Blærebetændelse med feber.

Så er den gal igen! Det er utroligt hvad jeg skal igennem denne gang. Jeg har fået en slem omgang blærebtændelse med feber, svien og konstante toiletbesøg. Og det bare fordi den skide gynækolog absolut skulle bruge kateter. Den er sikker hver gang jeg får et kateter op at jeg får blærebetændelse. Det er møjtrælst.

Så nu sidder jeg her med feber og ekstra mange føleforstyrrelser øv og har ondt af mig selv. Heldigvis har jeg fået noget til blærebetændelsen så jeg behøver ikke sætte det store sygehusvæsen igang og blive indlagt. Heldigvis da. Jeg er ved at være lidt træt af sygehuse og være indlagt.

Håber jeg er frisk til i morgen. Der skal hele den daværende familie Brogaard-Nielsen med påhæng i Skærup Zoo. Dvs. mine søstre med mænd og mine forældre med påhæng. Det blir hyggeligt! Vi griller pølser og spiser kartoffelsalat til frokost og hygger os ellers med ungerne, mens vi kigger på/klapper dyrene og leger på deres legeplads.

Kort men godt - jeg orker ikke mere lige nu!

Febervarme knus Anita

Kemo, gynækologisk undersøgelse mm

Den kemo, den kemo... den er godt nok hård ved mig denne gang. Jeg sidder netop og venter på at få en omgang blod. Slimhinden i min livmoder er nemlig så medtaget af kemoen, at jeg bløder så rimeligt og nok til at min blodprocent falder alt for hurtigt til noget den ikke må! Den ligger i øjeblikket på 6,1. Det er ikke kriminelt og alvorligt, men med den hastighed den er faldet på kan det hurtigt blive alvorligt. Den er faldet med 1,7 i løbet af få dage, bare fordi jeg bløder. Øv!

Jeg har netop været indlagt. Jeg har jo gennem de sidste par uger døjet med kvalme, sure opstød, sur og svært gærende mave og ingen rigtig appetit og det kulminerede onsdag aften ved at jeg fik mavekramper, ekstrem tynd mave og fik det rigtig rigtig dårligt. Lars, min elskede mand og skytsengel, sørgede for at jeg blev indlagt og fik saltvandsdrop. Sidst jeg havde disse symptomer, ventede vi alt for længe med at få mig indlagt og det betød, at jeg var over en uge om at komme mig. Så det er bare med at komme af sted, når der er noget under opsejling. Denne gang har jeg allerede efter første nat fået lov til at komme hjem på orlov og sove hjemme, mod at jeg mødte i morges kl. 7.30 til blodprøvetagning. Mine mavekramper er væk nu og jeg er begyndt at få min appetit igen. Dog har jeg stadig lidt tynd mave og blødningen fortsætter.

Jeg var til den helt store gynækologiske undersøgelse i går, da de var bange for hvad det kunne være som forårsager min blødning. Det var lidt uhyggeligt, for det foregik nede i én af deres operationsstuer. Der var koldt og bart og det rungede når man talte. Heldigvis var personalet varme, hjælpsomme og meget søde så jeg følte mig i trygge og erfarne hænder og oplevelsen var ikke så slem.

Jeg blev hentet af en flink portør. Man skal jo helst ikke gå selv, når man er indlagt J Det føles lidt åndsvagt at blive kørt rundt i min seng, når jeg egentlig godt kan gå selv, men jeg var glad for at sengen var med da jeg var færdig med undersøgelsen. Jeg blev kørt ned til den her skumle operationsstue, kold og dyster var den. Her blev jeg modtaget af en grøn sygeplejerske, som ikke talte ret godt dansk, men hun var mægtig sød og hjælpsom og dirigerede mig med fakter og en og to stavelses ord. Først fik jeg blå futter på ligesom dem man tager uden på skoene i svømmeren. Herefter blev jeg ledt ind til den her bøjle jeg skulle ligge i. Her skulle jeg smide trusserne og lægge mig op. Så fik jeg varme tæpper på – mmmm dejligt. Jeg blev herefter spændt fast efter alle kunstens regler. Jeg skulle ikke nogen steder da jeg først var placeret. Jeg tænkte shit mand det er jo lidt lige som en gyser det her. Men så kom der en grøn sygeplejerske til og hendes eneste job var at holde mig i hånden og tale med mig. Hun var rigtig sød. Hun hed Bente og spurgte til om jeg var gift Lübker, for hun havde arbejdet sammen med en Marie Lübker for mange år siden og spekulerede på hvad der mon var blevet af hende. Bente veg ikke fra min side under hele undersøgelsen og det var rart at have én at holde i hånden. Da jeg var forsvarligt spændt fast og klar til undersøgelse kom gynækologen. En tysker med stort hår, spids næse og briller som filtrede sig ind i hans hår hver gang han tog dem af. Det gjorde han hver gang han skulle tænke. Han var lidt komisk. Sikkert meget dygtig, i hvert fald entusiastisk. Han kom hen og hilste på, Michael hed han. Han gik straks i gang med at undersøge mig. Undersøgelsen bestod af to dele. En egentlig gynækologisk undersøgelse og en ultralyd scanning. Under scanningen blev han mere og mere ophidset. Altså på den faglige måde. Jeg var åbenbart et meget spændende tilfælde, med de svulster og ting og sager han nu kunne finde og kigge på. Jeg tror han scannede mig i 40 minutter. I al den tid fik Bente og jeg os en snak om alting og ingen ting – vi fik ordnet verdenssituationen. Endelig blev Michael færdig. Han var meget oppe at køre, for han havde ikke helt fundet det han havde forventet og ville gerne have Odense til at kigge på mig. Senere lavede han det om til at jeg skulle vente en uges tid og se om blødningen stoppede og hvis den ikke gjorde det skulle jeg tage fat i Odense. Så det er planen. Sjov fyr, ham Michael.

