Det blir spændende at se hvad scanningen siger, men som sagt får jeg først svar d. 10. august. Der går lige 3 uger hvor vi må vente i spænding.

Jeg fik min kemo igår som forventet og allerede nu spiser jeg min første is. Det er ikke med stor nydelse jeg gør det for det er faktisk ret ubehageligt, men jeg havde bare sådan lyst til en is. Glæder mig til jeg kan spise is uden problemer igen. Jeg elsker is!

Jeg er lidt medtaget af min kemo denne gang. Jeg er meget træt og har meget kvalme, som jeg tagerkvalmestillende imod, dog uden effekt ret lang tid af gangen. Desuden er min følesans sat på overarbejde og mine hænder, fødder og mund er meget følsomme. Det er alt sammen meget normale symptomer, men de er ikke særligt rare at rende rundt med. Håber kvalmen bliver bedre i morgen.

Jeg mødte en tidligere kollega idag. Hun havde hørt, at jeg var syg og røg ind og ud af sygehuset, og troede at jeg havde det meget dårligere end jeg har. Hun anede ikke, hvilket ben hun skulle stå på, da hun mødte mig. Det var lidt synd for hende. Hun var i gang med at fylde varer op og kunne ikke bare lige gå væk. Så hun var på en måde fanget. Jeg prøvede at forklare hende, hvordan min situation er, men jeg kunne mærke, at hun var alt for farvet af det hun havde fået at vide andre steder fra og det var det var desværre ikke den rigtige sandhed. Hun nåede også at komme med nogen af de her historier om syge folk, som dør alt for hurtigt af deres sygdom, fordi de har givet op på forhånd. Den type historier må folk golk godt holde for dem selv. Jeg samler kun på gode solstrålehistorier om folk der enten lever længe med deres sygdomme eller folk, som bliver helt raske igen.

Nu vil jeg smide mig på sofaen eller endnu bedre kravle i kassen. Jeg er så træt, så træt.

Varme knus Anita