Så kom svaret, som vi alle længe har ventet på og som jeg godt kendte resultatet af. Min scanning fra sidste uge. Kirsten, min læge fra det Palliative Team havde lovet mig, at gå ind og smugkigge, hvad der blev skrevet om mine resultater, så jeg ikke skulle gå helt uforberedt til samtale i Odense på onsdag. Jeg har længe haft mistanke om at kræften voksede og mine bange anelser blev bekræftet idag. Min kræft vokser igen! :-( Den store knude i maven (på æggestokken) er vokset 8 cm og den lille er vokset 2 cm. De har ikke beskrevet noget omkring kræften i mine bryster, men jeg kan se at kirtelvævet her vokser og mine bryster ser efterhånden lidt mærkelige ud. Tykke for oven og flade forneden med indadvendte brystvorter og et mærkeligt udslet omkring brystvorten. Sådan plejer de bestemt ikke at se ud! Knuden i nakken er krympet yderligere og det er både godt og ondt. For efterhånden som den bliver mindre, bliver der mindre og mindre til at holde mine nakkehvirvler på plads. Jeg er begyndt at mærke skrøbeligheden i min nakke. Hvis jeg nikker får jeg stød ned i hænder og fødder og lægger jeg hovedet tilbage, overanstrænger mig eller bukker mig ned og rejser mig igen bliver jeg svimmel, dog uden at det sortner for mine øjne. Underlaget gynger bare og forsvinder under mine fødder. Det var nær gået galt med Julie på armen forleden. Min læge er temmelig bekymret over dette og mener jeg skal til at gå med halskraven mere eller mindre hele tiden, da hun er bange for at mine "udfald" skyldes, at jeg klemmer nerverne af i nakken. Der er bestemt noget om snakken, men kors hvor er det møj irriterende. Den kræver lige lidt overvindelse, men alternativet er bestemt ikke noget at kimse af - En kørestol!
Som sagt skal jeg til Odense på Onsdag og have det endelige svar på scanningen. Her vil de også have taget stilling til, hvad der skal foretages af tiltag. Jeg skal formentlig have kemo igen. Nok en anden slags, men bestemt kemo. Så taber jeg mit ellers så fine hår igen - øv!
Hold jer muntre - jeg prøver, selvom det er pisse svært med mine udsigter!
Knus Anita
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Anita
SvarSletDet er godt nok barsk læsning, og jeg beundrer dig virkelig for at rejse dig og leve livet, som du gør med din familie. Hvor må du være en stærk kvinde.
Selvom jeg ikke kender dig, er du i mine tanker flere gange om dagen. Din historie og dine tanker er med til at sætte mit eget liv i - et helt andet - perspektiv. Sådan tror jeg det er for de fleste, der læser med hos dig.
Jeg sender virkelig alt hvad jeg kan af gode tanker, ønsker og forhåbninger til dig.
Kære Anita
SvarSletJa det var lige det svar, man frygtede :(
Jeg håber og bér til, at lægerne har en effektiv Plan B. Hvis de nu ikke har, så spørg ind til, om der evt. findes nogle behandlinger/kure der er under forsøgsbasis, hvis du vil.
Du er i mine tanker hver eneste dag og håber det bedste for dig!
Knus