Det betød nemlig, at hun måtte med mig ind og lave mad og det passede ikke damen. Hun ville hellere slå græs. Så vi måtte tumle lidt i sengen og lave lidt vaske tøj og tilsidst bede Lars og Louisen om at komme ind og lege i stedet, for at jeg kunne få lavet noget mad. Koteletter med kartofler, bearnaise og masser af broccoli. Uhm nøj, hvor vi spiste alle sammen. Broccoli er godt mod kræft så jeg guffede masser af det.

Nu vil jeg lige have besvaret et par mails og så er det ellers sengetid!

Hold jer muntre, alle mine dejlige læsere!

Varme knus Anita