Kemoen virker...!!! - De fleste steder.

I er nok spændte på at høre, hvordan det er gået idag. Det er gået ok kan jeg sige, men at få kemoen var en temmelig drøj omgang. Da vi kom, var de ca. en time forsinkede :-( så vi sad med nerverne uden på tøjet og ventede blandt mange andre patienter, som alle mente, at parkeringen var til at lukke op og sk... i. De havde fuldstændig ret - vi fik en p-bøde idag :-( ØV!

Jeg kom ind og snakke med den rigtig søde læge, jeg har snakket med et par gange før, Marie Louise. Hun forklarede først, at der var tre stadier man kunne være i. At kræften havde udviklet sig, at kræften stod stille eller at kræften var i tilbagegang. Min kræft står stille og det er rigtig godt og hvad jeg ville kunne forvente af positivt svar efter kun 3 kemokure. Det skal så lige siges, at min knude i nakken er svundet med næsten 1 cm i længden, nemli fra 55mm til 47mm og at de kunne se at svulsten er død i midten og at dette område breder sig. Det er super godt. Det betyder, at kræften i det mindste ikke æder af min nakke mere og det er også derfor, jeg ikke har ondt der mere.

Mine tumorer i maven siger de er er uændrede. De er hverken svundet eller vokset. De er dog svære at måle på, fordi de er så store og aflange og fordi de bevæger sig i forholdt til mine bevægelser og tarmene. Jeg vil nu prøve at se om jeg kan få en ultralydscanning presset igennem, hvor de kan måle dem direkte. De bekymrer os - Lars og jeg en del, også fordi de ikke vil gå ind og fjerne dem. Min mave er alligevel vokset med 5 cm i omkreds i løbet af den sidste måned, kemoen til trods.

For at jeg skulle lande i kategorien, at kræften havde trukket sig tilbage skulle kræften have trukket sig 30% tilbage. Det er alligevel ret meget og især efter 3 kemokure. Omvendt skulle kræften have udviklet sig 20%, hvis jeg skulle rykke op i kategorien, at kræften har udviklet sig.
Så det er et rimeligt bredt spektrum jeg befinder mig i. Jeg vil mene, at jeg befinder mig i den gode ende, netop fordi jeg også selv mærker de fremskridt jeg gør. Lægen mente også, at det var rigtig godt, at jeg selv mærkede de fremskridt i bryster, nakke og hovedbund, som jeg gør. Dog var de noget bekymrede for min hofte og mente, at hvis det var noget, så måtte det være kemoen eller kræften som driller mig. De ville kigge på mine billeder igen og jeg vil få svar til næste kemo. Det er lang tid at gå og vente når jeg har ondt! Men det kunne ikke være anderledes.

Dog var der nogle ting, som ikke var, som de skulle være. Min blodprocent er temmelig lav, 5,7. Den skulle ligge på 6 eller derover, for at jeg måtte få min kur idag, men fordi jeg har det så godt, som jeg trods alt har, valgte de at give mig kemokuren alligevel. Jeg skal så ind på Hadeslev Sygehus imorgen og have blod. Og Guds nåde trøste dem hvis de ikke behandler mig ordenligt... En anden ting, som ikke var optimalt, var at mine tal for kalk var temmelig dårlige også, og det selvom jeg i forvejen drikker 2x 500mg Calciumtilskud dagligt. Det er så blevet hævet til 3x 500mg calciumtilskud dagligt.

Så det korte af det lange. Det ser nogenlunde ud, dog med forbehold for min hofte og det at min mave er blevet så meget større som den er, hvilket måske skyldes at knuderne er vokset en del. Jeg vil i morgen prøve at få en ultralydscanning presset igennem hos Det Palliative Team og hvis de ikke kan gøre noget må min livlinie fra Aabenraa sygehus, Dirk Sina kunne hjælpe. Men dejligt at have overstået lægesamtalen.

Idet min blodprocent var så lav, havde de ikke bestilt min kur før de havde set mig og sikret sig at jeg var ok. Desværre. Det betød nemlig 1-1½ times ekstra ventetid. Heldigvis var de rimelig hurtige og der gik kun en time. Så det var jo godtnok. Desværre kom jeg til at ligge på en tremandsstue med to gamle mænd, som kendte hinanden fra sidste gang. De knævrede løs og havde begge nogle temmelig høje og gennemtrængende stemmer. Det, også det rend af sygeplejersker og bippen af maskiner mm var rimelig belastende at ligge i. Der var desværre fyldt op på alle de andre stuer, så jeg måtte bide larmen og uroen i mig. Kors hvor var jeg træt og bombet da vi gik derfra. Puha sikken en omgang idag. Første venten med nerverne uden på tøjen i en time, dernæst venten på kemokur også al den uro og larm. Godt det er overstået.

Da vi kom hjem tog jeg mig en velfortjent morfar i fred og ro, mens Lars hentede pigerne og handlede. Det var skønt og lige hvad jeg trængte til. Lars og Louise kørte hestemøj ud, mens Julie og jeg ordnede vasketøj, plantede blomster og gyngede. Det var rart at lave lidt og så sammen med min glade lille solstråle af Julie. Hun var ualmindelig glad idag, det kan vist kun tilskrives Marianne, hendes dejlige dagplejemor. Julie har det virkelig godt deromme - som blommen i et æg!

Hold jer muntre mine kære læsere. Vi skrives ved!

Varme knus Anita

Ny kemotur og svar på scanning i morgen.

Så går det løs igen i morgen. Jeg skal have kemo og en lægesamtale, hvor jeg får svar på den pet CT-scanning jeg fik taget d. 10. maj. Den fortæller om kemoen virker eller ej og er det første resultat jeg får på min kræft. Det er lidt retningsgivende for hvad vej det går og formentlig også hvor hurtigt. Det bliver spændende. Jeg er noget nervøs for, hvad de har at sige. Synes min mave er vokset en del her på det sidste, til gengæld er knuderne i brysterne, nakken og de små jeg havde på hovedet, svundet kraftigt. Jeg døjer stadig en del med mit højre hofteled, gad vide om jeg har noget betændelse der eller om det er kemoen der driller mig. Ihvertfald får jeg svar på en masse spørgsmål i morgen...!!!

Idag har jeg haft en kanon god dag. Jeg tog om til min mor ved halv elleve tiden. Vi tog ud og handle - de havde åbent i kvickly og havde lige fået ny sommerkollektion både til pigerne og til mig. Så vi osede og det endte med, at både Louisen, Julie og jeg noget fik nyt tøj. Dejligt! Bagefter tog vi hjem, spiste frokost og puttede Julie. Jeg har lige ryddet op i min garderobe og havde en sæk tøj med til min mor, hun måtte kigge igennem. Så vi prøvede tøj mens Julie sov. Da vi var færdige med det tog jeg mig en velfortjent morfar i muttis seng. Det var dejligt!

Dag jeg stod op var Julie i et usædvanligt dårligt humør af Julie at være, men hun blødte op da jeg stod op og gik rundt med hende. Hun er lige på nippet til at kunne gå selv. Det er kun selvtilliden og troen på, det virker der mangler. Det kommer inden ret længe og vi og vores rygge glæder os. Julie øvede sig også gevaldigt på at gå på trapper idag. Mor og Knud har tre trapptrin i deres mellemgang. Opad går det rigtig fint, men nedad har hun ikke helt fanget at numsen skal forrest. Det gav et par kolbøtter og forskrækkelse, mest hos Julie. Hun slog sig ikke for vi havde dækket godt af med skumgummipuder.

Til aften kom Lars og spiste med. Louise var ovre hos sin veninde Clara-ann og lege så hende skulle vi ikke tænke på før kl. 20. Lars installerede min mors nye printer og hun var bare super glad! Det er dejligt at kunne hjælpe andre.

Nu til aften står den på læggen vasketøj sammen. Vores kære superZindy kommer i morgen og vi har rent vasketøj over hele soveværelset. Hun vil nok sætte pris på at det er væk imorgen når hun kommer. Det er jo den store tur imorgen. Ahhh så er der lækkert, pænt og rent når jeg kommer hjem fra kemo. Fantastisk!

Hold jer muntre, mine kære læsere. Smid en masse god energi efter mig den kommende uge - Jeg får brug for det!

Knus Anita

Sansedag med ridetur og barfodspark

Jeg havde en virkelig god dag igår. En dag, som virkelig stod i sansernes tegn. Jeg startede med at tage pigerne til morgen. De var nemme at få i tøjet, givet morgenmad og få afsted ud af døren. Da jeg kom hjem igen spiste jeg morgenmad og havde egentlig ikke lyst til at kravle i seng igen, selvom Louisen var kommet allerede kl. 5.15. Jeg ordnede noget med mine feriepenge og nogle andre ting i forbindelse med arbejde og vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle tage mig til efter det - indtil det slog mig, at jeg jo da kunne ride en tur. Det var jo perfekt vejr og jeg havde masser af tid, til både at ride og nå at slappe af, inden jeg skulle mødes med kollegerne kl. 14. Så mig ud og strigle Pacian og sadle op med min gamle galopsadel. Det er nærmest bare en ponypude, mægtig rar at sidde i, men absolut ingen støtte i forhold til westernsadlen, som jo nærmest er en sofa at sidde i. Den er bare tung, vejer omkring 10 kg, hvis ikke mere. Jeg har fået lidt problemer med at tumle den efter jeg er blevet syg, selvom meget af opsadlingen er teknink, for at få tingene til at ligge rigtigt på hesten. Men altså, det blev den gode gamle, lette galopsadel jeg kom afsted i igår. Pacian var frisk og vågen. Det var jo først på dagen og han havde ikke været ude at bruge noget krudt på folden endnu. Han opførte sig pænt. Skridtede raskt afsted mod skoven og var lidt oppe på dupperne, da vi skulle over bækken. Der har jo været en dræberfisk, som sprang i vandet for meget længe siden og den kunne ske at komme igen og æde ham. Han har en meget god fantasi, den lille hest. Da vi kom ind i skoven var der den skøneste fuglesang med den mest skønne klang. Jeg havde helt glemt hvor smukt fuglesang lyder i skoven. Desuden var der et væld af dufte og farver. Det var helt fantastisk. Jeg vovede at sætte Pacian i trav og han travede pænt og stille hen af skovstien. Pacian og jeg har redet skoven tynd efterhånden og vi har nogle bestemte steder, hvor vi traver, galoperer og steder hvor vi går rigtig stærkt. Derfor turde jeg sætte ham i trav og senere galop igår, fordi jeg vidste han ikke ville lave numre med mig i skoven. Vi havde en fantastisk tur - Pacian gik lige præcis som jeg ville have ham til og vi hyggede os begge to gevaldigt. Hjemad skridtede han godt til for løse tøjler og da vi kom hjem fik ham lov til at græsse 20 minutter på den gode fold. Det var noget han kunne lide. Frisk grønt saftigt græs er hans livret og igår var det vel fortjent.




