Det har været en god weekend. :-) Fredag aften var jeg i biffen med Lene og se "Hævnen". En noget speciel, men god film. Det var rigtig hyggeligt og en god start på weekenden.
Lørdag formiddag tog hele familien i svømmehallen i Kolding. Det var rigtig lækkert. Jeg nyder rigtig meget at gå i vandet. Vi fik Louisen overtalt til at rutche på den store vandrutchebane sammen med mig og da hun først havde prøvet én gang, kunne hun ikke stoppe igen. "Igen igen" sagde hun, hver gang vi havde rutchet. Dejligt! Da vi var færdige med at svømme, kørte vi hjem og sov middagslur - vi piger, far spillede computer. Til aften var vi inviteret til aftensmad hos Farfar og Nina. Flæskesteg stegt i weber grillen. Virkelig lækkert! Saftig og absolut velsmagende uhm.
Her til morgen vækkede Lars mig ved 10 tiden. Vi spiste morgenmad og hyggede med pigerne resten af formiddagen, indtil de skulle sove til middag. Julie og jeg fik en god middagslur, men Louisen ville ikke sove. Hun så lidt fjernsyn på sofaen med dynen istedet. Da jeg stod op fra middagslur, havde jeg lyst til at lægge en fin make up, ligesom jeg har lært det på kurset. Mens jeg gjorde det, vimsede Louisen rundt omkring mig og vi hyggesnakkede og det var rigtig hyggeligt. Louise fik mascara på øjenvipperne for første gang idag - sikke nogle øjne hun får :-)
Til aften var vi inviteret på gratis mad hos Karina og Allan, vores venner og naboer. Vi fik de medst udsøgte flødekartofler med rådyrkølle og ribben stegt i weberen samt lækker salat til. Guf det smagte godt. Hvis ikke jeg havde en tyk mave, så har jeg det nu, med alt det jeg åd. Uhm.
Jeg er begyndt at få ondt i ryggen de steder hvor kræften har haft fat. Det gør ondt når jeg går og især hvis jeg går for hårdt eller har nogle sko på med en hård sål. Det er meget ubehagelig. Jeg er ikke begyndt at tage ekstra smertestillende for det endnu, men hvis det fortsætter med at udvikle sig bliver jeg nødt til det. Gad vide om man kan gøre noget ved det?
Min far er næsten færdig med klagen til patientklagenævnet. Den skal sådan set bare godkendes af mig - så kan den blive sendt ind. Det blir spændende at se om der kommer noget ud af det.
Nu er det sengetid for folk og fæ i det lille grå hus. Imorgen er det hverdag igen.
Varme knus Anita
søndag den 29. august 2010
torsdag den 26. august 2010
Træt som bare pokker
Jeg er så træt, så træt, så træt! Min krop er så tung og usamarbejdsvillig. Jeg har næsten ingen kræfter tilbage og jeg orker ingen ting. Slet ingen ting. I morgen får jeg målt min blodprocent. Den er sikkert lav - det håber jeg i hvert fald, for så er der håb for min træthed. Træt, træt, træt.
Jeg fik mig slæbt ud over sengekanten og ned i et par cowboybukser idag. Efter jeg havde spist min morgenmedicin, to ritaliner (amfetamin) og noget ekstra smertestillende for ryggen, sadlede jeg Pacian op (Lars hjalp - jeg er ikke længere i stand til at svinge min store tunge westernsaddel op på Pacian, jeg bliver så slap) og red en rigtig dejlig tur. Der er så småt ved at være høstet herude, så nu kan jeg ride på stubmarkerne og det er skønt at ride der. Der er meget mere natur, end der er langs vejene. Så Pacian og jeg skridtede i rask tempo af sted idag. Pacian var lidt oppe at køre, fordi hans elskede Fala ikke var med. Så han pustede sig op som kun arabere kan gøre det og hylede og skreg hele vejen til Sillerup - en lille by der ligger et par km herfra. Derefter var det ligesom om luften gik af ballonen og han accepterede at hun ikke var med, skøre hest, og han begyndte at gå pænt. Vi red ind i skoven af bagvejen bag Sillerup og red lidt rundt i skoven. Her mødte vi bla. et rådyr med sin bambi der stod ligeså frit og græssede på skovvejen. Dejligt og livsbekræftende.
