Sikke dog en dejlig weekend vi havde i familiens skød. Den helt store families skød - Klanens skød! Alle hyggede sig, alle morede sig og alle har haft en dejlig weekend, hvor vi har fået snakket på kryds og tværs og mødt klanmedlemmer, som vi ikke har mødt før og været sammen med vores egen nære familie. Dejligt! Alle var søde og rare mennesker og der var ingen dårlige miner. Hvor er det en dejlig klan jeg kommer af! Og hvor var det sjovt at se, hvor meget vi på mange måder ligner hinanden, men vi kommer jo også af det samme kød og blod i sidste ende.
Stor tak og hatten af for Grete og Asgéir, for deres gæstfrihed og store stykke arbejde der var lagt i arrangementet. Næste gang bliver en endnu større succes med mange flere klanmedlemmer og så bliver det en tradition at mødes mindst én gang om året. Glæder mig til næste gang vi skal mødes.
Jeg har stadig mange ubehagelige symptomer på min kemo. Jeg er meget følsom i hænderne og i fødderne. Hvis jeg fryser, stikker og prikker det ubehageligt og det samme, hvis jeg går på et koldt gulv med bare tæer eller tynde strømper. Mine fødder, hænder og fingerspidser især, er meget følsomme overfor tryk. Så det er med lette tryk jeg skriver på pc´en og er ved at være bedre til 10 finger systemet for at skåne pege, lange og tommelfinger. Det er ikke rart at være så følsom på fingrene. At gå i grus uden sko er umuligt for mig og jeg går helst ingen steder uden mine dejlige klipklapper jeg har fået af min søde svigermor.
Jeg har siden kemo døjet en del med kvalme, sure opstød og en meget følsom mave. Det er gradvist blevet værre og værre og kulminerede faktisk her i weekenden, hvor jeg havde det rigtig skidt søndag formiddag med kvalme opkast og generel utilpashed. Grete gav mig en ordenlig omgang kinesiologi. Det var rigtig rart og hjalp mig gennem søndagen. Tænk at lette berøringer kan give så stor effekt og at jeg rent faktisk kunne mærke energibanerne og at det gjorde en forskel. Det er fantasisk! Tak for din omsorg, Grete - Den er guld værd!
Igår lå jeg i sengen hele dagen. Jeg var ikke mange sure sild værd. Sov og drømte frem til kl. 15 hvor min mor kom. Lars var kørt til Holland for at hente en motor, så jeg skulle være alene med ungerne igår eftermiddagg og aften. Heldigvis kunne min mor komme og hjælpe til og godt for det. Jeg havde det ikke godt igår aftes. Min energi kunne ligge på et meget lille sted og jeg var skidt tilpas. Jeg lå på sofaen det meste af eftermiddagen og aftenen, mens min mor lavede mad og passede pigerne. Det var super dejligt hun havde mulighed og lyst til at komme og tage over som hun gjorde det. Tak for det, Mor!
Idag fik jeg mig så stablet på benene og fik kontakt til en læge. Han ordinerede noget noget stærkere mavesyremedicin end det jeg får i forvejen. Tror ikke det slår benene væk under hesten, men jeg synes allerede det er begyndt at virke. Jeg har det i hvert fald væsentligt bedre her til aften og har også spist sådan rimeligt med aftensmad. Jeg har tabt 3 kg på på denne omgang kemo. Vil gerne tabe mig lidt, men det skal være på den rigtige måde.
Idag har Annemette været her. Hun kom ved 11 tiden og vi hyggede os. Lars hentede et friskt franskbrød og vi spiste sen morgenmad sammen. Bagefter, da jeg havde taget min morgenmedicin og var kommet sådan rimeligt på benene, kørte Annemette og jeg på apoteket og ind i en undertøjsforretning for at få ordnet en ny bh jeg har købt, hvor der var en fejl i. Da vi havde gjort det var vi en smut i føtex og købe proteindrik til mig og en masse fine blomster til mine krukker. Dem skal vi plante på torsdag, hvor søde Annemette kommer igen. Da Annemette var kørt, gik jeg lige en runde og vandede mine krukker, mens jeg spiste en is og derefter tog jeg et velfortjent hvil i min dejlige seng sammen med missen. Lars kom hjem med pigerne ved 16.30 tiden og så var der dømt hoppen i trampolin og slåen græs. Da det var gjort, var det aftensmadstid. Vi fik gode rester fra igår - dejligt nemt! Derefter gik den store putterutine igang og begge unger sov inden kl 20. - takket være Gretes nussenøre-trick. Et trick, hvor jeg bare nusser ørets kant og inden der er gået 5 min sover Louisen sødt. Dejlig nemt og effektivt.
Nu er det også sengetid for mig. Jeg sidder og småblunder lidt mellem jeg skriver så nu er det vist på tide for mig også at komme i seng.
Godnat mine gode læsere. Husk der er utroligt mange følelser i spil omkring min sygdom og mig og det er ganske ok at græde. Det gælder os alle sammen!
Kærligst Anita
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Anita.
SvarSletTak fordi vi godt må græde. Vi græder også, når vi læser dine dagbogsnotater til os. Det kan vi ikke lade være med, fordi vi synes det er så uretfærdigt, at du skal gennemgå den proces, du er i færd med at gennemleve. Du er for ung og dejlig, men det stilles der jo ikke spørgsmål ved, når sygdomme rammer. Men vi læsere har det til fælles alle sammen, at vi er med dig, at vi føler stor ømhed for dig og at vi alle ønsker dig det allerbedste. Det svier i hjertet, når du skriver om dine hænder og føder og om din kvalme. Vi føler os så hjælpeløse, men glædes utroligt over dine skriverier om din familie og venner. Du har en fantastisk familie Anita og de gør deres bedste. Godt at din mor kom i mandags og var husbestyrinde og kærlig mor for dig i dit hjem. Jeg ved hvor højt hun elsker dig og at hun vil komme, når du kalder - og hun vil gøre hvad som helst for dig for at lette din situation. Lige som hun elsker dig, elsker hun også dine små piger af hele sit hjerte og det er også umuligt andet. De er vidunderlige.
Du har det ind imellem rigtigt dårligt Anita, men du ved, der er et gammelt ordsprog, der siger: at det skal være skidt, før det bliver godt. Så det er om at bevare optimismen. jeg har en lille sølstrålehistorie i den andled-ning. Günther havde jo canser for 30 år siden, men blev rask og fik det godt. Dengang tænkte jeg i min ungdoms forelskelse på at bare jeg fik 10 år med ham ville jeg være tilfreds. Det blev til 30 du - og det er jo ikke så dårligt. - Der ligger også mindst 30 år forude til dig og i de år må Pedersen-klanen også mødes og skabe glæde og styrke til hinanden.
Kærlige tanker og knus.
Bente