Efter rideturen var det ind og putte. Jeg nåede desværre kun at få omkring 1½ time usammenhængende søvn, for min tlf blev ved med at ringe og forstyrre mig med vigtige ting, så som at mine kemopiller udløb fredag og jeg først ville få nye mandag og ting som det. Men bare det at ligge i sengen og få slappet af gav også noget strøm på batteriet.





kl.13.15 stod jeg op og snuppede et lynbad og drønede af ind på arbejde. Vi havde afdelingstur igår eftermiddags. Turen gik til Klovtoft Barfodspark. En park i sansernes tegn. Her skulle vi gå med bare fødder på forskelligt underlag. Noget grænseoverskridende for nogen og bestemt sanseligt og virkelig noget som tvinger én til at være i nuet og mærke sine fødder. Der var ganske almindeligt græs, diverse blomster, jord, mudderbade, stræstubbe og stammer af forskellige størrelser og stabilitet. Sten, skærver, perlegrus, alm grus, store og små sten og muslinger mm. Der var kul, koste og kogler, både hele og findelte. Det var bestemt ikke alt der var lige behageligt, men bagefter havde fødderne det fantastisk. Godt og grundig masseret igennem af alskens ting og sager. :-) Absolut en oplevelse der bestemt kan anbefales.

Efter besøget i barfodsparken kørte vi til Kalvø Badehotel, hvor vi fik en lækker 3 retters menu. Nye asparges med fjordrejer og hollanddaisesauce, lammecouvette med kartoffellasagne, sauteret spidskål og en lækker sauce og til dessert, rabarbertærte med syltede rababer og rababersorbet uhm det var slet ikke så ringe endda. Betjeningen var lidt sløv, men vi hyggede os. Efter endt middag splittede vi op og jeg kørte hjem. Begge unger sov sødt :-) Dejligt!

Idag har jeg så været noget træt. Selvfølgelig har jeg det oven på sådan en begivenhedsrig dag jeg havde igår. Pædagogerne fra Louises børnehave var på besøg idag, for at lære os noget bedre at kende og for at se hvordan Louisen bor. Det er helt ekstra ordinært de gør det og kun fordi jeg er så syg som jeg er. Det er for at kunne støtte så godt op om Louisen som muligt i mit forløb. Ligenu har jeg det godt og familien trives, men der vil komme tider hvor det ikke går så godt og der er det rigtig godt at børnehaven kan gå ind og støtte godt op omkring Louise. Vi er rigtig glade for og værdsætter deres indsats meget. Det giver en rigtig god tryghed og det er rart.

Efter pædagogerne var kørt kom maskinstationen og klippede hæk med den store hækklipper på sommerfolden. Nu skal vi bare have fjernet alle grenene, hegnet og kørt et slet hø derovre, så kan hestene komme derover og gå. Det glæder de og vi os til. Da vi havde kigget længe nok på det gik jeg over og snuppede en morfar. og ved 13 tiden kørte jeg ud på sygehuset og fik taget min blodprøve til på mandag. Derefter handlede jeg og fik endelig købt min rullemadras og stræklagner.

Pigerne og hele dagplejen var ude på Sandersvig Camping idag, så der var kaffe og kage derude kl 14.30 idag. Rigtig hyggeligt! Efter det kørte vi hjem og Lars pjattede i sengen med pigerne, mens jeg lavede mad. Mormor og Bedstefar kom til aftensmad, mens de ryddede op efter aftensmaden lagde jeg mig og hvilede lidt. Skønt! Resten af aftenen er gået med at skrive på min blog og småsysle med nogle ting.

Imorgen skal Julie op til Nina og Louise og jeg skal på dyrskue i Aabenraa. Lene kunne ikke komme med desværre, men regner med at skulle mødes med Janni, min anden søde kollega og hendes piger dernede. Det bliver rigtig spændende. Louisen elsker jo dyr og det gør hendes mor også.

Nu er det endnu engang blevet sengetid og vi har en lang og begivenhedsrig dag foran os imorgen, så det er ikke et sekund for tidligt at kravle i kassen.

Hold jer muntre og god weekend til jer alle!

Varme knus Anita

Søvnløs i Kabdrup

Jeg kan ikke sove... Jeg ligger i min seng, ligger faktisk godt, men kan ikke finde ro. Jeg falder lidt hen men vågner igen. Tankerne svirrer rundt. Ikke nogen dumme tanker, bare alle mulige. For eksempel vil jeg gerne spørge Lene, min søde veninde og kollega om hun og Laura (hendes datter) har lyst til, at tage med Louisen og jeg til dyrskue i Aabenraa på lørdag. Synes bare det er for sent at sende en sms og desuden skal jeg jo se Lene imorgen, når jeg skal på afdelingstur med alle mine dejlige kolleger. Det glæder jeg mig også rigtig meget til - som et lille barn. Det skaber også uro, så jeg ikke kan sove.

Og så tænker jeg på dig, Winnie! Hold kæft hvor er du sej! Tænk hvad du har stået igennem - alene. Stor respekt til dig! Jeg ved ikke hvordan jeg skulle have klaret mig uden mit bagland, min økonomi og ikke mindst min blog. Jeg tror ikke, jeg ville være i stand til, at være så positivt tænkende, hvis jeg stod i samme situation, som du gjorde for 6 år siden og dermed bekæmpe kræften, så effektivt som du har gjort det. Jeg må indrømme, jeg fik dårlig samvittighed, da jeg læste dit indlæg. Jeg ved godt, det slet ikke er ment sådan, men jeg holder meget af dig og du betyder utrolig meget i min hverdag og i forhold til min måde at takle sygdommen på. Du er mit forbillede! Jeg forventer at gøre som dig - Slå kræften så meget ned at jeg kan leve med den latent i kroppen mange år. Så jeg kan se mine piger vokse op, være sammen med Lars og mine kære - Leve livet, mærke livet! Tak Winnie, fordi du er der og inspirerer mig til at leve livet!

Sidder her i duften af syrener. Jeg var ude og klippe mig en buket lilla syrener igår. De er så dekorative og så dufter de fantastisk. Jeg elsker syrener. Er henne og stikke næsen helt ned i dem flere gange om dagen og hver gang mærker jeg NU´et og tænker - Lige nu dufter det fantastsk af syrener, jeg har den og den følelse i min krop, jeg er taknemmelig for dette øjeblik og uh hvor er det skønt at leve! Det skulle I også tage og gøre, mine kære læsere. Det er livsbekræftende og jeg husker Nu´et.

Jeg var til tandlæge idag. Jeg havde et hul. Et som har været undervejs længe, men som måske er kommet nu pga. min strålebehandling. For at gøre kål på knuden jeg har i nakken, har de givet mig strålebehandling, hvor de har strålet ind fra begge sider og dermed ramt de bagerste spytkirtler i begge sider. Det betyder, at de ikke virker så godt mere og mine tænde derfor er generelt mere beskidte bagerst i munden, hvis jeg ikke passer på dem. Jeg fik taget røntgenbilleder idag, sådan at hvis jeg begynder at få flere huller, kan det dokumenteres, at det er strålebehandlingens skyld og jeg vil derved kunne få tilskud til de øgede tandlægebehandlinger. Min tandlæge er en fin fyr og tog det at jeg var blevet syg i stiv arm. Ikke noget med medlidenhed, kun hjælpsomhed. Han vidste en masse om problemet og jeg fik en recept med på noget specialtandpasta og tyggegummi. Tandpastaen indeholder ekstra meget fluor og skal holdes udenfor ungernes rækkevidde. Tyggegummiet indeholder også fluor og skulle hjælpe til med at øge spytsekretionen. Så nu skal jeg til at rende rundt med tyggegummi i munden. Det er vel lidt ligesom jer der bruger nikotintyggegummi. Når vi har spist skal vi lige ha et tyggegummi. Jeg kan bare tygge lidt mere intenst på mit.

Lars har købt og lavet sig en rive til havetraktoren, så han kan rive gårdspladsen med den. Nu har vi Kabdrups flotteste gårdsplads. Der bliver nemlig revet gårdsplads dagligt. Ved ikke helt om det er for pigernes skyld eller om det er for Lars´ egen :-) Men Julie var ihvertfald med idag. Lars har monteres et sæde bag på havetraktoren, hvor han kan spænde pigerne forsvarligt fast og så går det ellers derud af, både når der skal slåes græs og rives gårdsplads. Begge piger elsker det. Den ene sidder foran på skødet af Lars og den anden bagpå. Det er forskelligt hvem der sidde hvor. Hjemmesygeplejersken var ved at dø af grin en dag Lars kørte med begge unger mens hun var her. Det ser altså også bare hyggeligt ud. Desværre fandt Louisen trampolinen mere spændende idag, da fotografen var der. Det må blive en anden dag begge unger er med på billedet.

