søndag den 18. juli 2010

Begravelse, araberheste og godt med sol.

Jeg går med lidt blandede følelser i disse dage. Min prednisolon virker fint og jeg er ved godt mod, men alligevel har min indlæggelse i sidste uge sat sit præg på mine tanker. Nu for eksempel i går aftes, kom jeg til at tænke på hvem, som skal bære mig ud af kirken, når den tid kommer. Det var bestemt en sej tanke at tænke og ikke særlig behagelig. Det skal være mennesker, som betyder meget for mig og som jeg har et nært forhold til. Så kære Lars, Kære Far, Kære Mor, Kære Annemette, Kære Hans Jørn og Kære Per, vil I være mine ben på min sidste rejse hen til graven? Det er et voldsomt spørgsmål - det ved jeg godt, men det er vigtigt for mig at have på plads. Der er heldigvis lang tid til endnu, men det er den vej det går for os alle, så hvorfor ikke have det på plads. Jeg tænker jeg vil snakke med en præst en gang i næste uge, hvis hun ikke har ferie. Tror det vil være en trøst og en hjælp til at finde ro i en svær tid, at tale med hende. Vi har en afsinding dygtig og meget nærværende præst i Fjelstrup - hende vil jeg tale med.

Til det lidt mere muntre hjørne. Jeg har haft en dejlig dag idag. Har været glad - en smule rastløs, men godt tilpas. Jeg holdte min fødselsdag idag for Farfar og Nina, Morfar og Metta, Moster Mette og Onkel Lasse, Olde og selvfølgelig min dejlige lille familie. Julie var i et frygteligt humør. Der var ingen ro før hun havde fået sin kage - sikke et temperament den lille pige er ved at udvikle, for dæhlan da. Vi får vist vores at se til om 11-12 år. Jeg fik et par rigtig søde ørestikkere og en bog; Den tidsrejsendes kvinde, af Farfar og Nina. Af Annemette fik jeg en fin gul orkidee med masser af knubber på og 100 kr. Af DaddyCool fik jeg et tilskud til en håndlæsning og et maleri af Pacian lavet af Winnie. Det er ikke lavet eller bestilt endnu bare luftet for hende. Af Olde fik vi en sangbog med alle de populære børnesange i, alletiders!

Imorgen skal jeg have taget blodprøve inden kl. 10, så jeg er klar til kemo på tirsdag. Nina tager med til kemo som altid. Vi er et godt kemomakkerpar. Hun har det temperament til at vente, som Lars ikke har. Måske Lars skulle se at få lært sig at strikke ;-) Ellers kommer min mor og Jasmin i morgen og hvis vejret og energien er til det skal vi ud at ride. Jeg håber jeg er frisk. Vil frygtelig gerne give Jasmin oplevelsen med hesten og selv bruge tiden sammen med ham. Han er en dejlig hest - godt temperament.

Jeg var ude at se araberheste for alle pengene i lørdags. Der var et stort internationalt show i Middelfart for araberheste. De er altså noget ganske særligt. De har en fantastisk udstråling. Først så vi et par ryttere, som red dressurprogrammer. Dernæst så vi hvordan de fremviste og bedømte hestene og det var her de kom til deres ret og viste deres udstryk. Wow sådan en arabehest, som kommer flyvende hen over jorden, med sine elegante slanke ben højt løftet,
og smukt formede hals og hoved højt hævet. Deres store kloge og følsomme øjne som kigger opmærksomt rundt på folk og dommere, mens de bedømmes. Smukke dyr!

Jeg blev noget solbrændt da jeg tog en lur i solen. Jeg var nødt til at sove en timestid for at kunne køre hjem. Jeg var temmelig træt og havde ikke fået min sædvanlige middagssøvn, så jeg lagde mig på et tæppe på græsset og faldt hurtigt i søvn. Barbara min veninde faldt hurtigt i snak med nogle folk så hun var underholdt. Jeg vågnede kl. 16 ved at Lars ringede. Først kunne jeg ikke rigtig mærke hvor slemt det var, men henunder aftenen kunne jeg godt se jeg havde fået lige rigeligt med sol på den ene side bare. Jeg må ud og ligge en time på den anden side en af dagene, så jeg kan blive lige brun på begge sider.

Lars er gået på fluejagt. Det er dagligt sengeritual her i huset. Han har investeret i én af de her flueristere der er udformet, som en ketcher og han er ved at være rimelig cool til at fange de små kryb og riste dem. Vi har temmelig mange fluer her og hvis vi ikke jagter dem inden vi går i seng er det et helvede i morgen tidlig når solen står op.

Godnat!

Kærligst Anita

3 kommentarer:

  1. Her sidder jeg nu med tårevædede øjne. Anita for pokker - du kan ALTID stole på din far - også i al fremtid. Derom skal der ikke hærske nogen tvivl.

    Men glem nu ikke at kæmpe - du må aldrig give op. Jeg har troen på at det vil lykkes men der er bare så meget du skal igennem.
    Kærlige og varme knus fra Far.

    SvarSlet
  2. Jeg giver aldrig op! Det må du ikke tro. Om jeg skal dø af min kræft eller af alderdom synes jeg det er en vigtig ting at tage stilling til. Dog hvis jeg dør af alderdom skal jeg have andre end dig og mor til at bære mig ;-) Det ser vi til den tid...
    Jeg elsker dig DaddyCool!
    Kærligst Anita

    SvarSlet
  3. Kære Anita
    Jeg kom ved en tilfældighed ind på din meget gribende historie ...
    Nu er jeg bare nød til at vide hvordan det gået dig, i løbet af årene

    Mange tanker

    Elsebeth Hejndorf

    SvarSlet