tirsdag den 24. august 2010

Første ridetur på Fala

Så lykkedes det endelig for mig at få min første ridetur på Fala. Hun er helt igennem en dejlig hest, men vi skal lige lære hinanden at kende. Hun har været vandt til Per og hans måde at gøre tingene på og jeg har måske en lidt anden måde at gøre det på, men det skal nok blive godt. Iben, min hestepige, kom idag og vi skulle ride. Jeg havde ikke særlig meget energi og ville egentlig helst bare have ligget i min seng, men nu havde jeg den her aftale med Iben og så var det bare med at komme afsted. Vi sadlede op og red afsted ud i blæsevejret. Hestene var tændte og vi red langs det naturlige skel på stubmarken ved siden af vores ejendom. Det var dejligt. Da vi nåede ned for enden af Kabdrupvej var der et meget farligt autoværn plus der kom en traktor med vogn, hvori der var grise. Det var mere end hvad Fala lige kunne kapere, så hun begyndte at danse rundt og ville hverken frem eller tilbage. Troede ellers sådan en gammel garvet dame var 100% trafiksikker, men åbentbart ikke helt. Jeg stod af og trak forbi traktoren og Pacian fulgte bare med. Han er heldigvis god til det med trafik. Resten af turen gik stille og roligt uden de store forskrækkelser eller lign. En dejlig tur, som bestemt skal gentages.

Jeg er så træt så træt og derfor bliver indlægget heller ikke længere. Hold jer muntre, nu kravler jeg ind foran fjerneren og flader ud.

Knus Anita

1 kommentar:

  1. Din dovne hund.....

    Nej Anita det er dig vel undt. men at krikken er nervøs er vel også et udtryk for at hun er flyttet til et nyt hjem - og sådan noget. Ja, det har jeg nok ingen forstand på.

    Dit Look Good indlæg fra igår har jeg ikke kommenteret, men det gør jeg så her.

    Håber at du kan få kontakt og helst med nogen du svinger godt med. Det vil blive en win-win situation for dem du får berøring med.
    Nu behøver du jo ikke at gøre dig smuk for nogen, men det er da dejligt at lære teknikker og at få nogle gode sager at trylle med.

    Knus fra fatter, datter

    SvarSlet