Nu er det vist på tide at prøve lykken igen med drømmeland, selvom jeg ikke føler mig særlig træt. Jeg ved bare at jeg bliver en hængt kat imorgen, hvis jeg ikke prøver og det duer jo ikke. Jeg skal jo på tur med tøserne fra arbejdet og ud at spise med dem. Det blir smadder hyggeligt!

Vi skrives ved, mine kære læsere!

Hold jer muntre!

Varme knus Anita

Hverdag igen efter herlig pinse i fødselsdagsfesternes tegn!

Så er weekendens fester overstået. Det var en lidt sej omgang igår og jeg måtte da også gå ind og lægge mig, mens gæsterne ryddede op og gik ud i haven for at beundre trampolinen med hoppende unger og barnlige sjæle på. Min far kom ind og satte sig hos mig på et tidspunkt. Han tog min hånd og den måde han gjorde det på var der bare så afsindig meget kærlighed i. Jeg blev meget rørt og tudede lidt. Det var en dejlig stund sammen med ham. Jeg elsker dig DaddyCool.

Det var på trods af min træthed, en rigtig god dag igår også. Det er altid dejligt at samle familien omkring os og igår var ingen undtagelse. Både Louise og Julie var lidt generte til at starte med, men de blødte hurtigt op. Louise og hendes veninde Sofia drønede rundt i huset på hver sin motorcykel. Vores hus er indrettet sådan at man kan køre i ring, soveværelse, entre, stue, køkken, bryggers, bad og soveværelse igen. Rundt og rundt det gik for fulde gardiner.

Vi havde traditionen tro bestilt en chokoladekagemand fra bageren. Louise går meget op i trolde for tiden, så selvfølgelig skulle kagemanden være en trold. En super flot trold! Der var virkelig gjort noget ud af den.

Mor og Annemette havde hver taget en lasagne med, som vi varmede og serverede til aftensmad. De var begge udsøgte, men trods det og mange munde at mætte var der rigeligt til idag også. Både til Annemette og Lasse og os. Så vi har fået lasagnerester idag med hvidløgsflutes. Efter aftensmaden tog de fleste gæster hjem. Kun min far blev tilbage og hyggede sig med Lars og Louise for jeg faldt om på sofaen. Han tog hjem ved 21-tiden. Derefter satte jeg mig til at se Avatar, men missede, som så ofte før slutningen, fordi jeg faldt i søvn. Den må jeg se en anden dag.

Her til morgen vågnede Julie allerede kl. 4.45. Jeg kunne godt høre hende, men var ude afstand til at reagere. Lars tog hende kl. 5. Gav hende en tør numse, noget at spise og puttede hende igen. hun faldt i søvn kl. 6 og 10 minutter efter stod Louisen op. Stakkels Lars. Endnu engang måtte han stå op og tage hende. Begge unger var afleveret omkring kl 7.30 og kl. 8 kom Lars ind og vækkede mig. Det Palliative Team ville komme 8.15 så jeg skulle lige nå at have øjne inden de kom. Det gik også næsten. Jeg var stadig en smule groggy da de kom.

Det var en rigtig god samtale vi havde idag. Vi snakkede bl.a. smertelindring og blev enige om at prøve at sætte mig lidt ned, for at se om det måske kan tage lidt af trætheden. Jeg har den sidste uge ikke spist mine panodiler, fordi jeg ikke synes jeg har haft brug for dem :-) Det er jo i sig selv et stort fremskridt. Vi talte om hvor dårligt jeg havde det for uger tilbage og om hvordan jeg har det nu. Jeg kan næsten ikke få andet end en positiv besked på mandag, hvor jeg skal have svar på min scanning. Kirsten (lægen) sagde, at jeg ikke måtte blive skuffet hvis kræften kun var gået i stå og ikke havde trukket sig tilbage, især i knoglerne. Jeg har kun fået kemo 3 gange, men det at jeg mærker en tilbagegang i bl.a. knuderne i brysterne kan da kun være et godt tegn!

Efter det Palliative Team havde været der gik jeg ud for at få noget frisk luft. Jeg tog Pacian med over på den gode græsfold og lod ham græsse der i et kvarter. Derefter ordnede jeg hans boks og fejede stalden. Da jeg var færdig med stalden gik jeg over på den anden side af vejen og klippede nogle dejligt duftende lilla syrener. De er så dekorative og så dufter de helt fantastisk. Min lugtesans virker heldigvis endnu, selvom den er noget svækket af snot. Det går heldigvis den rigtige vej med den også.

Jeg hentede pigerne omkring kl 16. De var begge i rigtig godt humør og Louisen og jeg gik direkte ud og legede i en times tid på trampolinen og gyngerne mm. Rigtig god kvalitetstid. Skønt!

Aftenen er gået med at putte Louise ca. 7 gange, skrive på min blog og blunde. Nu er det sengetid. Jeg er megatræt. Har sovet en del i formiddag, men det krudt er for længst brugt op.

Vi skrives ved - hold jer muntre!

Varme knus Anita

Liv og glade dage og lidt stof til eftertanke.

Der har været liv og glade dage på Kabdrupvej idag. Der har virkelig været fest for alle pengene. Alle mand har hygget sig.

Omkring kl. 10 gik vi ud for at give Louise trampolinen. Vi var dårligt kommet ud af døren før hun spottede den. "Noihj en taprolin - se mor og far en taprolin". Nej hvor blev hun glad. Hun løb op og kravlede op på den og hoppede og dansede rundt på den og gyngerne de næste 3 kvarter. Vi hyggede os :-)

Formiddagen gik stille og roligt med at sysle og få handlet det sidste. Vi var rigtig godt med takket være vores fantastiske rengøringshjælp SuperZindy. Hun er altså guld værd! Efter kollektiv middagslur væltede det ind med gæster. Farmor og Anders var de første der landede. De havde nogle afblomstrede hyacinter med, som Anders plantede ud til mine clematisser. Dem glæder jeg mig til at se komme til næste år. Det er godt at have noget at se frem til. Det samme med det lille grantræ vi har fået af dem. Det blev også plantet idag ude foran huset. Det er meningen der skal lys i til jul. Også det glæder jeg mig til at se.

Omkring kl. 15 kom Mette og Kim (vennepar). Det var rart at se dem igen for det er ved at være temmelig længe siden sidst. Der var en masse der skulle snakkes med dem om. Vi har jo lavet en del ved huset siden de var her sidst og de har også oplevet en masse. Lidt senere kom Clara-ann, hendes mor, far og storesøstre. Så kan det nok være der kom gang i festen. Louise og Clara-ann svinger virkelig godt sammen og idag var ingen undtagelse. Ud over de inviterede gæster var Morten og Mia (nabo) og deres fætter og kusine her. Så ja her har været liv og glade dage. Haven er virkelig blevet brugt idag. Trampolin, gynger, den lille atv og Louises løbecykler. Clara-ann havde nemlig en fin løbecykel med til Louise. Den mestre hun rigtig fint og der blev rigtig cyklet rundt over det hele. Det er skønt vi har så meget plads.

Alle gæster blev til aftensmad. Årets første grillmad. Uhmenummenum. Skønt. Oksemedaljoner, diverse frankfurtere med ost og grillkrydderi mm, salat og nye kartofler vendt i olie og oregano. En super fødselsdagsmiddag. Da vi sang fødselsdagssang for Louisen var hun i sit es. Det var noget hun kunne lide. At der blev sunget for hende! Når vi sang hurra var det hende der skrålede højest :-) Dejlige unge!

På trods af meget ståhej og knap så meget middagslur har jeg haft en super dag med masser af strøm på batteriet og er stadig kørende. Jeg er lidt slidt nu, men det er også sengetid. Endelig kan jeg begynde at mærke kræfterne komme tilbage. Mit snot er også så småt på retur - ikke meget, men det går den rigtige vej. Håber jeg når at blive frisk inden fredag, hvor vi starter på en ny kemokur. Synes denne gang har været noget drøj. Jeg har faktisk manglet lidt den der indlæggelse, hvor jeg bare har kunnet sove og sove og sove uden at skulle tage højde for en masse ting og andre mennesker. Ja I siger jo jeg skal være egoistisk. Omvendt er det super godt jeg ikke har haft brug for det. Det er tegn på jeg trods alt er stærk. Det har jeg også bare at være. Jeg har jo efterhånden en del projekter jeg skal se resultatet af. Først og fremmest mine piger!!! Mit juletræ med lys i, mine hyacinter til næste forår og så mangler jeg stadig at tæve de andre fra westernklubben i trail (dressur på westernsk). Og der er mange andre projekter inklusiv alle dem jeg ikke har sat i søen endnu. :-) Jeg skal have og har bestemt også noget at leve for. Livet er skønt også selvom jeg pt. må erkende at mine resourcer er begrænsede og jeg bestemt ikke kan halvdelen af hvad jeg kunne en gang. Det er sejt at erkende og jeg føler mig til tider som en gammel kone. Jeg glæder mig til, men frygter også for resultatet af min scanning næste fredag. Går det den rigtige vej eller hvad sker der? Hvordan ser min fremtid ud - giver de mig en tidsbegrænset dom eller siger de det ser sgu fint ud, Anita - jeg tror vi har taget på kræften. Og hvad så når jeg ikke længere kan klare mere kemo efter 5-6 kure. Blomstrer kræften så igen eller har vi fået den lagt i dvale. Én ting er sikkert - mit liv er forandret for altid. Jeg tænker, føler og er ikke den jeg var for bare 3 måneder siden. Tænk, at éns liv kan ændre sig så drastisk på så kort tid. Det er utroligt og tankevækkende. Så hav den i mente, mine kære læsere. Livet kan ændre sig på meget kort tid. Både til det værre, men også til det bedre, selv om tingene umiddelbart ser rigtig slemme ud. Der er heldigvis ikke noget skidt, som ikke er godt for noget. Det er bare svært at se sommetider. Alt dette kan jeg sidde og skrive, fordi jeg har en god dag, men de dage hvor jeg har ondt, er skidt tilpas eller bare træt, er det meget svært at se det gode i sygdommen. Jeg synes dog generelt jeg er god til at skubbe det dårlige væk, med den risiko der er for, at det slår hårdere, når det så rammer, fordi jeg måske er lullet ind i en illusion, om at det nok ikke er så slemt. Puha det er sgu lidt hårdt at sætte ord på. Vi må se hvad dommen bliver fredag!