Da jeg var færdig fik jeg en ble og et par af sygehusets mormortrusser på og blev gelejdet tilbage til min seng og det var her jeg var glad for den var der. Så jeg bare kunne krybe ned under den varme dyne og putte mig. Selv om det kan være en god oplevelse at få en gynækologisk undersøgelse er det aldrig helt rart alligevel og jeg var glad for at det var overstået. Jeg blev trillet tilbage til min stue af den samme flinke portør, som hentede mig.

Da jeg havde fået taget min blodprøve i morges blev jeg udskrevet og jeg kunne gå hjem. Dog ville de ringe til mig hvis der var noget med mine blodprøver. Ved middagstid ringede de og sagde at min blodprocent var temmelig lav og at de gerne så jeg kom ind og fik noget blod. Jeg sagde jeg ville komme i løbet af eftermiddagen. Da jeg kom ved 13. tiden fik jeg besked på at gå ned på min stue og vente, så ville de komme. Så det gjorde jeg. Jeg var træt så jeg lagde mig på sengen og ventede. Efter en time vågnede jeg og tænkte hvor søren bliver de af. De havde sørme glemt mig! Tissetrælst! Jeg ringede efter dem og der kom gang i sagerne. Desværre går der en times tid fra blodet er bestilt til det kommer, så jeg valgte at tage hjem og komme igen til aften efter pigerne var puttet.

Her til aften har vi haft en rigtig hyggelig aften sammen derhjemme. Da vi havde spist puttede vi pigerne i bad sammen. Julie er begyndt rigtigt at gå nu og det har gjort et eller andet ved Louise og Julies forhold indbyrdes. De får meget mere glæde af hinanden nu. Så da vi puttede dem i bad sammen her til aften hyggede de sig helt anderledes end de plejer. Julie efterligner alt hvad Louise gør og det er bare så sjovt at se de to på slap line. Kors hvor de hyggede sig i badet. Svømmer rundt, sprøjter med vand, skyller hinanden, hyler, skriger og griner og plasker rundt som små vandhunde. Lars og jeg hyggede os mindst ligeså meget bare ved at kigge på dem. Det er skønt de har så meget glæde af hinanden. Jeg er så glad for vi fik dem så tæt på hinanden. Og dette er endda kun begyndelsen. De to kommer virkelig til at holde meget af hinanden og være tætte. Skønt!

Knus Anita

Klanfest, kemobivirkninger mm.

Sikke dog en dejlig weekend vi havde i familiens skød. Den helt store families skød - Klanens skød! Alle hyggede sig, alle morede sig og alle har haft en dejlig weekend, hvor vi har fået snakket på kryds og tværs og mødt klanmedlemmer, som vi ikke har mødt før og været sammen med vores egen nære familie. Dejligt! Alle var søde og rare mennesker og der var ingen dårlige miner. Hvor er det en dejlig klan jeg kommer af! Og hvor var det sjovt at se, hvor meget vi på mange måder ligner hinanden, men vi kommer jo også af det samme kød og blod i sidste ende.

Stor tak og hatten af for Grete og Asgéir, for deres gæstfrihed og store stykke arbejde der var lagt i arrangementet. Næste gang bliver en endnu større succes med mange flere klanmedlemmer og så bliver det en tradition at mødes mindst én gang om året. Glæder mig til næste gang vi skal mødes.

Jeg har stadig mange ubehagelige symptomer på min kemo. Jeg er meget følsom i hænderne og i fødderne. Hvis jeg fryser, stikker og prikker det ubehageligt og det samme, hvis jeg går på et koldt gulv med bare tæer eller tynde strømper. Mine fødder, hænder og fingerspidser især, er meget følsomme overfor tryk. Så det er med lette tryk jeg skriver på pc´en og er ved at være bedre til 10 finger systemet for at skåne pege, lange og tommelfinger. Det er ikke rart at være så følsom på fingrene. At gå i grus uden sko er umuligt for mig og jeg går helst ingen steder uden mine dejlige klipklapper jeg har fået af min søde svigermor.

Jeg har siden kemo døjet en del med kvalme, sure opstød og en meget følsom mave. Det er gradvist blevet værre og værre og kulminerede faktisk her i weekenden, hvor jeg havde det rigtig skidt søndag formiddag med kvalme opkast og generel utilpashed. Grete gav mig en ordenlig omgang kinesiologi. Det var rigtig rart og hjalp mig gennem søndagen. Tænk at lette berøringer kan give så stor effekt og at jeg rent faktisk kunne mærke energibanerne og at det gjorde en forskel. Det er fantasisk! Tak for din omsorg, Grete - Den er guld værd!