Ligesom vi kom hjem, ringede Lene, min veninde og kollega. Hun skulle da bare lige høre om jeg gav en kop kaffe, for så ville hun komme med kagen. Det ville jeg da. Det er altid skønt med besøg fra Lene.
Jeg har besluttet mig for at ifole Fala. Det er godt nok lidt sent på året at gøre det, men jeg kan ikke vente til næste år og det mener jeg for så vidt heller ikke at hun kan, med hendes alder. Hun er omkring 20. Så idag er hun blevet kørt til hingst ude i Anslet, hvor der står en dejlig hingst ude ved navn Lucky og så må vi se hvornår hun kommer i brunst og om det lykkes at få hende ifolet i år. Vi krydser fingre.
Apropo fingre, er mine fingerspidser ved at være helt ødelagte. De skide føleforstyrrelser driver mig til vanvid. Det er så ubehageligt - jeg glæder mig til det aftager.
Hold jer muntre!
Knus Anita
Jeg fik mig slæbt ud over sengekanten og ned i et par cowboybukser idag. Efter jeg havde spist min morgenmedicin, to ritaliner (amfetamin) og noget ekstra smertestillende for ryggen, sadlede jeg Pacian op (Lars hjalp - jeg er ikke længere i stand til at svinge min store tunge westernsaddel op på Pacian, jeg bliver så slap) og red en rigtig dejlig tur. Der er så småt ved at være høstet herude, så nu kan jeg ride på stubmarkerne og det er skønt at ride der. Der er meget mere natur, end der er langs vejene. Så Pacian og jeg skridtede i rask tempo af sted idag. Pacian var lidt oppe at køre, fordi hans elskede Fala ikke var med. Så han pustede sig op som kun arabere kan gøre det og hylede og skreg hele vejen til Sillerup - en lille by der ligger et par km herfra. Derefter var det ligesom om luften gik af ballonen og han accepterede at hun ikke var med, skøre hest, og han begyndte at gå pænt. Vi red ind i skoven af bagvejen bag Sillerup og red lidt rundt i skoven. Her mødte vi bla. et rådyr med sin bambi der stod ligeså frit og græssede på skovvejen. Dejligt og livsbekræftende.
Ligesom vi kom hjem, ringede Lene, min veninde og kollega. Hun skulle da bare lige høre om jeg gav en kop kaffe, for så ville hun komme med kagen. Det ville jeg da. Det er altid skønt med besøg fra Lene.
Jeg har besluttet mig for at ifole Fala. Det er godt nok lidt sent på året at gøre det, men jeg kan ikke vente til næste år og det mener jeg for så vidt heller ikke at hun kan, med hendes alder. Hun er omkring 20. Så idag er hun blevet kørt til hingst ude i Anslet, hvor der står en dejlig hingst ude ved navn Lucky og så må vi se hvornår hun kommer i brunst og om det lykkes at få hende ifolet i år. Vi krydser fingre.
Apropo fingre, er mine fingerspidser ved at være helt ødelagte. De skide føleforstyrrelser driver mig til vanvid. Det er så ubehageligt - jeg glæder mig til det aftager.
Hold jer muntre!