Godnat mine kære læsere. Jeg er glad for I er der - jeg får sat ord på nogle ting.

Varme knus Anita

Kvalitetstid med pigerne.

Som I kan se på min fars kommentar skal vi have gæster her i pinsen. Louisen bliver 3 år på mandag og det skal fejres med manér. I morgen kommer Farmor og Anders, Mette og Kim (vennepar) og Clara Ann - Louises bedste vendinde. De to er bare pot og pande. Mandag kommer Mormor og Bedstefar, Farfar og Nina, Moster Mette og Onkel Lasse, Morfar og Sofia Louises anden bedste veninde, også de to er bare hinandens es.

Vi har købt en trampolin til Louise i fællesskab med Farfar og Nina. Det bliver et kæmpe hit. Derudover har vi købt en dukkevogn, et par nye kondisko og en madkasse. Madkassen skal indvies på onsdag, hvor de store børn i legestuen skal over og spise frokost i børnehaven og have deres egen madpakke med. Det bliver stort - både for forældrene og Louise :-)

Imorges kom Louise ned allerede kl. 5 gaaab. Det var mig der stod op og tog pigerne. Julie stod op et kvarter senere. Hun havde tisset igennem det hele. Så er det jo klart hun ikke kan sove. Kl. 8 kom Julie ud til en kort formiddagslur og det samme gjorde hendes mor. En times tid blev det til. Ved 10 tiden tog Lars og Louisen i svømmehallen i Kolding og Julie og jeg blev hjemme og legede først ovenpå, men kørte i føtex og handlede ved 11 tiden. Da vi kom hjem spiste vi frisk rugbrød med makrelsalat - Uhm hvis du spørger Julie. Hun åd en hel skive. Jeg kan ikke smage noget alligevel, så jeg må nøjes med konsistensen. Herefter var der dømt middagslur over hele linien. Louise og Lars kom hjem ligesom Julie blev puttet. Louisen sov i fars seng, jeg i min egen og Julie i barnevognen. Lars koblede af ved computeren. 3½ timers tiltræng middagslur for mit vedkommende. Det var dejligt og jeg kunne godt have sovet mere, hvis ikke Louise var kommet og havde vækket mig.

Sidst på eftermiddagen var jeg ude og lege, først med Louisen, dem begge og Julie alene. Jeg tror det blev til godt en times kvalitetstid med mine piger. Skønt! Louise og jeg kiggede først efter kattelort på garageloftet og fandt i stedet knaldperler, som vi gik ud og skød af. Bagefter legede vi "mor putter sten i ladet af traktoren og Louise hælder dem af" til stor morskab for Louise. Så kom Julie og blandede sig i legen og inden længe gik Louise ind til Farmand. Så gik Julie og jeg op og gyngede. Først på sansegyngen og dernæst i den lille røde stol. Det er fedt at gynge, hvis du spør Julie. Især den lille røde gynge er sjov. Lidt efter kom Louise igen og Lars og så kan det ellers godt være der blev gynget. Se selv!

Der ser nok vildt ud, men ungerne elsker det!

Det blev til sen aftensmad. Masser af salat med store frankfurtere og kartoffelsalat Uhm, hvis altså bare jeg kunne smage noget... Louise spiste leverpostejsmadder. Det er også godt!

Her til aften har vi samlet trampolinen. Den er rigtig fin, indviet af Lars og fundet godkendt. Så mangler vi bare æresbrugeren, Louise. Hun godkender den uden tvivl.

God Pinse mine gæve læsere. Nyd den!

Varme knus Anita

Kort men godt

Hvor er det rart at se og mærke jer igen. Jeg ved godt I alle følger mig tæt, det er bare rart at få noget response på det jeg skriver. Så bliv ved med det.

Igår og idag har jeg været på healerskole. Det har været 2 spændende og hårde dage. Vi har lavet en del visualiseringsøvelser, tegnet, diskuteret og healet på hinanden. Jeg er så priviligeret, at jeg mest modtager energi. Det er dejligt og jeg havde overskud af energi, da jeg kom hjem idag. Overskud til at pjatte med Julie. Skønt at høre hendes latter.

Min nakkeundersøgelse gik desværre i vasken igår :-( De ringede fra sygehuset, at lægen var blevet syg. De ville vende tilbage, når han var blevet rask igen. Så må vi jo se, hvornår jeg så kan få en afklaring på min nakkes stabilitet og tilstand.

Det blev kun et kort indlæg idag. Jeg er træt efter dagens strabadser. Glæder mig ikke til næste kemo, hvis jeg bliver mere træt end jeg har været denne gang. Det har dæhlme været en sej omgang, synes jeg.

Hold jer muntre!

Varme knus Anita

Snot, snot, snot, 30 cecil og en kasse bajere...

Jeg er træt af at være snottet. Det har været rigtig slemt idag. Jeg lyder som om jeg ryger 30 cecil om dagen. Hoster sejt slim op, pudser næse i et væk og min stemme er tyk og ru. Tænk der kan være sådan en forskel på dagene. Igår havde jeg det jo rigtig godt og idag er jeg bare en hængt kat. Og så er jeg træt, så træt, så træt.

Vi var i børnehaven igår og hilse på dem sammen med Louise. Det var en rigtig positiv oplevelse. Rigtig søde pædagoger og nogle fede lokaler og legeplads. Det bedste var, at ungerne selv bestemte, hvor de havde lyst til at lege og så fordelte pædagogerne sig bare efter det. Der var lutter glade unger og Louisen var også ud over det hele med det samme. Hun har jo også været der nogen gange med dagplejen. Vi glæder os til hun skal starte 1. juli.

Jeg var nede hos Peter (healer) igår. Det var virkelig interessant. jeg mødte en åndelig vejleder ved navn Agnes. En smuk gammel kroget kone med tindrende blå øjne, langt tyndt glat gråt og hvidt hår som hang løst om hendes skuldre. Hendes hænder var bløde og krogede og hun havde kraftige lange lidt gullige negle og en kroget næse. Nogen vil måske sige hun lignede en heks, men hendes udstråling var ikke en heks´. Den var stærk og kølig og alligevel varm og kærlig. Hun var rigtig glad for at se mig. Tog mine hænder i sine og bad mig hjælpe sig med at soignere sig, ikke fysisk men mentalt på en måde. Hun virkede lettet og hendes hjem lysere da jeg gik derfra igen. Jeg skal helt sikkert besøge hende igen. Det var et dejligt sted hun boede. Ude midt i et goldt og støvet landskab, men så snart jeg kom indenfor hendes faldefærdige plankeværk var hendes have den mest frodige man kunne tænke sig. Der var alt hvad hun skulle bruge for at klare sig. Hun er en dygtig gartner. Hendes hus var af store grove kampesten, hvor der groede mos på og hendes dør var en tung, vindblæst og lavet af egetræ måske. Jeg havde en fornemmelse af elefanter mens jeg var hos hende og Peter fortalte mig bagefter at elefanter er et stærkt healersymbol. Er spændt på hvad Agnes kan give mig. Forhåbentlig hjælpe mig med at finde min livsopgave så jeg kan finde helbredelse eller ihvertfald tid at leve i. God tid!

Idag var Lars inde og vække mig 4-5 gange før han fik liv i mig. Jeg har været rigtig slidt idag. Efter morgenmaden måtte jeg tage en lur på sofaen og rykke en aftale en en veninde jeg havde kl. 10 til kl. 11. Tina min slyngveninde fra folkeskolen er pludselig dukket op. Det er helt sjovt at se hende igen. Hun ligner sig selv. Samme humor og så snakker hun ligeså meget som den gang. Dejligt! Vi fik mest snakket unger og børn og hvad vi har lavet de sidste 14 år idag, men vi skal helt sikkert mødes igen og med tiden falder snakken jo nok også på de mange skøre ting vi har lavet sammen i sin tid. Selv om det er lidt fjernt - det kommer nok!

I eftermiddag var jeg inde og ose i Haderslev med Lene, vores sekretær fra arb. Har en aftale med arb, at de møder 2 tøser op hver 2. onsdag og så hygger vi. Sådan for at holde kontakten lidt ved lige. Det er rart med den ordning. Den sætter jeg stor pris på. Sidste gang fik jeg ordnet mine roser og sat vintergækker. Gad vide hvad vi laver næste gang. :-)

Nu vil jeg pleje min syge og slappe krop ved at spise alle mine piller og dernæst kravle i kassen. Håber jeg er noget mere frisk i morgen, hvor jeg både skal til undersøgelse med min nakke og i healerskole.

Godnat mine gæve læsere - synes i er faldet lidt fra på det sidste med at skrive til mig. Jeg savner at mærke jer...

Hold jer muntre!

Knus Anita

Åh jeg har det godt idag...

Sikken en dejlig morgen... Jeg har det helt anderledes her til morgen, af hvad jeg har haft i meget lang tid. Jeg har det rigtig rigtig godt. Jeg er fuld af energi og har ikke ondt nogen steder af betydning. Jeg har det ligesom om hvis jeg havde været helt rask! Det er helt vidunderligt!

Synes bare lige I skulle vide det...!

Ha en god dag!

Kærligst Anita

Et stemningsbillede fra igår eftermiddags, hvor Julie og jeg tumlede i sengen.

Hverdag igen... endelig!

Så blev det endelig hverdag igen. Det har været nogle hårde dage de sidste mange dage. Først dagene, hvor Julie var i gæstedagpleje og manglede sin faste daglige Mariannedag, var sløj og havde bøvl med maven, så Kristhimmelfartferien - 4 dage fri for pigernes vedkommende. Det er rart det er hverdag igen. Vi nød begge to at skippe ungerne ud af døren i morges og så ind og sove. Lars sov til middag og jeg stod op ved 9 tiden, fordi Annemette skulle komme. Jeg nåede dog lige at tage en time på sofaen med Missen og en god bog. Dejligt!