Igår lå jeg i sengen hele dagen. Jeg var ikke mange sure sild værd. Sov og drømte frem til kl. 15 hvor min mor kom. Lars var kørt til Holland for at hente en motor, så jeg skulle være alene med ungerne igår eftermiddagg og aften. Heldigvis kunne min mor komme og hjælpe til og godt for det. Jeg havde det ikke godt igår aftes. Min energi kunne ligge på et meget lille sted og jeg var skidt tilpas. Jeg lå på sofaen det meste af eftermiddagen og aftenen, mens min mor lavede mad og passede pigerne. Det var super dejligt hun havde mulighed og lyst til at komme og tage over som hun gjorde det. Tak for det, Mor!

Idag fik jeg mig så stablet på benene og fik kontakt til en læge. Han ordinerede noget noget stærkere mavesyremedicin end det jeg får i forvejen. Tror ikke det slår benene væk under hesten, men jeg synes allerede det er begyndt at virke. Jeg har det i hvert fald væsentligt bedre her til aften og har også spist sådan rimeligt med aftensmad. Jeg har tabt 3 kg på på denne omgang kemo. Vil gerne tabe mig lidt, men det skal være på den rigtige måde.

Idag har Annemette været her. Hun kom ved 11 tiden og vi hyggede os. Lars hentede et friskt franskbrød og vi spiste sen morgenmad sammen. Bagefter, da jeg havde taget min morgenmedicin og var kommet sådan rimeligt på benene, kørte Annemette og jeg på apoteket og ind i en undertøjsforretning for at få ordnet en ny bh jeg har købt, hvor der var en fejl i. Da vi havde gjort det var vi en smut i føtex og købe proteindrik til mig og en masse fine blomster til mine krukker. Dem skal vi plante på torsdag, hvor søde Annemette kommer igen. Da Annemette var kørt, gik jeg lige en runde og vandede mine krukker, mens jeg spiste en is og derefter tog jeg et velfortjent hvil i min dejlige seng sammen med missen. Lars kom hjem med pigerne ved 16.30 tiden og så var der dømt hoppen i trampolin og slåen græs. Da det var gjort, var det aftensmadstid. Vi fik gode rester fra igår - dejligt nemt! Derefter gik den store putterutine igang og begge unger sov inden kl 20. - takket være Gretes nussenøre-trick. Et trick, hvor jeg bare nusser ørets kant og inden der er gået 5 min sover Louisen sødt. Dejlig nemt og effektivt.

Nu er det også sengetid for mig. Jeg sidder og småblunder lidt mellem jeg skriver så nu er det vist på tide for mig også at komme i seng.

Godnat mine gode læsere. Husk der er utroligt mange følelser i spil omkring min sygdom og mig og det er ganske ok at græde. Det gælder os alle sammen!

Kærligst Anita

Det blir spændende at se hvad scanningen siger, men som sagt får jeg først svar d. 10. august. Der går lige 3 uger hvor vi må vente i spænding.

Jeg fik min kemo igår som forventet og allerede nu spiser jeg min første is. Det er ikke med stor nydelse jeg gør det for det er faktisk ret ubehageligt, men jeg havde bare sådan lyst til en is. Glæder mig til jeg kan spise is uden problemer igen. Jeg elsker is!

Jeg er lidt medtaget af min kemo denne gang. Jeg er meget træt og har meget kvalme, som jeg tagerkvalmestillende imod, dog uden effekt ret lang tid af gangen. Desuden er min følesans sat på overarbejde og mine hænder, fødder og mund er meget følsomme. Det er alt sammen meget normale symptomer, men de er ikke særligt rare at rende rundt med. Håber kvalmen bliver bedre i morgen.

Jeg mødte en tidligere kollega idag. Hun havde hørt, at jeg var syg og røg ind og ud af sygehuset, og troede at jeg havde det meget dårligere end jeg har. Hun anede ikke, hvilket ben hun skulle stå på, da hun mødte mig. Det var lidt synd for hende. Hun var i gang med at fylde varer op og kunne ikke bare lige gå væk. Så hun var på en måde fanget. Jeg prøvede at forklare hende, hvordan min situation er, men jeg kunne mærke, at hun var alt for farvet af det hun havde fået at vide andre steder fra og det var det var desværre ikke den rigtige sandhed. Hun nåede også at komme med nogen af de her historier om syge folk, som dør alt for hurtigt af deres sygdom, fordi de har givet op på forhånd. Den type historier må folk golk godt holde for dem selv. Jeg samler kun på gode solstrålehistorier om folk der enten lever længe med deres sygdomme eller folk, som bliver helt raske igen.

Nu vil jeg smide mig på sofaen eller endnu bedre kravle i kassen. Jeg er så træt, så træt.

Varme knus Anita

Hævnen er sød! Jeg er så træt idag. Mit stunt fra igår, at tage en ritalin istedet for en middagslur, har hævnet sig ved at jeg er ualmindelig træt idag. Da Pigerne var puttet kl 19.15 var jeg klar til at kravle i kassen også. Det blev sofaen indtil Louisen kom ned for et øjeblik siden og skulle tisse. Så måtte jeg jo stå op og hjælpe hende. Da det var overstået fik jeg en gevaldig kvalme og måtte lægge mig på sofaen igen. Heldigvis var der ikke mere vrøvl med pigerne før her kl. 22.30, hvor Lars kom hjem fra hockey og Julie var vågnet godt sulten og tørstig. Hun spiste ikke så meget aftensmad, så det er forståeligt nok.

Nu er hun puttet igen og Lars er gået igang med sin fluerunde. Der er omend endnu flere fluer idag end der var igår. Det er trælst!

