En af de gode dage med vandpjaskeri...

Jeg har haft en af de særligt gode dage idag. En dag jeg har fået rigtig meget ud af og været tilstede i nuet, kigget på mine piger og tænkt det er mine dejlige unger. Børn af mit kød og blod, skabt i kærlighed sammen med min elskede mand. Jeg elsker min familie og jeg elsker mit liv.

Jeg stod op ved 8 tiden imorges. Var noget groggy som jeg plejer og havde mest lyst til at blive liggende i sengen og sove til langt op ad formiddagen. Det kunne bare ikke nytte, for jeg skulle til tandlæge og have lavet et hul kl 8.50. Så ud af fjerene med mig! Jeg kom lidt for sent til tandlæge og de var lidt mopsede men tøede dog hurtigt op. Da jeg var færdig hos tandlægen havde jeg lidt ondt af mig selv. Ikke mindst fordi jeg var bedøvet i venstre side af hovedet og følte jeg havde en fodbold i kinden og at mit ansigt hang i venstre side. Jeg tog ind på gågaden i Haderslev og fandt den t-shirt jeg skrev om igår og et par Knickers og t-shirts til Louise. Da jeg var færdig ringede vores HR konsulent fra arbejdet. Hun ville lige høre, hvordan mit møde med Jobcentret var gået igår og om hun skulle gå ind og pisse sit territorie af, for at markere at det ikke er ok at sende deres medarbejdere i aktivering mm hvorsomhelst. Hvis jeg skal noget er det hos dem - færdig! Dejligt med en arbejdsplads, der støtter op omkring én. Tak for det Helle!

Jeg kørte hjem og tog en velfortjent lur og stod op ved 13 tiden da sygeplejersken kom. Hun havde en støttestrømpe med til mig. Wow den er flot og sexet sådan én og det er en hel videnskab at få den på. Det er ikke bare sådan lige noget man gør. Lars blev instrueret så nu er han støttestrømpepåsætter af 1. grad. ;-) Nu har jeg så gået rundt med den det meste af dagen og jeg må sige den har kun gjort min tilstand værre. Min læg er helt syret til og jeg får krampe i læggen og vristen fra tid til anden. Så den er røget på midlertidig sommerferie. Mit ben er jo heller ikke hævet mere, så spørgsmålet er om jeg egentlig har brug for den pt.

Efter frokost spiste jeg min første ritalin. Et præparat jeg skal spise i stedet for binyrebarkhormonet. Det er et præparat man bla. giver til børn med damp, studerende som skal til eksamen (de klarer hovedet) og kræftpatienter, som har brug for et ekstra pift op ad i energien. Og det må jeg sige det gir´. Jeg har været fyldt med overskud og energi idag, været glad og haft YES-følelsen igen for første gang i lang tid. Dejligt! Jeg havde så meget overskud at jeg selv ordnede Pacians boks idag. Gav den endda den store tur, hvor jeg vendte den og vandede den. Det var tiltrængt og jeg behøvede ikke en gang at gå ind og sove bagefter. Jeg satte mig til at læse lektier til på torsdag, hvor jeg skal på healerkursus. Det er tung læsning, men det gik over al forventning takket være den simple lille pille.

Jeg hentede pigerne ved 16 tiden og faldt i snak med Marianne - Julies dagplejemor. Hende og jeg er nogen værre høns. Vi snakker simpelthen så godt sammen. Marianne er så nem at snakke med og så sød og hjertelig. Det er dejligt at have én at snakke så godt med. Tak for det Marianne.

Morten, vores plejebarn, naboens knægt, som fra tid til anden nærmest er flyttet ind her, havde fødselsdag idag. Så da pigerne var hentet og jeg havde snakket af hos Marianne, var vi derovre og spise hjemmebagt vandbaggelse. Uhm det smagte dejligt. Louisen spiste et stort stykke kage og så var hun ude på trampolinen og hoppe og 5 min efter var hun inde og tisse. Hvis vi ikke kan finde Louise skal vi bare kigge på WCet. Hun er super dygtig til at gå derud, når hun skal tisse. Det er imponerende og det er bare kommet så hurtigt synes jeg. En stor del af heldet skyldes Susanne, Louises Dagplejemor. Hun har gjort et stort stykke arbejde i, at få Louisen gjort 100% klar til børnehaven og mon ikke det er lykkedes. Louise har sidste dag hos Susanne imorgen - det blir nu mærkeligt ikke at skulle hente Louise hos Susanne mere. Vi kommer til at savne dine gode råd og din varme person, Susanne.

Efter fødselsdag var der dømt vandpjaskeri i haven. Lars havde fundet vores vandrutchebane frem og den hyggede Lars og pigerne sig i. Døm selv:

Jeg er spændt på om jeg kan sove, nu jeg har spistv ritalin sidst på eftermiddagen. Jeg føler mig temmelig frisk her til aften, men mon ikke lidt tung læsestof kan kurere det. Jeg vil i hvert fald prøve.

Hold jer muntrer mine kære læsere - vi skrives ved!

Kærligst Anita