Jeg synes trætheden mænger sig lige rigeligt for tiden, men det hænger jo sammen med kemoen, at jeg er temmelig snottet og så det øgede pres, der er i form af at pigerne har været hjemme. Lars skulle spille hockeyturnering i Kolding hele søndag. Så jeg havde allieret mig med min mor. Hun kom kl 9 med franskbrød og så skulle vi ellers hygge os med pigerne, mens Lars spillede hockey. Det var rigtig rart at hun kom, for jeg var overhovedet ikke istand til at passe pigerne alene. Jeg var helt færdig! Hun havde taget regntøj med og så var det ellers bare om at komme ud og lege selv om det regnede. Men allerede efter en halv time måtte de give op over for det stride majefterårsvejr det var i søndags. Silende regn og kold vind i midten af maj - helt ærligt! Louises fingre var helt kolde og røde og hun ville bare ind og det kunne ikke gå hurtigt nok. Vi tog ud og handle istedet, efter det spiste vi frokost og pigerne og jeg blev puttet, mens min mor ordnede vaske- og strygetøj - dejligt! :-) Omkring kl. 15 blev vi vækket igen og så skulle Louise over og lege med en veninde, Sofia. De to hyggede sig fra 1. sekund og da Lars senere skulle hente hende var hun ikke til at drive hjem. Dejligt med gode veninder.

Jeg var til Darshan igår. Det foregår nede hos Peter (min healer) og Gunhild og er en form for meditation, hvor man får overført masser af energi. Vi samles og sidder i stilhed i en form for trance og modtager energi. Under forløbet går vi på skift op til Peter og får overført hellig energi. Jeg oplevede, at der var enormt meget knald på energien i rummet igår. Det var næsten så det på et tidspunkt blev helt kvalmt for mig. Da jeg blev kaldt op til Peter og fik min energi, fyldtes min krop med en følelse af at være et sted i bjergene. Min sjæl fyldtes med solskin, blå himmel med enkelte lammeskyer på, ægte og klar børnelatter, fuglekvidder, biernes og insekternes summen, vandet i bækkens klukken, køernes bjælder og muhen, duften af frisk luft, grønt græs, frisk vand og blomster. Et helt fantastisk sted - måske paradis. Alt var så rent og klart og friskt. Helt fantastiskt! Et sted jeg gerne rejser til igen i tankerne, når jeg har brug for ro og energi. Herligt!

Idag var jeg noget træt, da Louise kom ned og det var også Lars, som i det store træk, tog pigerne i morges. De kom i dagpleje omkring kl 7.45 og jeg kravlede i kassen igen. Stod op igen ved 9-tiden, gik i bad og skiftede mine smerteplastre. Det var tiltrængt. Jeg var lidt af en hængt kat i morges. Min højre hofte driller noget og jeg har også haft lidt i ryggen ved højre skulderblad idag. Håber det er kemoen der spøger. Jeg skal til undersøgelse på torsdag. Det er godtnok med nakken, men måske de kan give mig nogle svar. Om ikke andet ved de nok hvem jeg skal snakke med. Hvis ikke andet så må der komme nogle svar fra min scanning d. 31., hvor jeg jo skal have en lægesamtale om, hvordan jeg står. Har kræften trukket sig tilbage, er det det samme eller har den udviklet sig. Jeg tror fuldt og fast på det første. Kræften har trukket sig tilbage. Det kan jeg mærke på flere af de angrebne steder bla. brysterne. De ser normale ud igen og vævet jeg kan mærke i dem er mindre - ikke helt væk, men meget formindsket. :-) Og så er min nakke jo også næsten smertefri. Jeg går stortset uden krave nu. Kun når jeg er ude hos hestene, kører bil eller laver et eller andet risikabelt har jeg den på. Ja og så hvis jeg er træt. Jeg kan godt mærke, at nakken ikke er hvad den har været. Jeg er lidt stiv og kan mærke den ikke er så stærk som før og bevægeligheden er også nedsat, men når man tænker på, hvor ondt jeg har haft i den er det da fantastisk, at jeg har det så godt idag. Håber jeg bliver ved med at have det så godt længe endnu. Rigtig længe endnu...

Efter badet smed jeg mig på sofaen med min bog og Missen. Kl. 10 kom hjemmesygeplejersken. vi snakkede i ca. 10 min. De kommer bare forbi for lige at tjekke, at alt er som det skal være og om jeg mangler noget. Det er en rar back up at have.

Ved 10.30 tiden kom Annemette. Jeg spiste en hurtig mad og vi drønede først i Føtex, fordi jeg havde set nogle søde toppe med blonder til 80 kr jeg bare måtte eje. Derefter drønede vi i bilka, hvor vi rigtig osede og jeg fandt 3 kjoler/toppe. Super dejligt! Kan rigtig godt lidt sommermoden i år. Korte kjoler/tunika med leggins. Det er rigtig behageligt at gå i, det er pænt og jeg kan skjule min mave lidt. Jeg kan jo ikke komme uden om at jeg ligner én der er gravid i 6 måned :-( pga. de 2 tumorer jeg har på æggestokkene. Lars mener også at alt det chokolade jeg spiser, sætter sine spor, men det er altså ikke fordi jeg spiser så meget chokolade igen. Ja jeg spiser chokolade hver dag, men ikke voldsomme mængder. Det der svarer til en lille guldbar om dagen ca. ja også min obligatoriske nutellamad til morgenmad, men det er også det. Når nu chokolade er det eneste der ikke smager mærkeligt pga kemo må jeg vel godt nyde det - ikke sandt!

Annemette og jeg havde en rigtig dejlig eftermiddag sammen. Det er rart bare at være sammen. Vi har aftalt, at næste gang vi ses, tager vi et sted hen uden andre mennesker, måske med et kamera. I skoven eller ned til vandet. Vi har så meget brug for at være sammen og snakke. Der er er så mange ting vi skal have vendt. Jeg elsker dig, min kære søster!

Pigerne var glade, da jeg hentede dem i dagplejen idag og hvis det ikke var fordi havetraktoren gik istykker, skulle Lars og pigerne have slået græs i eftermiddag. Det er noget de sætter stor pris på, både Louise, men bestemt også Julie. Det er altså sjovt at se. Én sidder bagpå på et sæde Lars har sat fast og den anden sidder på skødet og sådan kører de ellers rundt og slår græs. Det er et stort hit og så er der jo plads til, at jeg kan lave mad med begge hænder. Men som sagt gik havetraktoren i stykker idag, til Julies store ærgelse. Det betød nemlig, at hun måtte med mig ind og lave mad og det passede ikke damen. Hun ville hellere slå græs. Så vi måtte tumle lidt i sengen og lave lidt vaske tøj og tilsidst bede Lars og Louisen om at komme ind og lege i stedet, for at jeg kunne få lavet noget mad. Koteletter med kartofler, bearnaise og masser af broccoli. Uhm nøj, hvor vi spiste alle sammen. Broccoli er godt mod kræft så jeg guffede masser af det.

Nu vil jeg lige have besvaret et par mails og så er det ellers sengetid!

Hold jer muntre, alle mine dejlige læsere!

Varme knus Anita

Mini ferie i kbh mm

Hvor er det dejligt at se hvor mange der følger mig. Jeg har fået sat en counter på min blog og det er skønt at se hvor hurtigt den stiger. Det giver stof til eftertanke og forpligter jo også en del. Men det er dejligt for det inspirer og motiverer mig også. Det er dejligt at vide at så mange følger mig, støtter mig og sender mig gode tanker. Og de mange hilsner der kommer ind, både her, på facebook og min mail, lybker@gmail.com luner og hjælper mig igennem de svære tider. Bliv endelig ved med at skrive til mig.

Idag har været en god, men lidt sej dag at komme igennem. Louise og Julie stod begge op kl. 7. Dejligt at Louisen trods alt sov så længe og Julie havde endelig lavet i bleen :-) Vi stod op allesammen og fik styr på lortebleer og morgenmad til pigerne, så var der igen bragt ro i tropperne. Men jeg var slet ikke klar til at stå op. Min krop var bare stiv, træt og meget ugidelig og jeg havde ondt over det hele. Så da Lars og pigerne kørte til lægen (Julies 1års undersøgelse) tog jeg en tiltræng og velvirkende lur. Da de kom hjem igen ca. 1½ time senere var jeg nogenlunde frisk igen. Herefter pakkede vi bilen og gjorde klar til at køre over til Farmor og Anders i Kbh. Vi kørte omkring middagstid, men havde ikke lige fået pigerne fodret tilstrækkeligt af. Så da vi var nået ca. halvvejs vågnede de begge og så var helvede løs. Det er klart rarest at køre langt med et par sovende unger på bagsædet frem for et par skrigende og kommanderende af slagsen. Vi fandt en tank og købte vand og pølsebrød og så klarede vi den nogenlunde, men det var en laaang tur for alle parter. I morgen, når vi kører hjem skal begge unger være ved at revne så de sover hele vejen hjem. Vi nåede frem og blev modtaget med åbne og kærlige arme og fik hurtigt bragt ballance i humør, lortebleer og appetit. Det er altid dejligt at komme hos Farmor og Anders.

Eftermiddagen gik med at se "Otto er et næsehorn" sådan halvt slumrende på sofaen for mit vedkommende. Lars, Anders og Louise gik ned og sendte en pakke og købte en handysitt (babystol), mens Julie tog en velfortjent men lidt sen middagslur. Birgit lavede skøn aftensmad; frisk stenbidderrogn med flutes, rejer og dressing til forret og spaghetti alla carbonara til hoveret. Virkelig lækkert!