Jeg fik slumret lidt på sofaen her til aften, men jeg er stadig dødtræt. Tror jeg skal have en slappe af dag imorgen. Jeg skal scannes omkring kl. 10 imorgen og fysioterapeuten kommer kl 14 og så skal jeg forkæles :-) Dejligt!

Det bliver spændende at se hvad scanningen siger. Den får jeg svar på d. 10 august så det bliver spændende at se hvad status er for kræften.

Nu vil jeg kravle i kassen. Det er langt over min sengetid.

Godnat!

Knus Anita

Nu må I ikke tro jeg giver op - for det gør jeg ikke! Under nogen omstændigheder. Jeg kæmper til sidste blodsdråbe og svedperle. Risikoen for at jeg dør inden for en hvis årerække er der bare og jeg finder det vigtigt at have ting omkring begravelsen på plads. Så fylder det heller ikke i mit hovede og det er rart. Nu ved I alle, hvordan jeg ønsker det. Jeg har også skrevet det i min "Bogen til mine kære".


Jeg gjorde noget fyfy idag og jeg får nok skældud af Kaja fra det Paliative Team når hun kommer tilbage fra ferie. Jeg nåede ikke at få min middagslur idag, før min Mor, Knud, Jasmin og Sofie kom, så jeg tog en Ritalin i stedet og det selv om jeg spiser meget prednisolon i disse dage. Jeg havde bare ikke overskud og kræfter til at magte at have gæster uden. Og jeg må sige det virkede. Jeg blev noget mere frisk, fik overskud og en rigtig god dag ud af det. Jeg kunne godt finde på at gøre det igen, men kun af nød og det er bestemt ikke noget jeg skal gøre hver dag. Nu må vi se hvor smadret jeg er i morgen efter dette stunt.



Jeg havde som sagt besøg af min mor, Sofie, Jasmin og Knud her i eftermiddag. Jeg havde sagt, at hvis jeg havde det godt, måtte Jasmin få en ridetur på Pacian. Og da ritalinen virkede så fint, var det ingen sag at sadle ham op og lade hende ride på ham. Det blev dog ikke til så lang en ridetur, for der var rigtig mange klæger, som generede ham og han blev lidt hidsig af dem til sidst. Så vi satte ham ind i stalden i stedet.




Imorgen skal jeg til Odense og have kemo. Det bliver en lang dag, for jeg har jo været indlagt med en infektion siden sidste kemo, så de har ikke bestilt min kemo på forhånd og den tager godt en times tid at lave. Og så skal jeg have den bagefter. Så det kommer til at tage noget tid. Jeg trænger nok til at slappe af imorgen alligevel, så det er vel godt nok.
(klik på billedet for at se en video)




Jeg har jo fødselsdag idag - Dejligt! Og jeg har fået en masse dejlige hilsner fra en masse dejlige mennesker - skønt og tak for det! Især en stor tak til Lars´ kolleger for den fine kurv - Det havde jeg slet ikke regnet med - Tusind tak!

Det har været en dejlig dag på godt og ondt. Jeg stod op ved 7.30 tiden og kørte ind og fik taget min blodprøve allerede før kl. 9 som jeg skal og kørte så hjem og fik morgenmad. Derefter syslede jeg lige lidt, for vores rengøringshjælp kom jo idag. Derefter kørte jeg på biblioteket, afleverede en masse bøger og lånte en stribe nye. Jeg købte noget garn til en cardigan til Julie, som Nina skal strikke og gik på apoteket. Derefter kørte jeg i bilka. Havde set et par fine bukser jeg ville se på, men de havde ingen baglommer og så var de uinteressante. Jeg kørte hjem og nåede lige en halv time på øjet inden Mor og Co kom. Det var alt for lidt og jeg tog mig derfor min ritalin. Jeg havde indtil da været utilpas rent mentalt. Havde ingen overskud og kunne ikke ret godt have alle de mennesker, som var i bilka og som kom og invaderede mit hjem. Tag det ikke ilde op, mor - Vi har snakket om det. Ritalinen hjalp mig til at få det overskud jeg manglede og jeg fik en god dag og kunne rumme mine gæster. Heldigvis og tak for det!




Nu er de taget hjem og der har sænket sig en ro over huset. Pigerne er puttet - de var trætte! Nu mangler vi bare far og mor kravler i kassen. Lars er ikke begyndt på sin fluerunde endnu, men det gør han formentlig snart. Der er rigtig mange fluer idag - øv hvor er de trælse. Kravler rundt og knepper over det hele - flueknepperi!









Lige et stemnings billede af Louisen og jeg, som læser godnathistorie i min seng. Selvfølgelig kørt helt op under loftet.




















Sommervarme fødselsdagshilsner fra Anita

Begravelse, araberheste og godt med sol.

