Kemo, gynækologisk undersøgelse mm

Den kemo, den kemo... den er godt nok hård ved mig denne gang. Jeg sidder netop og venter på at få en omgang blod. Slimhinden i min livmoder er nemlig så medtaget af kemoen, at jeg bløder så rimeligt og nok til at min blodprocent falder alt for hurtigt til noget den ikke må! Den ligger i øjeblikket på 6,1. Det er ikke kriminelt og alvorligt, men med den hastighed den er faldet på kan det hurtigt blive alvorligt. Den er faldet med 1,7 i løbet af få dage, bare fordi jeg bløder. Øv!

Jeg har netop været indlagt. Jeg har jo gennem de sidste par uger døjet med kvalme, sure opstød, sur og svært gærende mave og ingen rigtig appetit og det kulminerede onsdag aften ved at jeg fik mavekramper, ekstrem tynd mave og fik det rigtig rigtig dårligt. Lars, min elskede mand og skytsengel, sørgede for at jeg blev indlagt og fik saltvandsdrop. Sidst jeg havde disse symptomer, ventede vi alt for længe med at få mig indlagt og det betød, at jeg var over en uge om at komme mig. Så det er bare med at komme af sted, når der er noget under opsejling. Denne gang har jeg allerede efter første nat fået lov til at komme hjem på orlov og sove hjemme, mod at jeg mødte i morges kl. 7.30 til blodprøvetagning. Mine mavekramper er væk nu og jeg er begyndt at få min appetit igen. Dog har jeg stadig lidt tynd mave og blødningen fortsætter.

Jeg var til den helt store gynækologiske undersøgelse i går, da de var bange for hvad det kunne være som forårsager min blødning. Det var lidt uhyggeligt, for det foregik nede i én af deres operationsstuer. Der var koldt og bart og det rungede når man talte. Heldigvis var personalet varme, hjælpsomme og meget søde så jeg følte mig i trygge og erfarne hænder og oplevelsen var ikke så slem.

Jeg blev hentet af en flink portør. Man skal jo helst ikke gå selv, når man er indlagt J Det føles lidt åndsvagt at blive kørt rundt i min seng, når jeg egentlig godt kan gå selv, men jeg var glad for at sengen var med da jeg var færdig med undersøgelsen. Jeg blev kørt ned til den her skumle operationsstue, kold og dyster var den. Her blev jeg modtaget af en grøn sygeplejerske, som ikke talte ret godt dansk, men hun var mægtig sød og hjælpsom og dirigerede mig med fakter og en og to stavelses ord. Først fik jeg blå futter på ligesom dem man tager uden på skoene i svømmeren. Herefter blev jeg ledt ind til den her bøjle jeg skulle ligge i. Her skulle jeg smide trusserne og lægge mig op. Så fik jeg varme tæpper på – mmmm dejligt. Jeg blev herefter spændt fast efter alle kunstens regler. Jeg skulle ikke nogen steder da jeg først var placeret. Jeg tænkte shit mand det er jo lidt lige som en gyser det her. Men så kom der en grøn sygeplejerske til og hendes eneste job var at holde mig i hånden og tale med mig. Hun var rigtig sød. Hun hed Bente og spurgte til om jeg var gift Lübker, for hun havde arbejdet sammen med en Marie Lübker for mange år siden og spekulerede på hvad der mon var blevet af hende. Bente veg ikke fra min side under hele undersøgelsen og det var rart at have én at holde i hånden. Da jeg var forsvarligt spændt fast og klar til undersøgelse kom gynækologen. En tysker med stort hår, spids næse og briller som filtrede sig ind i hans hår hver gang han tog dem af. Det gjorde han hver gang han skulle tænke. Han var lidt komisk. Sikkert meget dygtig, i hvert fald entusiastisk. Han kom hen og hilste på, Michael hed han. Han gik straks i gang med at undersøge mig. Undersøgelsen bestod af to dele. En egentlig gynækologisk undersøgelse og en ultralyd scanning. Under scanningen blev han mere og mere ophidset. Altså på den faglige måde. Jeg var åbenbart et meget spændende tilfælde, med de svulster og ting og sager han nu kunne finde og kigge på. Jeg tror han scannede mig i 40 minutter. I al den tid fik Bente og jeg os en snak om alting og ingen ting – vi fik ordnet verdenssituationen. Endelig blev Michael færdig. Han var meget oppe at køre, for han havde ikke helt fundet det han havde forventet og ville gerne have Odense til at kigge på mig. Senere lavede han det om til at jeg skulle vente en uges tid og se om blødningen stoppede og hvis den ikke gjorde det skulle jeg tage fat i Odense. Så det er planen. Sjov fyr, ham Michael.

Da jeg var færdig fik jeg en ble og et par af sygehusets mormortrusser på og blev gelejdet tilbage til min seng og det var her jeg var glad for den var der. Så jeg bare kunne krybe ned under den varme dyne og putte mig. Selv om det kan være en god oplevelse at få en gynækologisk undersøgelse er det aldrig helt rart alligevel og jeg var glad for at det var overstået. Jeg blev trillet tilbage til min stue af den samme flinke portør, som hentede mig.

Da jeg havde fået taget min blodprøve i morges blev jeg udskrevet og jeg kunne gå hjem. Dog ville de ringe til mig hvis der var noget med mine blodprøver. Ved middagstid ringede de og sagde at min blodprocent var temmelig lav og at de gerne så jeg kom ind og fik noget blod. Jeg sagde jeg ville komme i løbet af eftermiddagen. Da jeg kom ved 13. tiden fik jeg besked på at gå ned på min stue og vente, så ville de komme. Så det gjorde jeg. Jeg var træt så jeg lagde mig på sengen og ventede. Efter en time vågnede jeg og tænkte hvor søren bliver de af. De havde sørme glemt mig! Tissetrælst! Jeg ringede efter dem og der kom gang i sagerne. Desværre går der en times tid fra blodet er bestilt til det kommer, så jeg valgte at tage hjem og komme igen til aften efter pigerne var puttet.

Her til aften har vi haft en rigtig hyggelig aften sammen derhjemme. Da vi havde spist puttede vi pigerne i bad sammen. Julie er begyndt rigtigt at gå nu og det har gjort et eller andet ved Louise og Julies forhold indbyrdes. De får meget mere glæde af hinanden nu. Så da vi puttede dem i bad sammen her til aften hyggede de sig helt anderledes end de plejer. Julie efterligner alt hvad Louise gør og det er bare så sjovt at se de to på slap line. Kors hvor de hyggede sig i badet. Svømmer rundt, sprøjter med vand, skyller hinanden, hyler, skriger og griner og plasker rundt som små vandhunde. Lars og jeg hyggede os mindst ligeså meget bare ved at kigge på dem. Det er skønt de har så meget glæde af hinanden. Jeg er så glad for vi fik dem så tæt på hinanden. Og dette er endda kun begyndelsen. De to kommer virkelig til at holde meget af hinanden og være tætte. Skønt!

Knus Anita