Knus Anita
tirsdag den 24. august 2010
Første ridetur på Fala
Så lykkedes det endelig for mig at få min første ridetur på Fala. Hun er helt igennem en dejlig hest, men vi skal lige lære hinanden at kende. Hun har været vandt til Per og hans måde at gøre tingene på og jeg har måske en lidt anden måde at gøre det på, men det skal nok blive godt. Iben, min hestepige, kom idag og vi skulle ride. Jeg havde ikke særlig meget energi og ville egentlig helst bare have ligget i min seng, men nu havde jeg den her aftale med Iben og så var det bare med at komme afsted. Vi sadlede op og red afsted ud i blæsevejret. Hestene var tændte og vi red langs det naturlige skel på stubmarken ved siden af vores ejendom. Det var dejligt. Da vi nåede ned for enden af Kabdrupvej var der et meget farligt autoværn plus der kom en traktor med vogn, hvori der var grise. Det var mere end hvad Fala lige kunne kapere, så hun begyndte at danse rundt og ville hverken frem eller tilbage. Troede ellers sådan en gammel garvet dame var 100% trafiksikker, men åbentbart ikke helt. Jeg stod af og trak forbi traktoren og Pacian fulgte bare med. Han er heldigvis god til det med trafik. Resten af turen gik stille og roligt uden de store forskrækkelser eller lign. En dejlig tur, som bestemt skal gentages.
Jeg er så træt så træt og derfor bliver indlægget heller ikke længere. Hold jer muntre, nu kravler jeg ind foran fjerneren og flader ud.
Knus Anita
Jeg er så træt så træt og derfor bliver indlægget heller ikke længere. Hold jer muntre, nu kravler jeg ind foran fjerneren og flader ud.
Knus Anita
mandag den 23. august 2010
Look good - Feel better og føleforstyrrelser
Jeg har været på et alletiders kursus idag. Det hedder "Look Good - Feel Better!" Et kursus for kræftramte kvinder. Det handlede simpelthen om, at lære at rense huden af, pleje den på den rigtige måde og så lægge en flot make up bagefter. Til det var der forskellige kosmetik firmaer, som havde sponsoreret de forskellige pleje og rense produkter, samt alt det make up vi fik bagefter. Ikke bare vareprøver - nej hele originale produkter, som vi måtte få kvit og frit. Jeg tror der er for omkring 3000 kr! Eneste betingelse for at deltage på kurset var at man har kræft, hvilket også er en pris i sig selv, men synes det var rigtig flot og lækkert at blive forkælet sådan.
Det var en stor oplevelse at være sammen med ligesindede. Virkelig rart at få lov til at sidde med sin skaldede isse og ikke være den eneste. Der var dog enkelte der ikke tog deres paryk af. Jeg tog min af med det samme jeg kom ind. Sådan havde jeg det bedst. Det var rigtig dejligt at være sammen med ligesindede. Lidt ærgeligt kurset kun varede 2 timer. Ville gerne have lært nogen af pigerne lidt bedre at kende og høre deres livhistorie/sygdomsforløb og få nogen fif til at være så livsmodige som de så ud til at være nogen af dem. Synes næsten de overgik mig ;-)
Det var rørende, at møde piger i samme båd som jeg. Jeg tror ingen gang jeg var den yngste - men tæt på. Det var rart at vide, at jeg ikke er alene i verden med min sygdom. Synes efter idag jeg mangler nogen at dele erfaringer med. Nu er jeg nået så langt i mit sygdomsforløb og erkendelsesforløbet, at jeg mangler den type mennesker i min omgangskreds. Måske jeg skulle få snakket med Nina fra Kræftens Bekæmpelse om at mødes med andre syge. Ikke fordi jeg skal dyrke min sygdom, men fordi jeg er alene med mine symptomer og tanker. I er der allesammen for mig og jeg elsker jer for det - I kan bare ikke sætte jer i mit sted og den forståelse jeg ville kunne opnå med en ligesindet mangler jeg.
Jeg er kommet mig over mødet med den dumme læge i Odense sidst. Han er bestemt ikke værd at samle på og i min situation skal sådan nogle ærgelige mennesker hurtigt ud af systemet igen for ikke at skabe dårligt hurmør og karma. Næh han er bare kommet i glemmebogen, dog med et lille bogmærke så jeg husker ham hvis han skulle dukke op igen. Man ved jo aldrig - der er så mange forskellige læger derovre. Nogen møder man én gang andre flere. Nogen er man mere heldig med end andre. Sådan er det bare.