Jeg går med lidt blandede følelser i disse dage. Min prednisolon virker fint og jeg er ved godt mod, men alligevel har min indlæggelse i sidste uge sat sit præg på mine tanker. Nu for eksempel i går aftes, kom jeg til at tænke på hvem, som skal bære mig ud af kirken, når den tid kommer. Det var bestemt en sej tanke at tænke og ikke særlig behagelig. Det skal være mennesker, som betyder meget for mig og som jeg har et nært forhold til. Så kære Lars, Kære Far, Kære Mor, Kære Annemette, Kære Hans Jørn og Kære Per, vil I være mine ben på min sidste rejse hen til graven? Det er et voldsomt spørgsmål - det ved jeg godt, men det er vigtigt for mig at have på plads. Der er heldigvis lang tid til endnu, men det er den vej det går for os alle, så hvorfor ikke have det på plads. Jeg tænker jeg vil snakke med en præst en gang i næste uge, hvis hun ikke har ferie. Tror det vil være en trøst og en hjælp til at finde ro i en svær tid, at tale med hende. Vi har en afsinding dygtig og meget nærværende præst i Fjelstrup - hende vil jeg tale med.

Til det lidt mere muntre hjørne. Jeg har haft en dejlig dag idag. Har været glad - en smule rastløs, men godt tilpas. Jeg holdte min fødselsdag idag for Farfar og Nina, Morfar og Metta, Moster Mette og Onkel Lasse, Olde og selvfølgelig min dejlige lille familie. Julie var i et frygteligt humør. Der var ingen ro før hun havde fået sin kage - sikke et temperament den lille pige er ved at udvikle, for dæhlan da. Vi får vist vores at se til om 11-12 år. Jeg fik et par rigtig søde ørestikkere og en bog; Den tidsrejsendes kvinde, af Farfar og Nina. Af Annemette fik jeg en fin gul orkidee med masser af knubber på og 100 kr. Af DaddyCool fik jeg et tilskud til en håndlæsning og et maleri af Pacian lavet af Winnie. Det er ikke lavet eller bestilt endnu bare luftet for hende. Af Olde fik vi en sangbog med alle de populære børnesange i, alletiders!

Imorgen skal jeg have taget blodprøve inden kl. 10, så jeg er klar til kemo på tirsdag. Nina tager med til kemo som altid. Vi er et godt kemomakkerpar. Hun har det temperament til at vente, som Lars ikke har. Måske Lars skulle se at få lært sig at strikke ;-) Ellers kommer min mor og Jasmin i morgen og hvis vejret og energien er til det skal vi ud at ride. Jeg håber jeg er frisk. Vil frygtelig gerne give Jasmin oplevelsen med hesten og selv bruge tiden sammen med ham. Han er en dejlig hest - godt temperament.

Jeg var ude at se araberheste for alle pengene i lørdags. Der var et stort internationalt show i Middelfart for araberheste. De er altså noget ganske særligt. De har en fantastisk udstråling. Først så vi et par ryttere, som red dressurprogrammer. Dernæst så vi hvordan de fremviste og bedømte hestene og det var her de kom til deres ret og viste deres udstryk. Wow sådan en arabehest, som kommer flyvende hen over jorden, med sine elegante slanke ben højt løftet,
og smukt formede hals og hoved højt hævet. Deres store kloge og følsomme øjne som kigger opmærksomt rundt på folk og dommere, mens de bedømmes. Smukke dyr!

Jeg blev noget solbrændt da jeg tog en lur i solen. Jeg var nødt til at sove en timestid for at kunne køre hjem. Jeg var temmelig træt og havde ikke fået min sædvanlige middagssøvn, så jeg lagde mig på et tæppe på græsset og faldt hurtigt i søvn. Barbara min veninde faldt hurtigt i snak med nogle folk så hun var underholdt. Jeg vågnede kl. 16 ved at Lars ringede. Først kunne jeg ikke rigtig mærke hvor slemt det var, men henunder aftenen kunne jeg godt se jeg havde fået lige rigeligt med sol på den ene side bare. Jeg må ud og ligge en time på den anden side en af dagene, så jeg kan blive lige brun på begge sider.

Lars er gået på fluejagt. Det er dagligt sengeritual her i huset. Han har investeret i én af de her flueristere der er udformet, som en ketcher og han er ved at være rimelig cool til at fange de små kryb og riste dem. Vi har temmelig mange fluer her og hvis vi ikke jagter dem inden vi går i seng er det et helvede i morgen tidlig når solen står op.

Godnat!

Kærligst Anita

Nul kemo, men nyt pandehår - lidt har også sin ret!

Ingen kemo til mig idag! Jeg skulle jo have haft min 6. kemokur idag, men min infektion satte lige en stopper for det. Da vi kom til Odense viste det sig nemlig at de ikke vil give kemo samtidig med at jeg får antibiotika for min infektion. Det er simpelthen for farligt! Kemoen slår jo immunforsvaret ned og hvis jeg så er svækket i forvejen kan det blive rigtig alvorligt. Så ingen kemo til mig idag. Det betyder så, at jeg formentlig slipper for antibiotikakuren lidt før den 17. Dejligt! Min kemokur er flyttet til d. 20. juli i stedet. Det betyder, at jeg formentlig får en kanon uge nu her, både fordi jeg ingen kemo får og fordi jeg får prednisolon. Hiiiihaaa!!! Til gengæld kan jeg risikere at være rimelig slap til vores Brogaard-klanfest d. 24. Juli, men det må vi tage som det kommer. Jeg glæder mig ihvertfald under alle omstændigheder til klanfesten.

Jeg har fået klippet pandehår idag. Ja det lyder nok lidt mærkeligt eftersom jeg jo ikke har noget hår, men det er altså håret på min langhårede paryk jeg har fået klippet. Jeg synes selv det er blevet rigtig godt og jeg er mere end dobbelt så glad for den nu hvor jeg ikke har midterskildning og gardiner ud til hver side. Hvad synes I?