Efter aftensmaden var jeg igen helt færdig. Min krop gjorde ondt og jeg var ikke oplagt til noget som helst. Så jeg tog frisk depotplaster på og kravlede ind og lagde mig et par timer i Birgits seng. Dejligt! Der er heldigvis god forståelse for mine "udfald". Sommetider er der bare ikke plads til dem, men for det meste er der og det er rart. Tak for det!

Nu er den første uge efter kemo gået. Det er rart at det er gået så godt. Uden indlæggelse, diverse opkast, mavekneb og feber. Jeg er en del træt og min slimhinde gennem hele systemet er noget øm. Dvs. mit svælg er ret følsomt, min mave tåler ikke for syrlige ting, eksempelvis rødvin kan pisse den fuldstændig af og jeg kan ikke være nogen steder for smerter. Så det holder jeg mig fra. Min næse er mega øm og jeg har en del næseblod og så er jeg lidt snottet og hoster. Heldigvis er min blære ikke medtaget, som den var ved sidste kemo, men jeg sveder heller ikke nær så meget denne gang. Så jeg kan godt nå at følge med til at drikke nok til at få den skyllet godt igennem. Mine hænder er tørre og temmelig ømme og revner i fingerspidserne. Men men men det gode ved det hele er at jeg i bund og grund har det godt er ved rigtig godt mod og at jeg kan mærke kræften trækker sig tilbage. Dog driller mit højre hofteled mig, når jeg ikke er smertedækket nok og det bekymrer mig en smule, for det har ikke været et problem førhen. Vi må se hvad scanningen siger d. 31. maj, hvor jeg skal have kemo og en lægesamtale.

Hold jer muntre og nyd weekenden. Den er velfortjent!

Varme knus Anita

Billeder af pigerne

Julie med Bedstes jordbærhjelm på.

Hun er bare så kær!

Lars Louise og Julie hygger lige før sengetid.

Hygge i sofaen, rosiner er ikke så ringe endda.


Kønne dejlige Louise!

Annemette og Julie Hygger i Mormors børnehave.

Lidt stemningsbilleder...

Lidt billeder fra min ridetur i tirsdags:



Ind fra folden... Santos du blir her!

Pacian skal lige smukkeseres lidt inden vi rider ud.

Skønt at sidde i sadlen igen efter 4 mdr.

Afsti afsted med os. Dejligt med luft under vingerne!

Den træthed...

Den træthed suger alt kraften ud af mig - håber også den suger kræften ud af mig. For det skyldes jo i bund og grund kemoen. Jeg kan virkelig mærke trætheden i disse dage. Jeg orker ingen ting. Jeg sagde til Lars, at jeg nok skulle tage Louise i morges, men kl. 9 kom hun og vækkede mig. Der havde hun og Lars været oppe i 2½ time uden jeg havde opdaget det. Du har fuldstændig ret, Winnie, når du siger, man bliver så træt man ikke engang orker sin familie. Det er ved at komme til mig og det er frygteligt og næsten ikke til at bære!

Julie har rigtig træg mave for tiden og er ved at få et par tænder, så hun er lettere utidig og utilfreds hele tiden og jeg kan slet ikke magte hende. Det er skide synd for hende, hun er bare en alt for stor mundfuld lige i disse dage. Puha. Lars gør et mega og kanont stykke arbejde. Han er der 100% for mig og ungerne. Kanon farmand han er! Den ros fortjener han fuldt ud. Det kan godt være her roder, men vores unger mangler ingenting takket være ham.

Idag var vi hjemme hos min mor og Knud. Annemette og Lasse (Søster og svoger) var der også. Rigtig dejligt at se dem allesammen. Annemette fortalte, at hun havde fået orlov indtil uge 48. Det har hun brug for og det betyder rigtig meget for mig, at hun har fået det. Hun er meget berørt af min situation - meget mere end jeg er klar over tror jeg. Nu kan vi være sammen i hverdagene, hvor pigerne er i dagpleje, hvis vi har brug for det. Ved også hun skal starte hos en psykolog i næste uge. Håber hun kan få alt den hjælp hun har brug for, ligeså let, som vi har fået det. Der mangler da trods alt ikke noget. Det blir dejligt at tilbringe mere tid sammen med hende. Hun betyder noget særligt og vi har et tæt og nært forhold, som jeg synes vi har syltet lidt for meget de seneste år. Men der har jo været så meget med arbejde, uddannelse, unger mm. Glæder mig til at se noget mere til hende.

Vi var nede i Mors børnehave idag. Et alletiders sted med en fed legeplads for både store og små. Det var i hvert fald mit indtryk idag. Alle mand hyggede sig, sammen, hver for sig og på skift. Divesre køretøjer var det største hit. Der var løbecykler til Louise, mooncars og en "motorcykel" med sidevogn og især den blev rørt. Først Annemette og Julie (billedet), så Annemette og Lasse og siden hen Lars. Han gav os allesammen tur og den fik ikke for lidt. Han er nok noget slidt når han kommer hjem fra hockey i aften. :-)

Da vi kom hjem derfra havde Knud lavet dejlig aftensmad - koteletter i fad med ris, blomkål og asparges, uhm. Vi kørte hjem da vi havde spist. Jeg var mega træt og kunne næsten ikke bære tanken om at skulle putte ungerne alene. Lars skulle til hocker men kørte alligevel med hjem og hjalp med at putte Julie. Louisen og jeg satte os til at se løvernes konge og da Louise mistede interessen for den læste vi et par bøger og Louisen blev puttet. Julie har været oppe et par gange i aften og få lidt at drikke, men har ikke skidt endnu :-( Måtte hun ellers godt. Med den træge mave og den appetit hun lægger for dagen burde der snart komme noget ud den anden vej. Det er utroligt hvad det lille menneske kan rumme!

Nu vil jeg lige gå ud i køkkenet og rydde lidt op, så det er til at holde ud at stå op imorgen og så vil jeg enten kravle i kassen eller sætte mig foran fjerneren og sumpe en halvtimes tid.

Vi skrives ved!

Knus Anita

Ah... I sadlen efter 4 måneder...

Så gjorde jeg det... Jeg red mig en tur. Det var helt fantastisk og både Pacian og jeg nød det. Det er rart med en ældre hest, som man bare kan sætte sig op på efter så lang tid og så er det ligesom hvis vi havde været ude at ride igår. Han var godtnok noget frisk på tilbagevejen og vi måtte diskutere lidt, men mor her bestemmer!


Vi red en tur rundt om Sillerup, en lille landsby, der ligger et par km herfra. Der går en hyggelig snoet grusvej ned til byen og så tog vi landevejen hjem. Turen tager en lille time i skridt. Næste gang tager vi den den anden vej rundt, så plejer han nemlig ikke at blive så tændt på at komme hjem, som han gjorde det igår. Men kors, hvor var det skønt at sidde i sadlen igen. Mærke hestens bevægelser og være ét med ham. Kigge på naturen, markerne, blomsterne, vandløbene mm. mærke luften, dufte den og høre fuglene, lærken, svalen mm. Fantastisk! Jeg er et helt menneske igen :-) Kors hvor har jeg savnet det.


Ellers havde jeg en dag igår, hvor jeg bare var træt. Så jeg sov meget af dagen. Det var rart at have sådan en dag. Det er ikke en dag jeg skal have mange af, for der er ikke meget indhold i sådan én, men restitutionsmæssigt er den genial. Det er jo også 3. og 4. dagen efter kemo de siger er de værste. På niende og elftedagene er mit immunforsvar helt nede og skrabe bunden og så går det ellers i den rigtige retning, indtil jeg skal have kemo igen på 21. dagen. Så nu regner jeg med at have flest gode dage indtil næste kemo. Det værste skulle være overstået, hvis jeg altså passer godt på mig selv omkring 9.-11. dagene og undgår snottede folk mm.

Idag har jeg haft en god dag. Jeg stod op ved 7-tiden og hjalp Lars ud af døren med pigerne. Herefter spiste jeg morgenmad, tog et dejligt varmt bad og drønede i Bilka med Lars. Han skulle have en ny hockeystav og jeg skulle have trusser mm til Louisen. De var på tilbud. 10,- pr. par = ½ pris. ->hamstre. Louise er nemlig ved at være så stor nu at hun af og til går uden ble. Hun er ret god til at komme og sige det, når hun skal på toilettet. Altså hun blir stor.

Svigerfatter var her da vi kom hjem. Han kiggede lige ind forbi nu han var i nærheden. Hyggeligt! Da han kørte tog jeg på bliblo og byttede bøger, apoteket og ned og købte mig en ny mobil tlf - en Sony Ericsson Elm. 3 fluer med ét smæk: - Har længe været træt af den jeg havde. - Lars er nu travlt beskæftiget med at overflytte data fra den gamle tlf og jeg har fået en ny og lækker tlf med navigation og jeg skal komme efter dig. Totalt fedt!

Kl. 14 tog jeg til fodterapeut. Det var rigtig lækkert og tiltrængt at få fusserne shinet op. Kan klart anbefales! Det er dejligt afstressende og det giver en rar fornemmelse i hele kroppen at have nynuldrede fødder. Ahhh!

Har tænkt en del over det med at levet i nuet. Det er jo nemt nok for mig, som egentlig ikke har en stresset hverdag med masser af planlægning for at få tingene til at klappe. Jeg har allerede glemt, hvordan det er (heldigvis). For Jer, som står midt i det hele, må det være svært at give slip og leve nu. Der er nødt til at være en hvis fortid og fremtid i planerne, men kære mine læsere; husk at give slip, bare en gang imellem og husk ikke mindst at gøre livet så ukompliceret som muligt. Tænk positivt og undlad at hænge jer bagateller især dem fra fortiden. De kan ikke bruges til en skid!

Husk at nyde livet og ikke mindst hinanden!

1000 knus Anita

Lev i nuet og elsk dit liv så meget mere!

