tirsdag den 30. marts 2010

Velkommen til min blog / dagbog

Kære Venner!

Velkommen til min Blog / Dagbog. Jeg er, som I alle ved, havnet i en møgtræls situation i og med, at jeg har fået konstateret uhelbredelig kræft. Hele mit liv er på godt en måned blevet totalt forandret. Ting, som før var naturlige og en del af dagligdagen er nu blevet helt uoverskuelige for mig. Eksempelvis alm. planlægning, vasketøj, dosmersedler, ja bare det at se fjernsyn er steget mig over hovedet. ALT er anderledes!

Hvad vil jeg med min dagbog og hvorfor deler jeg den med jer?
Det gode ved denne situation er, at jeg /vi har fundet ud af hvilken stor og dejlig omgangskreds vi omgiver os med. Hvor har vi bare mange søde, varme, kærlige, omsorgsfulde og betænksomme mennesker omkring os. Det er SÅ DEJLIGT at opleve, hvordan I alle på hver jeres måde tilbyder hjælp, sender små hilsner, er der, lytter, laver mad mm. Små løft i hverdagen er guld værd! Bliv endelig ved med det.

Jeg har valgt at lave en dagbog, I alle kan læse med i, fordi jeg har brug for at lufte / dele mine tanker, oplevelser, frustrationer, glæder, sejre, sorger mm med jer. Jeg har brug for at skrive til nogen, som ikke bare er en privat dagbog og vigtigst af alt har jeg brug for alt den støtte og opbakning jeg får fra jer. Der til kommer, at det er enormt svært for os at holde bare de nærmeste opdaterede om hvad der sker i vores liv, hvordan vi står og hvad de næste træk bliver.

Jeg håber I vil læse med og være med til sparke de største sten af vejen. - Grine med mig, græde med mig, opmuntre mig eller bare være der og lytte. Puh hvor lyder det dog trist! - Men ok, den sidste uge har også været rigtig sej at komme igennem.

Kærligst

Anita

9 kommentarer:

  1. 1000 tak fordi du vil dele...
    Vi går alle rundt her med et tomt blik i øjnene, og leder efter svar på så mange ting.
    Lad os kæmpe - og gøre alt hvad vi kan - alle sammen !

    SvarSlet
  2. sikket sug det gav i maven da jeg så dette... Selvom jeg er så langt borte og kontakten ikke har været hvad den kunne så går der ikke et øjeblik af min tid hvor ikke mit hjerte er hos dig og dine i disse dage...
    Tak fordi du deler, jeg kan ikke begynde at forestille mig hvilken styrke og hvilke kræfter det må koste... Det er utroligt stærkt af dig :-)

    SvarSlet
  3. Fredag kl. 7.24
    Kære alle 4 godmorgen.
    Lige om lidt kører vi fra Christianshavn, solen er stået op, lyset skinner og vi glæder os til at se jer. Og tillykke med bloggen - hvor er det bare sejt af jer.Kærlig hilsen Birgit

    SvarSlet
  4. Anita, det er godt du har startet din blog.
    Selv om jeg er meget "tæt" omkring din (og jeres) dagligdag, giver det en ekstra dimension af vores kommunikation.
    Flot at du orker at blogge.

    Knus fra din far

    SvarSlet
  5. Hej Anita!
    Tusind tak fordi du gav et tip om din blog. Det er en rigtig god idé - ikke mindst for dig selv, da det ellers kan blive svært at holde overblikket.
    Tak for vores herlige snak forleden - og ja, vi må absolut ses igen, du siger bare til :)

    My Story (som Anita kender):
    Efter min skilsmisse, tvangsauktion og efterfølgende et års ophold i England - kom jeg til DK, hvor jeg efter undersøgelse ved sygehuset fik følgende besked i April 2004:
    "Du har en uhelbredelig lymfekræft! Det sidder i lyske, mave og ved rygraden"
    Stilhed! Lægerne kiggede på mig - og jeg kiggede tilbage... stilhed...
    "Nå! Og hvad har I så tænkt at gøre ved det???", sagde jeg.
    "Vi har en ret ny kemo, som måske kan slå kræften tilbage og få den lagt i bero."
    "FINT! Den ta'r jeg!!!"
    Som sagt - så gjort!

    Jeg må indrømme, at kemo ikke er for barnerøve (kunne nærmest ikke gå tilsidst), men jeg var 100% overbevist om, at det ville hjælpe - så jeg tog en dag af gangen.
    Jeg var: 38år, på kontanthjælp, ingen bil, ingen internet, enlig mor - og kendte INGEN i mine nye omgivelser. Jeg havde kun kontakt/hjælp fra mine forældre og søster!
    Jeg så og havde kun mine fire vægge ude på landet!!!
    En sej tid - men den bedst investerede i mit liv.
    Forresten:For ikke at kede mig til døde istedet, lærte jeg mig selv at male (jeg havde jo tid og ro nok)

    Her 6 år senere i 2010 - ja da er kræften stadig væk! Det gav en masser bivirkninger, som jeg stadig kæmper lidt med - men jeg lever og har det godt! (Og skulle sygdommen dukke op igen en dag - ja så snupper jeg da bare en kur mere - det skal ikke skræmme mig overhovedet!)

    - og jeg maler stadig på højtryk og har mit nu velkendte www.wmgalleri.dk

    Så jo, Anita! Det kan lade sig gøre - intet er umuligt, dét er netop hvad du skal overbevise dig selv om - at være positiv!

    Kæmpe knus fra
    Winnie

    SvarSlet
  6. Tak Winnie!

    Du har gjort det - Jeg gør det efter. Kræften er blot en sten på vejen som skal forceres for at nye og uanede muligheder viser sig. Det er du beviset på. Du er så sej!
    Knus Anita

    SvarSlet
  7. Selv tak, Anita!

    Ja selvfølgelig gør du det! Det er jeg slet ikke i tvivl om!- og DU skal da SLET ikke være i tvivl!
    Knus Winnie

    SvarSlet
  8. Hej Anita.
    Fik en klump i halsen, ondt i maven og tåre i øjnene, efterhånden som jeg læste mere begyndte tårerne at trille lige så stille. Ikke over den frygtelige kamp du og din familie står i. men styrken i dine ord, styrken bag ordene. Viljen til livet kærlighed til livet, til familien og dem du har nær. At dig og Lars finder overskuddet til at opleve noget sammen stadig, til at være mand og kone er næsten noget jeg misunder jer, selvom misunde er temmelig malplaceret men det er de små ting der vil få jer igennem det her sammen. Det er længe siden vi fjollede rundt sammen i Netto, alt for længe siden, dengang kæmpede du også og du kom ud som den sejrende, fandt en vej fandt noget bedre.Det ved jeg du vil gøre igen. Måske ikke bedre men du vil sejre, du har viljen og jeg har troen på dig. Læser den her i din dagbog. Tak for at du vil dele din kamp, ved og tror på at også de mørke dage vil blive lysere.
    Tænker på dig Jeanne

    SvarSlet
  9. hej,

    god ide med at lave sådan en blog, jeg vil lige tilføje at alt kan helbredes og især kræft. Du kan gå ind på min blog og læse om hvordan du kan:o)
    http://cureanything.blogspot.dk/

    mvh

    Henry

    SvarSlet