Før og efter

Jeg var lidt sent på den i morges da jeg skulle køre til Middelfart og hente Nina (svigerfars kæreste) og videre til kemo, så jeg havde ikke fået min halskrave på. Da jeg nåede til Kolding kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg havde så ondt i nakken, indtil det gik op for mig, at jeg jo havde glemt at få halskraven på. Fyyy, Anita! Mig ind til siden ved afkørsel kolding syd og så på med kraven. Det gav så lige ømhed i nakken og hovedpine resten af dagen. Så kan du lære det, Anita!

Ikke så langt et indlæg idag, men lidt har også sin ret!

Hold jer muntrer kære læsere, jeg prøver, selv om det er hårdt ind i mellem.

Tak for jeres opbakkende hilsner - de varmer og styrker!

Varme og kærlige hilsner fra Anita

Sommerfest, emsig sygeplejerske og lidt at tænke over...

Jeg er så glad! Jeg har haft en super dejlig dag i dag. Jeg er indlagt lige for tiden, så jeg vågnede i morges ved halv syv tiden, da de kom og skulle give mig min medicin og sov så videre mens jeg fik den og sov videre igen efter de havde pillet slangen af mig igen. Jeg stod faktisk først op kl. 10.30 J Dejligt. Så tog jeg hjem og afventede hjemmesygeplejersken, som skulle komme og lægge et nyt hæleplaster på. Jeg døjer sådan med revner i hælene og jeg har fundet noget plaster fra Compeed som bare er supert til at hjælpe mod disse revner. Det er nærmest et lag ekstra hud der bliver sat uden om hele hælen. Genialt!

Da sygeplejersken havde været der tog jeg nyt smerteplaster på. Jeg har faktisk gået uden smerteplaster et par dage og har fundet ud af at jeg får ondt i nakken og bliver hæmmet temmelig meget i min bevægelsesfrihed, hvis ikke jeg er dækket ind for smerter. Men ellers ingen smerter ud over det lige pt.

Jeg spiste et æble og tog en morfar til Lars kom hjem lidt over middag. Så stod jeg op og tog en ritalin (min energipille) og tog pænt tøj på. Vi skulle nemlig have gæster i dag. Morten og Mette And og Søren og Helle, to vennepar vi kommer rigtig godt ud af det med og som jeg holder meget af. And og Mette kom først. De havde deres lille knægt med, Malthe. Der gik ikke længe før Lars, Morten og Malthe pjaskede rundt i vores fabelagtige rutchebanepool. Så Mette og jeg tog ind på sygehuset, så jeg kunne få mit middagsmedicin og derefter ud og handle. Store bøffer, majskolber, is og bajere – kolde bajere! Da vi kom hjem var Søren og Helle kommet og så stod den ellers på råhygge og grillorgie. Det var bare alle tiders. Virkelig dejligt at være sammen med mennesker jeg kan lide og glemme lidt at jeg er syg. Det var lidt ligesom i gamle dage før jeg blev syg. Selvfølgelig snakkede vi lidt om mig og min sygdom, men min blog her gør at det ikke var samtaleemnet ret lang tid – dejligt! Ikke fordi jeg ikke vil snakke om den, men det behøver ikke være det centrale i samværet med folk. Folk må meget gerne spørge – om alt! Jeg vil gerne være så åben som muligt og svarer ærligt på spørgsmålene. Det at være så åben og ærlig hjælper mig også igennem det seje og svære ved min sygdom. Så hold jer endelig ikke tilbage. Måske I spurgte om noget jeg ikke havde overvejet endnu og som måske var en vigtig overvejelse at have med i bagagen.

Nå… hvad er der ellers sket siden sidst? Jo Julie har lært at gå, jeg har haft besøg af en emsig sygeplejerske, vi har fået en ny rengøringskone, vi har haft besøg af organisationen, Medmennesker, jeg fik pludselig feber og blev indlagt. Ja og sikkert en masse andre ting – det er jo længe siden jeg har skrevet sidst.

Julie kan gå omkring 7 skridt nu uden støtte. Det kommer ligeså stille. Hun har i meget lang tid gået med en hånds støtte. Vi tror at vand i ørerne har trykket på balancenerven og påvirket hendes balance, for efter hun har fået dræn er der bare sket så meget fremskridt med hende, både med at tale og med at gå. I forrige weekend begyndte hun at rejse sig selv og stå uden støtte og så er det ellers kommet ligeså stille, at hun har fået bedre balance og er begyndt at tage først et skridt, så to skridt og i torsdags var hun så oppe på 7 skridt. Huha lige om lidt er hun ud over det hele og ikke til at styre på en halv tønde land. Dejlige lille unge – kors hvor jeg dog elsker hende, min lille engel. Hun er på ferie hos Farfar og Nina og Louise er på ferie hos Farmor og Anders.

