Ah... I sadlen efter 4 måneder...

Så gjorde jeg det... Jeg red mig en tur. Det var helt fantastisk og både Pacian og jeg nød det. Det er rart med en ældre hest, som man bare kan sætte sig op på efter så lang tid og så er det ligesom hvis vi havde været ude at ride igår. Han var godtnok noget frisk på tilbagevejen og vi måtte diskutere lidt, men mor her bestemmer!


Vi red en tur rundt om Sillerup, en lille landsby, der ligger et par km herfra. Der går en hyggelig snoet grusvej ned til byen og så tog vi landevejen hjem. Turen tager en lille time i skridt. Næste gang tager vi den den anden vej rundt, så plejer han nemlig ikke at blive så tændt på at komme hjem, som han gjorde det igår. Men kors, hvor var det skønt at sidde i sadlen igen. Mærke hestens bevægelser og være ét med ham. Kigge på naturen, markerne, blomsterne, vandløbene mm. mærke luften, dufte den og høre fuglene, lærken, svalen mm. Fantastisk! Jeg er et helt menneske igen :-) Kors hvor har jeg savnet det.


Ellers havde jeg en dag igår, hvor jeg bare var træt. Så jeg sov meget af dagen. Det var rart at have sådan en dag. Det er ikke en dag jeg skal have mange af, for der er ikke meget indhold i sådan én, men restitutionsmæssigt er den genial. Det er jo også 3. og 4. dagen efter kemo de siger er de værste. På niende og elftedagene er mit immunforsvar helt nede og skrabe bunden og så går det ellers i den rigtige retning, indtil jeg skal have kemo igen på 21. dagen. Så nu regner jeg med at have flest gode dage indtil næste kemo. Det værste skulle være overstået, hvis jeg altså passer godt på mig selv omkring 9.-11. dagene og undgår snottede folk mm.

Idag har jeg haft en god dag. Jeg stod op ved 7-tiden og hjalp Lars ud af døren med pigerne. Herefter spiste jeg morgenmad, tog et dejligt varmt bad og drønede i Bilka med Lars. Han skulle have en ny hockeystav og jeg skulle have trusser mm til Louisen. De var på tilbud. 10,- pr. par = ½ pris. ->hamstre. Louise er nemlig ved at være så stor nu at hun af og til går uden ble. Hun er ret god til at komme og sige det, når hun skal på toilettet. Altså hun blir stor.

Svigerfatter var her da vi kom hjem. Han kiggede lige ind forbi nu han var i nærheden. Hyggeligt! Da han kørte tog jeg på bliblo og byttede bøger, apoteket og ned og købte mig en ny mobil tlf - en Sony Ericsson Elm. 3 fluer med ét smæk: - Har længe været træt af den jeg havde. - Lars er nu travlt beskæftiget med at overflytte data fra den gamle tlf og jeg har fået en ny og lækker tlf med navigation og jeg skal komme efter dig. Totalt fedt!

Kl. 14 tog jeg til fodterapeut. Det var rigtig lækkert og tiltrængt at få fusserne shinet op. Kan klart anbefales! Det er dejligt afstressende og det giver en rar fornemmelse i hele kroppen at have nynuldrede fødder. Ahhh!

Har tænkt en del over det med at levet i nuet. Det er jo nemt nok for mig, som egentlig ikke har en stresset hverdag med masser af planlægning for at få tingene til at klappe. Jeg har allerede glemt, hvordan det er (heldigvis). For Jer, som står midt i det hele, må det være svært at give slip og leve nu. Der er nødt til at være en hvis fortid og fremtid i planerne, men kære mine læsere; husk at give slip, bare en gang imellem og husk ikke mindst at gøre livet så ukompliceret som muligt. Tænk positivt og undlad at hænge jer bagateller især dem fra fortiden. De kan ikke bruges til en skid!

Husk at nyde livet og ikke mindst hinanden!

1000 knus Anita