Jeg fandt dette lille digt på opslagstavlen hos Lene, min søde veninde og kollega, i torsdags da jeg var inde og spise frokost med kollegerne. Det er så sandt, så sandt. Lidt at tænke over:

At leve i nuet er livets teknik-
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg nu for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

Læs det nogen gange og det giver mere og mere mening.

Kære læsere!
Lev i nuet og elsk dit liv så meget mere. Livet bliver lettere og meget mere ukompliceret. Det er en af hemlighederne bag min styrke og optimisme. Jeg får intet - absolut intet - ud af at tænke på eksempelvis, hvad jeg kunne have gjort anderledes i mit sygdomsforløb før diagnosen blev stillet. Det er negative tanker, som kun dræner for energi og ikke ændrer noget andet end mit nu bliver spoleret. Jeg elsker mit liv nu, faktisk mere end jeg gjorde før jeg blev syg og jeg lever mit liv nu. Mærker hver eneste dag, time for time, minut for minut. Og det er skønt! Godt nok er jeg syg og kan ikke de samme ting, som jeg kunne engang og der er mange hensyn jeg må tage både i forhold til mig selv og andre, men i bund og grund er jeg et lykkeligere menneske på bundlinien nu end jeg har været længe. Fantastisk!

Så kære alle mine læsere, hemmeligheden bag et lykkeligt liv ligger i at leve i nuet, gøre livet ukompliceret og elske det liv I har. Livet er skønt hvis man gider leve det!

Jeg er lykkelig! Jeg har det godt i dag. Har haft en dag, hvor jeg bare har taget tingene som de kom. Louise stod op ved 6-tiden og Lars tog hende. Hun kom ind og vækkede mig ved 8-tiden og fortalte de havde været ved bageren og at hun havde fået en stor bolle. Hun sagde, at nu var der morgenmad og at jeg skulle stå op. Kors hvor bliver hun stor - hun bliver jo også 3 år d. 24. maj og skal jo også snart starte i børnehave. Tiden går stærkt!

Kl. 10 var vi i mødregruppe, Louise og jeg. Vi er 3 tilbage som mødes hver 2. måned et par timer og snakker løs om unger, mænd mm. Det er dejligt stadig at ses med dem. Et par rigtig søde piger. Vi tog hjem trætte og mætte ved middagstid. Lars og Louise gik ud og legede og jeg tog Julie. Hun har været noget sløj de sidste par dage med feber. Hun fik lov at sidde og hænge lidt hos mig med sin elskede dyne efter hun havde fået lidt at spise, men blev hurtigt træt. Hun kom ud i barnevognen og jeg kravlede i kassen og fik en god lang middagslur. Virkelig tiltrængt og rigtig rar.

Både min mor og far var forbi idag. Min far med en iPod nano og min mor med en blomst og en masse tomater. Begge som mors dags gave. Lars´morsdagsgave var at gøre hestestalden i tiptop stand, med fixede vandkopper og strøm i hegnet osv. Rigtig lækkert at få fixet. Nu mangler vi bare at få stalden og udhængstræet malet, så er den helt færdig. Det kommer nok i løbet af sommeren.

Det er så dejligt at Lars går hjemme på orlov. Det er rart han er omkring mig og i nærheden hele tiden. Selvom vi går og sysler med hver vores, "mødes" vi flere gange dagligt, giver hinanden knus og små kram. Taler/snakker sammen - er der for hinanden. Så dejligt! Jeg nyder det virkeligt. Kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle få en hverdag til at hænge sammen, hvis han skulle på arbejde fuld tid hver dag. Én bekymring mindre :-)

Nu er det endnu en gang blevet sengetid efter en god dag - Dejligt! Jeg samler på gode dage og dem er der åbentbart lige en stime af lige nu.

Hold jer muntre, kære læsere. Husk at leve i nuet og gør livet ukompliceret!

Glade og varme knus fra Anita

En god start på ny kemocyklus

Puha jeg har ondt i maven... på den gode måde :-) Vores søde nabokone, Kirsten, kom lige forbi med en ordentlig portion pandekager. Så Lars og jeg spiste morgenmad med pandekager til dessert. Super lækre pandekager. Desværre kan jeg jo ikke spise dem med is pga. kemoen, men sukker, Bedstes hjemmelavede blåbærsyltetøj og nutella er absolut ikke at kimse af. Super lækkert! Så ja resultatet: 2 gange ondt i maven.

Pigerne er hos min mor. Hun hentede dem fra dagplejen i går og kommer med dem i aften efter aftensmaden. Det er for, at jeg har bedst mulig chance for, at få et godt forløb her efter kemobehandlingen. Jeg har det rigtig godt i dag, nyder at have sovet længe. Stod op ved 10 tiden, da sygeplejersken kom. Det er rigtig dejligt med en "fridag". Jeg skal have vasket sengetøj i dag, en smut i jysk sengetøjslager efter en rullemadras og nogle lagner til min seng og så kommer Lars hjem med en reol, som jeg skal have indrettet med bøger og mapper mm. Måske jeg skulle se at få lavet vores 2010 mappe færdig så den ikke ligger som løsbladsystem mere. Der er nok at give sig til.

...

Nu er dagen gået. Jeg har haft en dejlig dag. Jeg nåede ikke i jysk efter rullemadras mm. Men jeg fik en god middagslur og vi fik stillet reolen op og puttet bøger og mapper ind efter forfatter, genre og årstal mm. Dejligt!

Pigerne og min mor kom ved 20-tiden. Pigerne var glade for at komme hjem og det var også rigtig dejligt at få dem hjem. Julie har været en del pylret i dag. Vi blev enige om, at det er fordi hun savner sine faste rutiner. Hun har været i gæstedagpleje hos Susanne (Louises dagplejemor) torsdag og fredag og så hjem til min mor fredag og i dag. Så helt sikkert hun savner sin Marianne og sin mor og far. Hun blødte en del op da hun kom hjem her til aften og var mægtig glad for at komme i sin egen seng. Dejlige lille unge – de lyde hun kommer med når tingene bare passer hende er så skønne. Brum brum hø hø hø brum brum hø hø på Juliesprog.

Godnat mine gode læsere, nu kommer missen og kræver min opmærksomhed og fortæller mig, at det altså er sengetid – efter at jeg har fodret ham vel at bemærke!

Varme knus Anita

Kemobehandlingen er gået godt indtil videre.

Jeg vågnede i morges kl. 5.30 med en sprudlende glæde i maven. Aner ikke hvor det kom fra, men jeg var bare glad. Virkelig skøn måde at vågne på. Jeg lagde mig om på den anden side og tog en halv time mere til Louise kom ned og vækkede os.


Jeg har hele dagen haft en sprudlende glæde i maven - det har virkelig kildet fra tid til anden. Man skulle næsten tro nogen havde moret sig med at sidde og sende mig masser af glæde og livsenergi. Det kan selvfølgelig også være den høje dosis af binyrebarkhormon jeg får lige her omkring kemo, men alt i alt har det været en virkelig god dag idag.


Jeg skulle have en lægesamtale idag, inden jeg kunne få kemo. De ville være helt sikre på, at jeg var helt oppe på dupperne. Men der var jo ikke noget at komme efter. Mine tal for immunforsvaret så rigtig rigtig fine ud og de havde bestilt min kur i fuld dosis i forvejen, så jeg slap for 1½ times ventetid. Jeg kom derfor ret hurtigt for. Det var rigtig dejligt. Jeg var færdig med kemo allerede kl. 14, hvorefter vi kørte hjem til Nina og Hans Jørn (Lars´ far og kæreste) Her fik jeg mig en god og tiltrængt eftermiddagslur og de lækreste pandestegte farserede porrer til aftensmad. Super dejligt!


Senere kører jeg hjem eller bliver kørt. Ser lige, hvor frisk jeg er. Jeg er stadig temmelig træt og sidder jeg stille for længe af gangen, bliver mine øjne tunge, også når jeg kører bil. Så det er lidt problematisk at køre længere ture uden ledsager til at tage over. Er noget spændt på, hvor træt jeg bliver denne gang og om jeg får en ordenlig nedtur ligesom sidst. Denne gang passer jeg ihvertfald noget bedre på. Holder god afstand til personer med snue og andre smitsomme skavanker og sørger for at holde godt gang i maven med diverse afføringsmidler. Så skal jeg nok klare den.


På mandag skal jeg scannes. En scanning, som forhåbentlig bekræfter min oplevelse af, at mine knuder rundt omkring i kroppen bliver mindre. Det er rigtig dejligt og livsbekræftende at opleve at tingene går den rigtige vej. I skal se, jeg skal nok vise lægerne og give den skide kræft baghjul. Mine piger skal have deres mor mange år endnu.


Hold jer muntre og husk at nyde hver dag!


Varme knus Anita

Kære alle mine læsere

Tak for de mange kommentarer og hilsner, som vælter ind hver dag både her, på Facebook og på min mail. Det løfter og styrker virkelig meget med de mange rosende ord til min blog og de mange positive tanker giver virkelig vind i sejlene. Det er dejligt! Jeg er meget taknemmelig over I følger mig så tæt. Gad vide hvor mange, der egentlig læser med herinde - rigtig mange fornemmer jeg. Dejligt!
Uden Jer og min blog her ville det være svært at holde gejsten og humøret oppe.

Billedet er fra forleden dag, hvor Søren, vores gode ven, var forbi og tage familieportrætter. Det er da blevet helt godt!

Varme hilsner og kram til jer alle! Anita

Godt bagland er guld værd!

Hvor er det altså bare dejligt med et godt bagland. Nu idag ringede Susanne, Louisens dagplejemor. Hun fortalte, at Louisen var skidt tilpas og muligvis havde feber. De var i legestue idag, så hun havde ikke mulighed for at tage hendes temperatur. Hun var ikke sikker, på om det var godt Louisen kom hjem, nu hun var sløj og jeg snart skal have kemo igen. Godt tænkt! Hun foreslog, at Louisen blev hos hende i nat og så må vi se hvordan hun har det imorgen. Ellers må Lars hente hende i morgen tidlig. Jeg har et par aftaler, så jeg er ikke så meget hjemme i morgen alligevel, så det passer rigtig fint. Men hvor er det dog skønt med et godt og flexibelt bagland. Det sætter vi stor pris på!