Jeg har jo som I ved fået en blodprop i mit ben igen. Jeg får så besøg af denne her emsige sygeplejerske som har så frygtelig travlt med, at jeg skal til læge med mit ben og jeg skal have 47 støttestrømper på og jeg skal give dig. Jeg kontakter så Odense, som siger, at der ikke er mere at gøre ved mit ben end vi gør i forvejen – jeg får blodfortyndende medicin. Jeg kontakter så egen læge for at få en bevilling til en kompressionsstrømpe og noget fysioterapi, så jeg kan få noget massage, så propperne bliver løsnet op, og mit ben derved ikke hæver så voldsomt op. Så må hun da være glad, men nej, for så skal hun dosere min medicin. Jeg skal hen omkring kemo have 100mg prednisolon og efter kemo skal jeg trappes ud af prednisolonen. Desværre står der ikke på min medicinliste at jeg skal trappes ud, faktisk står der ingen steder at jeg skal have prednisolon. Så det vil hun ikke dosere, færdig! Jeg siger at så ringer vi til lægen, men hun er desværre ikke at træffe sådan lige. Hun ville ringe tilbage når der blev tid. Så sad vi ellers der og gloede på hinanden i et kvarter indtil hun gav sig med den kommentar at ”jeg tjekker op på dig og hvis det ikke er rigtigt kommer jeg og tager pillerne op igen” Jaja søster lagkage klap lige hesten. Jeg blev pisse sur på hende at hun ikke tror på hvad det er jeg siger og at hun har så pokkers travlt med mit ben. Hun har så efterfølgende ringet ind til min egen læge og spurgt om jeg ikke skulle have støttestrømpe på indtil kompressionsstrømpen kom. Og det skulle jeg, så dagen efter dukker en anden sygeplejerske op og skal lægge en forbinding på mit ben fordi den strømpe jeg har, er blevet for lille pga. mit ben er så hævet. Heldigvis er det Anne - en rigtig sød og frisk sygeplejerske. Hun får lige lynhurtigt fikset en strømpe til mig i et nr. større i stedet for den dumme forbinding, som de skal komme og lægge om hver dag. Tak for det Anne!

Vores nye rengøringskone er SuperZindys modsætning. Hun er et sjuskehoved. Hun springer over hvor gærdet er lavest og snyder i hjørnerne. Øv øv øv! Nå men måske det bliver bedre. Hun skal bare lige have det at vide og ellers må vi jo bede om at få en anden.

Vi har stiftet bekendtskab med en organisation, som hedder Medmennesker. Det er en samling af frivillige mennesker som kommer ud til syge mennesker og hjælper dem med det hjemmeplejen ikke gør og ellers hvad man nu kan finde på de skal lave. Vi har fået Kirsten til at kommer fast én til to gange i ugen og lægge vores tøj sammen. Det er én af de opgaver jeg slet ikke kan overskue, så det er så super fantastisk dejligt at Kirsten vil komme og gøre det for os. Tusind tak for det Kirsten!

En anden som også har gjort et dejligt stykke arbejde for os, er Edith. Hun kom i sidste uge og hentede alt hvad jeg havde i fryseren af kød, som kunne laves til noget og tog det med hjem. Dagen efter kom hun med de lækreste gryderetter, som bare skal tages op af fryseren, lunes og serveres med ris, kartoffelmos eller hvad vi nu lige synes. Også det er super dejligt og det smager rigtig godt – pigerne guffer det i sig. Så tusind tak til dig også, Edith.

Onsdag aften fik jeg feber. Det må jeg jo ikke når jeg får kemo, så jeg ringede til Odense og snakkede med dem og blev enige med dem om, at jeg skulle tage ind og få taget blodprøver torsdag morgen, for at se om det var en bakteriel infektion jeg havde raget til mig. Næste morgen er jeg feberfri og jeg snakker med Odense om, at droppe at få taget blodprøverne. Dum idé! For torsdag aften får jeg feber igen. Jeg ringer igen til Odense og bliver henvist til at køre til Haderslev sygehus og få taget blodprøver. De er positive for infektion og jeg bliver indlagt og kommer på en skrap antibiotikakur, som jeg skal have direkte ind i blodet 3 gange dagligt frem til d.17. juli. Heldigvis har jeg fået orlov fra sygehuset, så jeg behøver ikke sidder derinde og kukkelure i de mange dage. Jeg skal bare møde op de 3 gange dagligt. Kl. 6.30, 14 og 23. Det sene tidspunkt om aftenen og det tidlige tidspunkt om morgenen gør at jeg sover herinde. Så behøver jeg nemlig ikke stå så tidligt op ;-) Jeg har så brugt de sidste par dage på at sove og sove og sove. Fredag sov jeg hele dagen. Én af grundene til, at jeg ikke har fået skrevet herinde på bloggen, er at jeg har været så afsindig træt pga. lav blodprocent. Den var helt nede på 5,4 sidst jeg fik den målt, før jeg fik 3 portioner blod. Nu ligger den på næsten 8. Det er godt. Men altså, jeg har sovet meget af den sidste tid væk så jeg har ikke oplevet så meget og jeg har ikke haft overskud til at skrive på bloggen.

Det er mentalt hårdt at være indlagt. Om aftenen, når der er stille kan jeg høre alle de rigtigt syge mennesker, fordi de hoster, raller, kaster op mm. Det sætter tankerne i gang. Jeg tænker på, når min den sidste tid kommer, hvor kommer jeg til at tilbringe den, hvor skal jeg dø - i Odense, på hadeslev sygehus, på hospice eller som jeg helst vil derhjemme.