Mine føleforstyrrelser i fingrene og fødderne er ved at være rigtig slemt nu. Jeg er næsten følelsesløs i finger- og tåspidser. Følelsesløs på en ubehagelig og smertefuld måde. Det er meget ubehageligt for mig at skrive på tastaturet efterhånden. Heldigvis skal jeg ikke trykke så hårdt på tasterne, men det er ikke rart alligevel. Det er lidt problematisk med disse føleforstyrrelser, for det er en bivirkning, som ikke sådan bare forsvinder af sig selv igen. Det tager lang tid før den er væk, hvis den går væk. Heldigvis kan jeg da stadig knappe knapper og lyne lynlåse, men det er begyndt at drille lidt. At gå med bare fødder eller strømpesokker er næsten umuligt for mig, så hvis der er nogen der har lyst til at strikke et par rigtigt uldne pusser til mig ville jeg blive glad. Meld ind, så koordinerer jeg det så I ikke alle strikker pusser til mig. Først til mølle...
Nu kan mine fingre ikke mere. Hold jer muntre, mine kære læsere. Det er skønt at så mange skriver til mig, både her, på mailen, facebook og mobilen. Bliv endelig ved med det!
Kærligst Anita
Det var en stor oplevelse at være sammen med ligesindede. Virkelig rart at få lov til at sidde med sin skaldede isse og ikke være den eneste. Der var dog enkelte der ikke tog deres paryk af. Jeg tog min af med det samme jeg kom ind. Sådan havde jeg det bedst. Det var rigtig dejligt at være sammen med ligesindede. Lidt ærgeligt kurset kun varede 2 timer. Ville gerne have lært nogen af pigerne lidt bedre at kende og høre deres livhistorie/sygdomsforløb og få nogen fif til at være så livsmodige som de så ud til at være nogen af dem. Synes næsten de overgik mig ;-)
Det var rørende, at møde piger i samme båd som jeg. Jeg tror ingen gang jeg var den yngste - men tæt på. Det var rart at vide, at jeg ikke er alene i verden med min sygdom. Synes efter idag jeg mangler nogen at dele erfaringer med. Nu er jeg nået så langt i mit sygdomsforløb og erkendelsesforløbet, at jeg mangler den type mennesker i min omgangskreds. Måske jeg skulle få snakket med Nina fra Kræftens Bekæmpelse om at mødes med andre syge. Ikke fordi jeg skal dyrke min sygdom, men fordi jeg er alene med mine symptomer og tanker. I er der allesammen for mig og jeg elsker jer for det - I kan bare ikke sætte jer i mit sted og den forståelse jeg ville kunne opnå med en ligesindet mangler jeg.
Jeg er kommet mig over mødet med den dumme læge i Odense sidst. Han er bestemt ikke værd at samle på og i min situation skal sådan nogle ærgelige mennesker hurtigt ud af systemet igen for ikke at skabe dårligt hurmør og karma. Næh han er bare kommet i glemmebogen, dog med et lille bogmærke så jeg husker ham hvis han skulle dukke op igen. Man ved jo aldrig - der er så mange forskellige læger derovre. Nogen møder man én gang andre flere. Nogen er man mere heldig med end andre. Sådan er det bare.
Mine føleforstyrrelser i fingrene og fødderne er ved at være rigtig slemt nu. Jeg er næsten følelsesløs i finger- og tåspidser. Følelsesløs på en ubehagelig og smertefuld måde. Det er meget ubehageligt for mig at skrive på tastaturet efterhånden. Heldigvis skal jeg ikke trykke så hårdt på tasterne, men det er ikke rart alligevel. Det er lidt problematisk med disse føleforstyrrelser, for det er en bivirkning, som ikke sådan bare forsvinder af sig selv igen. Det tager lang tid før den er væk, hvis den går væk. Heldigvis kan jeg da stadig knappe knapper og lyne lynlåse, men det er begyndt at drille lidt. At gå med bare fødder eller strømpesokker er næsten umuligt for mig, så hvis der er nogen der har lyst til at strikke et par rigtigt uldne pusser til mig ville jeg blive glad. Meld ind, så koordinerer jeg det så I ikke alle strikker pusser til mig. Først til mølle...