På fredag henter min mor pigerne i dagpleje og tager dem med hjem. Jeg skal jo have kemo og jeg ved ikke hvordan jeg tager den denne gang. Håber ikke det bliver lige så slemt som sidste gang. Men under alle omstændigheder, er det rarest at pigerne ikke er hjemme, så vi ikke har dem at bekymre os om. De sover hos min mor og så kommer hun med dem på et tidspunkt lørdag, med en ordenlig omgang boller i karry og frikadeller til fryseren. Dejligt, dejligt, dejligt. Der er ikke noget som boller i karry og der er ikke noget som let mad fra fryseren når familien er hårdt spændt op pga. sygdom.

Jeg har haft en rigtig god dag i dag og jeg vil også have en god dag i morgen. Det regner jeg med at kunne få, hvis jeg går tidligt i seng, så jeg er veludhvilet i morgen når Juliemusen står op. Hun står nok først op ved 7 tiden. Hun er nemli et lille B-menneske, hvor Louisen klart er A-menneske. Så mon ikke der skulle være rig mulighed for at være frisk når Juliemusen står op.

Min gode dag startede med at Louisen kom ned som sædvanligt og Lars tog hende. Jeg stod op og tog Julie. Vi fik begge unger puttet i noget tøj og fodret af med solidt morgenmad. Jeg afleverede pigerne i legestuen omkring kl. 7. De havde ens tøj på idag og deres nye mariehønsepusser, som min fars kusine Grete, har strikket til dem. De så bare super søde ud i deres stribede nederdele, grønne bluser og røde og sorte mariehøns på fusserne. Jeg fik 6 kys af Louisen inden hun ville lade mig komme ud af døren. Dejlige lille unge. Det er rart hun vil kramme og kysse igen. Det betyder så uendeligt meget for mig.

Da jeg kom hjem spiste jeg min morgenmad med piller til dessert. Så tog jeg en lur på sofaen med fjerneren summende på morgentv. Dejlig hyggelig beskæftigelse. Jeg skulle mødes med Barbara, min dejlige og skøre hesteveninde kl. 9.30 for vi skulle ind og hilse på overlæge Dirk Sina. Han er nær ven med Barbara og vil gerne hjælpe i det omfang han nu kan. Det var rart at få sat ansigt på ham. Han ville gerne være behjælpelig med at skaffe mistelten til mig. Mistelten skulle være rigtig godt for immunforsvaret og forbedrer livskvaliteten væsentligt for kræftpatienter. Man skulle også få en lettere død, men den del er jo slet ikke aktuel endnu. Jeg skulle bare have grønt lys fra lægerne i Odense. Det må jeg lige snakke med dem om på fredag når jeg alligevel skal tilbringe en 3 timer på langs med kemo i armen. Håber det kan lade sig gøre. Alt hvad der kan forbedre min livskvalitet er kærkomment.

Dirk Roste mig for min tilgang til min sygdom og lagde især stor vægt på, at vi ikke forsøgte alt muligt bl.a. i tyskland eller eks. kina. Jeg forklarede ham, at vi var nået til den konklusion, at de resultater vi ville kunne opnå i udlandet ikke kunne opvejes med den kvalitetstid der ville gå tabt med familien og venner mm. Så hellere bruge den tid vi har tilbage (lyder lidt hårdt) sammen på bedste vis. Det er en beslutning jeg har det rigtig rigtig godt med. Det var ikke fordi der kom rigtigt noget nyt under solen ved vores møde idag, men det var jo egentlig også bare for møde Dirk og hilse på ham personligt. Jeg fik bekræftet, at han er en meget behagelig fyr og det var da rart :-) Bagefter tog vi hjem til Barbara og spiste og tykke og fede i wienerbrød :-)

Da jeg kom hjem fik jeg plantet nogle blomster ud i krukker, jeg har haft stående i et par dage. Det var rigtig lækkert at sidde i solen og nusse med det. Ren livsenergi lige ind i sjælen. Jeg blev dejligt tanket op. Det, at gøre nogle ting, der pynter og få lys og frisk luft giver altså utrolig meget energi - så skønt! Bagefter gjorde jeg rent i foderrummet og sluttede af med en kop kaffe på bænken sammen med min elskede gemal. Det er så dejligt han er hjemme hos mig og vi kan nyde hinandens selskab og lave hver vores. Jeg er meget taknemmelig for at det kan lade sig gøre.

Da jeg havde hentet Julie i legestuen idag fik jeg helt spontant lyst til at tage ned til min gode healer- og hesteven, Per. Han bor ca. 10 km fra os, nede ved vandet på en lille ejendom, som ligger trukket godt tilbage fra vejen og nede i et hul af omkringliggende bakker. Et virkelig skønt og idyllisk sted med fred, ro og harmoni og bare det at være der har en fantastisk healende effekt i sig selv. Der gik heller ikke længe efter at jeg var kommet, til jeg igen havde den her YES!-følelse i kroppen. Den har jeg manglet. Jeg har ikke mærket den siden jeg var på mit healerkursus sidst - før jeg blev syg af kemo og omgangssyge mm. Den følelese må bare ikke mangle. Jeg er sikker på den gør en forskel. Jeg må finde mig en metode til at fremkalde den, selv når tingene ser værst og sortest ud. Nu skal jeg heldigvis ned til Peter (min healer) imorgen. og d. 16. og 17. er der Darshan (meditationsaften) og så skal jeg på kursus d. 20. og 21. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det skulle gerne give en masse overskud og energi.

Jeg er bare så glad og fyldt med energi her til aften. Det har været en rigtig dejlig dag, hvor jeg har lavet nogle gode ting og fået frisk luft og sollys. Været sammen med mennesker jeg kan lide og holder af. Nu vil jeg lige sætte mig og skrive lidt på Louisens brev og så vil jeg inden så længe kravle i kassen så jeg kan være frisk til i morgen.

Til jer der gerne vil skrive til mig, men ikke kan få det til at virke - prøv at tjekke Winnies kommentar ud fra igår. Hun skriver lidt om hvordan man gør. Tak for det Winnie ;-)

Hold jer muntre og husk hver dag er en gave!

Kærligst Anita

Træt, træt og atter træt

Hvor har jeg dog bare været træt idag. Jeg var helt bevidstløs da Louisen kom ned i morges. Jeg registrerede dårligt nok at hun bl.a. var inde og rense ører på mig :-) og kravle rundt oppe i sengen hos mig. Lars tog ungerne her til morgen, de er heldigvis nemme at have med at gøre -det er godt med faste rutiner.

Lars havde et vigtigt møde på arbejde idag, han var nødt til at tage til, men han kørte ikke før han havde fået liv i mig. Han var inde og kalde mange gange, men jeg var bare helt bevidstløs. Først da han vedvarende blev ved med at tale til mig og fik mig til at svare vågnede jeg op fra de søvndrukne. Det var helt mærkeligt at komme til mig selv, kors hvor havde jeg været langt væk.
Han fik mig hevet ud af fjerene, jeg kom i noget tøj og fik lavet mig noget morgenmad. Da jeg var godt igang med den kørte han afsted på arbejde. Godt han fik mig hevet op, ellers havde jeg ligget hele dagen i sengen og været totalt bevidstløs. Ikke at det var meget bedre, at jeg lagde mig på sofaen op ad formiddagen. Her blev jeg liggende indtil omkring kl 14, hvor jeg fik mig taget sammen til at ringe til lægen for at få tid til at tjekke min blodprocent. Jeg snuppede et hurtigt bad og drønede af til lægen. Min blodprocent var på 6,9% så den er ikke alarmerende lav. Min træthed skyldes nok, at jeg er blevet en smule forkølet og at jeg havde en rigtig god dag igår, hvor jeg ikke fik slappet nok af. Det hævner sig åbentbart. Jeg skulle have været ned til min gode veninde/nabo idag, men det blev desværre ikke til. Jeg var simpelthen for træt.

Synes den her træthed begynder at være irriterende. Det er trælst ikke at orke noget og jeg skal trække mig selv op ved det nakkehår jeg ikke har for at komme igang. Jeg trænger iøvrigt så småt til at blive klippet. Det sparsomme hår jeg har tilbage er knap 1 cm lang og sidder så langt fra hinanden at jeg ligner Alfon Åberg :-) og så er der begyndt at krølle lidt når jeg har svedt. Jeg må have gang i Lars og trimmeren.

Her sidst på eftermiddagen kom vores ven, Søren Wind, forbi med sit kamera. Han tog en masse billeder af familien samlet. Det er med at forevige os mens vi kan og mens jeg stadig ser godt ud. Ikke at jeg tror jeg sådan lige kommer til at se syg og afpillet ud, men synes nu at binyrebarkhormonet er begyndt at have lidt synlig effekt. Jeg har fået nogle temmelig runde æblekinder. Først troede jeg bare det var kraven, men nu hvor jeg har haft kraven af en del, kan man rigtigt se mine runde kinder. Bare det ikke bliver værre end det er nu. Synes mit ansigt bliver så rundt og bredt. Dejligt Søren, at du ville komme forbi med kort varsel og tage billeder af os - Tak for det! Vi glæder os til at se resultatet.

Jeg ved der er rigtig mange, som gerne vil skrive til mig herinde og som ikke kan få det til at virke. Så vidt jeg ved skal man være registreret som fast læser og være logget ind. Håber det gør en forskel for jer. Vil rigtig gerne høre jeres kommentarer og mærke jeres opbakning. Alternativt kan I skrive til mig på mailen lybker@gmail.com eller på Facebook.

Nu er kl. 22 og jeg vil kravle i kassen. Så mør som jeg er, er det vist ikke et sekund for tidligt.

Hold jer muntre!

Varme kram Anita