Det er så skide uretfærdigt! Hvorfor skal mine piger vokse op uden deres mor, hvorfor skal Lars blive enke i så ung en alder. Jeg kæmper en kamp her som jeg ikke ønsker for nogen anden og jeg føler ofte jeg halter bagefter og har tabt kampen på forhånd, netop fordi jeg, hvis jeg ikke dør af noget andet kommer til at dø i en ung alder, om jeg vil det eller ej. Jeg siger ikke jeg skal dø lige om lidt, men jeg bliver ikke rigtig gammel. Det er så unfair som noget kan være. Fuck fuck fuck fuck hvor er det trælst. Øv hvor er jeg ked af det!

Hovedet op og benene ned, Anita – Keep on fighting my Love!

Knus Anita

Ritalin, bivirkninger af kemo og svineheld

Jeg har rigtig god effekt af min nye medicin, Ritalin (amfetamin). Nu hvor jeg er trappet helt ud af prednisolonen, ville jeg være rigtig rigtig træt uden ritalinen, men den giver mig lige et pift så jeg får en masse energi, glæde og overskud. Det er dejligt igen at have overskud til bare at stå op, lave småprojekter, være sammen med ungerne og være sammen med andre mennesker. Det er skønt, så er livet sgu værd at leve igen. Ikke at det ikke har været det på noget tidspunkt, men nu er der overskud til at der også kommer indhold i tilværelsen, i stedet for at jeg bare ligger i min seng hele dagen, fordi jeg ikke orker andet.

Og indhold er der nok af nu. Louisen startede i børnehaven i torsdags. Hun kunne ikke spise noget morgenmad, fordi hun glædede sig så meget til at komme afsted. Kl. 7.30 kørte vi i børnehave. Louisen fandt straks nogle legesager, hun ville lege med og så kunne vi egentlig godt bare gå og det gjorde vi så. Hun havde ikke engang tid til at sige farvel. Da Lars hentede hende ved 16 tiden, havde hun haft en rigtig god dag og havde spist næsten hele sin madpakke. 4 halve stk rugbrød, et stykke agurk, nogle peberstrimler og et æble. Børnehaven er en succes og Louisen er mere end klar til at starte der.

Jeg har været på healerkursus torsdag og fredag. Det var rigtig spændende, men og svært denne gang synes jeg. Der var meget teori og meget af teorien er noget abstrakt og det er med at holde tungen lige i munden for ikke at blive hægtet af. Denne gang handlede det om følelser, hvad en følelse er for noget, hvordan den opstår, hvad de kan bruges til og hvordan de kan være skadelige for én, hvis man ikke passer på. Det var mægtig spændende og meget lærerigt denne gang.

Kemoens bivirkninger er forskellige fra gang til gang. Denne gang er den særligt hård ved mine hæle. De revner og det gør mega nas. Det dunker og trykker. ikke spor rart. Det er så slemt at jeg skal have hjemmesygeplejersken ud og lave sårpleje for at det kan hele op og der ikke går betændelse i det. Det er nu ikke så ringe med sådan en daglig omgang fodnusseri :-)

En anden bivirkning er, at hele mit føleapparat eller hvad man nu skal kalde det, er mere eller mindre fucked up. Jeg har det som om, jeg er et stort blåt mærke. Når jeg trykker mig et sted føles det som om jeg trykke på et blåt mærke. Når jeg vender mig i senge gør det ondt, der hvor jeg ruller hen. Jeg er ikke blå, bare mega følsom. Men jeg klager ikke, det kunne have været meget værre. Sygeplerske Gitte, som passer mig til kemo, var meget forundret sidste gang, over at jeg ikke havde tabt mine negle endnu og at mine hænder i det hele taget er så pæne. Èn af de slemme bivirkninger ved kemoen er nemlig, at neglene falder af og hænder og fødder flosser, revner og skalder af. Jeg ved ikke, hvornår jeg har haft så pæne hænder sidst, som jeg har nu.

Jeg var rigtig heldig igår. Fortryder jeg ikke spillede lotto... Først da jeg skulle have noget solcreme, havde de udsolgt på apoteket af den type jeg skulle have. De havde kun en tester tilbage (en helt ny tester). Den fik jeg så til 50 kr. En ny solcreme koster 140 kr :-) Dejligt! Så skulle vi kigge på sandaler til Julie. Bare kigge, for jeg vil ikke give 400 kr. for et par sko til Julie. Tænk, så havde de halv pris på alle børnesandaler igår. Så Julie fik sig et par rigtig fine sandaler til 200 kr. fantastisk! Da vi så var i Rema senere på dagen for at handle, havde de en stor skidestak af altmulig skrammel ting og fine sager, der var sat ned. Aller øverst i bunken lå en bog af Stephen King; Begærets Butik til en flad 20´er. Så skønt! Tænk hvad jeg kunne have fået hvis jeg havde spillet lotto. Øv at jeg ikke gjorde det. Men pyt!

Idag har vi også været heldige. Netto har en stor vandrutchebane til salg fra idag og de fik kun 2 pr. butik så det var bare om at være der. Lars og Louise var ved netto 10 min i ti og var og heldige at få nr. 2 af rutchebanerne. Så nu er der ikke grænser for det vilde vandplaskeri. Det bliver sjovt at se, hvor stor den egentlig er og om Louisen tør rutche på den. Den ligger stadig i bilen for den er tung som bare f... så Lars må have naboen op for at hjælpe med at få den løftet ud af bilen.

Hold jer muntrer og nyd det dejlige sommervejr - det gør jeg!

Kølige (på den gode måde) sommerknus fra Anita