mandag den 19. juli 2010

Nu må I ikke tro jeg giver op - for det gør jeg ikke! Under nogen omstændigheder. Jeg kæmper til sidste blodsdråbe og svedperle. Risikoen for at jeg dør inden for en hvis årerække er der bare og jeg finder det vigtigt at have ting omkring begravelsen på plads. Så fylder det heller ikke i mit hovede og det er rart. Nu ved I alle, hvordan jeg ønsker det. Jeg har også skrevet det i min "Bogen til mine kære".


Jeg gjorde noget fyfy idag og jeg får nok skældud af Kaja fra det Paliative Team når hun kommer tilbage fra ferie. Jeg nåede ikke at få min middagslur idag, før min Mor, Knud, Jasmin og Sofie kom, så jeg tog en Ritalin i stedet og det selv om jeg spiser meget prednisolon i disse dage. Jeg havde bare ikke overskud og kræfter til at magte at have gæster uden. Og jeg må sige det virkede. Jeg blev noget mere frisk, fik overskud og en rigtig god dag ud af det. Jeg kunne godt finde på at gøre det igen, men kun af nød og det er bestemt ikke noget jeg skal gøre hver dag. Nu må vi se hvor smadret jeg er i morgen efter dette stunt.



Jeg havde som sagt besøg af min mor, Sofie, Jasmin og Knud her i eftermiddag. Jeg havde sagt, at hvis jeg havde det godt, måtte Jasmin få en ridetur på Pacian. Og da ritalinen virkede så fint, var det ingen sag at sadle ham op og lade hende ride på ham. Det blev dog ikke til så lang en ridetur, for der var rigtig mange klæger, som generede ham og han blev lidt hidsig af dem til sidst. Så vi satte ham ind i stalden i stedet.




Imorgen skal jeg til Odense og have kemo. Det bliver en lang dag, for jeg har jo været indlagt med en infektion siden sidste kemo, så de har ikke bestilt min kemo på forhånd og den tager godt en times tid at lave. Og så skal jeg have den bagefter. Så det kommer til at tage noget tid. Jeg trænger nok til at slappe af imorgen alligevel, så det er vel godt nok.
(klik på billedet for at se en video)




Jeg har jo fødselsdag idag - Dejligt! Og jeg har fået en masse dejlige hilsner fra en masse dejlige mennesker - skønt og tak for det! Især en stor tak til Lars´ kolleger for den fine kurv - Det havde jeg slet ikke regnet med - Tusind tak!

Det har været en dejlig dag på godt og ondt. Jeg stod op ved 7.30 tiden og kørte ind og fik taget min blodprøve allerede før kl. 9 som jeg skal og kørte så hjem og fik morgenmad. Derefter syslede jeg lige lidt, for vores rengøringshjælp kom jo idag. Derefter kørte jeg på biblioteket, afleverede en masse bøger og lånte en stribe nye. Jeg købte noget garn til en cardigan til Julie, som Nina skal strikke og gik på apoteket. Derefter kørte jeg i bilka. Havde set et par fine bukser jeg ville se på, men de havde ingen baglommer og så var de uinteressante. Jeg kørte hjem og nåede lige en halv time på øjet inden Mor og Co kom. Det var alt for lidt og jeg tog mig derfor min ritalin. Jeg havde indtil da været utilpas rent mentalt. Havde ingen overskud og kunne ikke ret godt have alle de mennesker, som var i bilka og som kom og invaderede mit hjem. Tag det ikke ilde op, mor - Vi har snakket om det. Ritalinen hjalp mig til at få det overskud jeg manglede og jeg fik en god dag og kunne rumme mine gæster. Heldigvis og tak for det!




Nu er de taget hjem og der har sænket sig en ro over huset. Pigerne er puttet - de var trætte! Nu mangler vi bare far og mor kravler i kassen. Lars er ikke begyndt på sin fluerunde endnu, men det gør han formentlig snart. Der er rigtig mange fluer idag - øv hvor er de trælse. Kravler rundt og knepper over det hele - flueknepperi!









Lige et stemnings billede af Louisen og jeg, som læser godnathistorie i min seng. Selvfølgelig kørt helt op under loftet.




















Sommervarme fødselsdagshilsner fra Anita

2 kommentarer:

  1. Hej Anita,

    Hvor var det dejligt at se dig og Barbara igen i Middelfart! Jeg kan læse, at du osse nød de fantastiske arabere - det var jo helt vildt!
    Vi fik ikke snakket så meget (og mega smadret var jeg osse), men jeg tror også at et knus var det vigtigste.
    Som jeg sagde - jeg ved hvordan det hele går, da jeg troligt følger med i din blog.
    Og det er jo dejligt, så du ikke behøver at forklare status forfra igen og igen.

    Jeg håber din dag med kemoen har været ok selvom den sikkert har været lang - er det nr. 5? ...kan ik helt huske det.


    Selvom alt går ok - så synes jeg osse, det er helt fint at gøre op med sig selv, hvad der skal ske, hvis man gik bort "før tid".

    Det burde vi alle gøre! For vupti bliver én pludselig kørt ned af en bil, og de pårørende aner bare intet om evt. ønsker osv osv.
    Men uanset hvad, så går vi jo ALLE bort en dag - selvom vi nærmest nægter at tro det.

    Men Anita, du hænger simpelthen bare i, så mange år du kan - og det ved jeg, du gør!

    Det vigtigste er, at du virkelig nyder og lever intenst på dine gode dage (hvilket igen: alle burde gøre)


    Knus Winnie

    SvarSlet
  2. Hej Winnie!
    Det var 6. kemokur og den sidste med mindre scanningen viser gode resultater. Det tror jeg den gør og så vil de give mig max 2 kure mere, så jeg når op på 8 ialt.

    Ja araberhestene var skønne, synes bare det var synd for dem at de skulle skræmmes sådan for at få det rigtige udtryk, men sådan er menneskene jo nu engang.

    Jeg er ved at have en ide om hvordan billederne du skal male til mig skal se ud, så lad os lige stikke hovederne sammen en dag.

    Varme knus Anita

    SvarSlet