mandag den 10. august 2015

August 2015 - Life waits for no man...

Ærligt bruger jeg ikke meget tid på denne side mere. Det er en en del af udfordringen ved at bryde fri af fortiden og rejse sig igen. Nu snart 5 år efter er pigerne store & smukke. De er også mit ankerpunkt i livet og vejen fremad. Men det er tydeligt at Anitas manglende tilstedeværelse i deres liv har arretdem. Begge har følgevirkninger som giver dem udfordringer i hverdagen - det gør ondt at se dem kæmpe med disse. Louise er dygtig og stærk, men hendes psyke er sart og hun kæmper med lavt selvværd. julie er smuk og fin, men læring er en udfordring og hun har ofte besøgt lægen. Uanset elsker jeg dem som de er, og gør alt jeg evner for at de skal få de bedste vilkår i livet! ....ellers er jeg fattig for ord, det er svært at hente en smart anekdote eller cool slogan som punktum på vores oplevelse, selv 5 år efter. Men livet giver og tager, værdsæt det vi har og dem omkring os. Såret heler aldrig - og denne blog kan jeg kun skrive i mens tårene løber. /Lars

4 kommentarer:

  1. tanker til dig og pigerne... jeg følger stadig med og læser tilbage herinde...

    SvarSlet
  2. Hej Lars. Jeg er frivillig til stafet for livet og jeg leder efter en der skal holde lystalen. Skriv til mig på ida_hvass@hotmail.com så kan jeg fortælle dig mere om det. Mvh Ida

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Kære Lars
    Faldt tilfældigt over denne blog.
    Jeg er ramt af den, af livet som indimellem er ubarmhjertigt. Hvor var Anita smuk, klog og modig. Det var du også. Og det er du sikkert endnu.
    Jeres piger er også smukke. De er heldige med den far.
    Uanset så håber jeg det bedste for jer tre. Virkelig og dybt.
    Jeg håber, I har mennesker der værner om jer.
    Så idag på en efterårs formiddag, vil jeg tænde et lys for dig og jer. For jeres lykke og kærlighed.
    Uanset at vi slet ikke kender hinanden i det virkelige liv. Det er underordnet.
    Tanker og håb fra Annemarie

    SvarSlet