Look good - Feel better og føleforstyrrelser

Jeg har været på et alletiders kursus idag. Det hedder "Look Good - Feel Better!" Et kursus for kræftramte kvinder. Det handlede simpelthen om, at lære at rense huden af, pleje den på den rigtige måde og så lægge en flot make up bagefter. Til det var der forskellige kosmetik firmaer, som havde sponsoreret de forskellige pleje og rense produkter, samt alt det make up vi fik bagefter. Ikke bare vareprøver - nej hele originale produkter, som vi måtte få kvit og frit. Jeg tror der er for omkring 3000 kr! Eneste betingelse for at deltage på kurset var at man har kræft, hvilket også er en pris i sig selv, men synes det var rigtig flot og lækkert at blive forkælet sådan.

Det var en stor oplevelse at være sammen med ligesindede. Virkelig rart at få lov til at sidde med sin skaldede isse og ikke være den eneste. Der var dog enkelte der ikke tog deres paryk af. Jeg tog min af med det samme jeg kom ind. Sådan havde jeg det bedst. Det var rigtig dejligt at være sammen med ligesindede. Lidt ærgeligt kurset kun varede 2 timer. Ville gerne have lært nogen af pigerne lidt bedre at kende og høre deres livhistorie/sygdomsforløb og få nogen fif til at være så livsmodige som de så ud til at være nogen af dem. Synes næsten de overgik mig ;-)
Det var rørende, at møde piger i samme båd som jeg. Jeg tror ingen gang jeg var den yngste - men tæt på. Det var rart at vide, at jeg ikke er alene i verden med min sygdom. Synes efter idag jeg mangler nogen at dele erfaringer med. Nu er jeg nået så langt i mit sygdomsforløb og erkendelsesforløbet, at jeg mangler den type mennesker i min omgangskreds. Måske jeg skulle få snakket med Nina fra Kræftens Bekæmpelse om at mødes med andre syge. Ikke fordi jeg skal dyrke min sygdom, men fordi jeg er alene med mine symptomer og tanker. I er der allesammen for mig og jeg elsker jer for det - I kan bare ikke sætte jer i mit sted og den forståelse jeg ville kunne opnå med en ligesindet mangler jeg.

Jeg er kommet mig over mødet med den dumme læge i Odense sidst. Han er bestemt ikke værd at samle på og i min situation skal sådan nogle ærgelige mennesker hurtigt ud af systemet igen for ikke at skabe dårligt hurmør og karma. Næh han er bare kommet i glemmebogen, dog med et lille bogmærke så jeg husker ham hvis han skulle dukke op igen. Man ved jo aldrig - der er så mange forskellige læger derovre. Nogen møder man én gang andre flere. Nogen er man mere heldig med end andre. Sådan er det bare.

Mine føleforstyrrelser i fingrene og fødderne er ved at være rigtig slemt nu. Jeg er næsten følelsesløs i finger- og tåspidser. Følelsesløs på en ubehagelig og smertefuld måde. Det er meget ubehageligt for mig at skrive på tastaturet efterhånden. Heldigvis skal jeg ikke trykke så hårdt på tasterne, men det er ikke rart alligevel. Det er lidt problematisk med disse føleforstyrrelser, for det er en bivirkning, som ikke sådan bare forsvinder af sig selv igen. Det tager lang tid før den er væk, hvis den går væk. Heldigvis kan jeg da stadig knappe knapper og lyne lynlåse, men det er begyndt at drille lidt. At gå med bare fødder eller strømpesokker er næsten umuligt for mig, så hvis der er nogen der har lyst til at strikke et par rigtigt uldne pusser til mig ville jeg blive glad. Meld ind, så koordinerer jeg det så I ikke alle strikker pusser til mig. Først til mølle...

Nu kan mine fingre ikke mere. Hold jer muntre, mine kære læsere. Det er skønt at så mange skriver til mig, både her, på mailen, facebook og mobilen. Bliv endelig ved med det!

Kærligst Anita