Hele familien var i svømmehallen i Vojens idag. Det var virkelig lækkert og jeg nød hvert et øjeblik. Det var fantastisk at mærke det lune vand mod kroppen og få sig bevæget lidt på en anden måde end jeg er vandt til. Ville ønske de havde åbent i hverdagene så jeg kunne boltre mig, mens pigerne er i dagpleje. Måske Slotsøbadet i Kolding er et bedre bud.
Jeg var lidt nervøs for det. Jeg er jo ikke vandt til at vise mig offentligt uden min paryk eller hat. Så det var lidt grænseoverskridende at skulle vise sig offentligt skaldet + jeg har nogle temmelig store og mørkeblå mærker dér, hvor jeg stikker mig med mit blodfortyndende medicin. Det var enkelte der kiggede, men det var ikke slemt og slet ikke så slemt som jeg havde frygtet, så det kan vi sagtens gøre igen. Nu var der heller ikke ret mange mennesker i svømmehallen idag, formentlig pga. det dejlige vejr.
Da vi kom hjem fra svømmehallen blev Julie puttet efter noget middagsmad og Lars og Louise kørte ned op Padborg Park og så ræs. Jeg tog en lur og stod op kl. 15.30 da Julie pippede. Herefter hyggede vi os med havetraktorkørsel (til den kørte tør), gyngen, legen i legehus og sandkasse i stor stil. Julie er rigtig god til at underholde sig selv og det at hun ikke er så mobil endnu giver mig lidt friere hænder til at få lavet mad mm mens hun leger. Hun er en rigtig dejlig lille selvstændig unge med et intellekt som rækker langt ud over hendes sprog og motorik. Det er kun de dumme ører, som har holdt hende tilbage på udviklingen her. Hun er en rigtig lille nørd når det kommer til elektronik. Så snart der er noget elektronik inden for rækkevidde, er Julie i det og det lykkes hende forbløffende tit, at få tændt / slukket / aktiveret det. Hun er kvik hvad det angår, min lille tekniknørd!
Imorgen skal jeg til et af de her udskældte og åndsvage jobsamtaler på jobcentret. Jeg er spændt på hvad de har at sige til mig i morgen. Sidste gang begyndte hun at fable om aktivering 2 timer dagligt. Hvad fanden er meningen. Jeg er syg og jeg har et job. Det er altså et mærkeligt samfund vi lever i. Talte med min arbejdsgiver omkring det og de sagde, at de skulle nok støtte op omkring mig. Jeg skulle ikke i aktivereing og slet ikke andre steder end hos dem, hvis det endelig var. Det er da rart at vide. Det er en god arbejdgiver jeg har - Tak for det!
Hold jer muntrer og husk at gøre noget for jer selv - lidt ekstraordinært, bare en gang imellem. Det styrker livsenergien og giver mod på livet!
Kærligst Anita
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Er de da rablende sindssyge på det Jobcenter!!! Nej nu har jeg da aldrig hørt mage!
SvarSletJeg blev totalt fredet, da jeg var syg og opbakning kom fra læge/sygehus - indtil DE raskmeldte mig og det var slet ingen problem - så det forstår jeg slet ikke.
Knus Winnie
Åh jeg krydser fingre for dig - de der Jobcentre er ind imellem helt ude i hampen med deres meninger...
SvarSletKan du ikke få dem til at indhente statusmelding fra sygehuset?
Det skulle efter sigende virke!
Pøj pøj med det.
....og kommer man til Jobcentret med hovedet under armen, så siger de såmænd: "Og hvad kan vi så bruge den anden arm til?"!!!
SvarSletDet er bare super dejligt at læse at i har så mange gode oplevelser SKØNT.
SvarSletHåber det går godt på jobcentret, og sefølgelig skal du ikke i aktivering, og skal du det kan du komme og aktivere min seng 2 timer om dagen HIHI
Jeg tror din lille teknik nørd vist ligner hendes far.....lidt skræmmende hvad det kan føre til, vandkølede pcer ??? og div. andre sjove ting det bliver spændende at se hvad hun kan drive det til :o)
Jeg synes du er kanon sej Anita jeg kan godt forstille mig hvor grænseoverskridende det må være at gå i svømmehallen....Jeg bliver helt flov over jeg ikke gør det bare fordi jeg har noget så simpelt som psoreasis.
Knus og mange mange kram og tanker fra os på Lolland