Nu kan mine fingre ikke mere. Hold jer muntre, mine kære læsere. Det er skønt at så mange skriver til mig, både her, på mailen, facebook og mobilen. Bliv endelig ved med det!
Kærligst Anita
tirsdag den 17. august 2010
Lægesamtale mm
Hold kæft hvor gør det ondt at blive mindet om, hvor syg jeg er. Jeg er virkelig meget meget syg. Den læge jeg talte med i dag var virkelig god til at sætte tingene på en spids og tage håbet fra mig. Hold kæft en idiot tænker jeg, den kunne han godt have serveret lidt mere blidt. Det var den samme læge, som i sin tid sad med hænderne i skødet og nærmest undskyldte, at de ikke kunne gøre noget. Men mine resultater ser pisse gode ud. Man bliver delt ind i 3 kategorier. Status quo - sygdommen står stille. En kategori, hvor sygdommen er 30% forbedret eller en kategori, hvor sygdommen er 20% forværret. Jeg ligger i den bedste kategori og min sygdom er mere end 30% forbedret i forhold til status quo. Det er meget bedre end forventet og bedre end gennemsnittet. Problemet er, at min sygdom ikke kan helbredes. Den vil altid være i min krop og den er aggressiv. Heldigvis kan kræften stå stille, når jeg er færdig med kemo - ingen ved hvor længe og heldigvis har de mere skyts, de kan bombardere den med, når den går i gang igen. Dog er det bedste skyts brugt op og de må bruge det næst bedste.
Jeg græd idag, da jeg fik serveret mine odds. Havde virkelig lyst til at hyle og hulke som et lille barn, men jeg beherskede mig. Jeg var bange for ikke at kunne stoppe igen. Det er så uretfærdigt og forfærdeligt. Hvorfor skal jeg være syg og hvorfor skal jeg være syg af kræft, når nu jeg har så meget at leve for og aldrig har slået nogen ihjel eller gjort noget andet grumt. Mange andre lever med fæle ting på samvittigheden i mange mange år og jeg, det fromme lam, skal dø tidligt pga. en dum og ondskabsfuld sygdom. Jeg er ikke bitter og vred, bare ked af det. Bitterhed og vrede kan ikke bruges til noget andet end at styrke sygdommen. Jeg er på flere måder taknemmelig. Jeg har fået et helt nyt liv. Godt nok er jeg træt ad h... til og har det rigtig skidt til tider, men jeg har fået en helt ny holdning til livet, som er meget mere positiv. Det er fedt! Jeg har fundet ud af, hvor mange venner jeg i sandhed har og det er mange - rigtig mange! Tak fordi I er der. Lytter, kommenterer og ikke løber skrigende bort når jeg kommer. Tror det kan tælles på én hånd, hvor mange mennesker der er forsvundet ud af mit liv pga sygdommen og det synes jeg er rigtig flot, taget i betragtning af hvor svær situationen er. Min blog har nok en stor del af skylden. I behøver ikke at spørge, hvordan det går, hver gang vi ses eller snakkes og det er dejligt og en stor fordel for begge parter.
Selvom jeg blev slået ud idag giver jeg ikke op. Jeg kæmper videre for hver dag der går. Tro roligt på det. Jeg skal leve mange år endnu. Nok bliver det mange seje år, men det bliver også mange gode år. Jeg har så meget at leve for og så mange at leve for - især mine små piger og min dejlige mand. Jeg har så ufatteligt meget at miste - det giver jeg ikke slip på uden kamp. Jeg har hvæst mine klør og får jævnligt mine tænder efterset, så kræften kan bare komme an. Den har det rigtig skidt lige nu, som bla. min far siger.
Jeg har det rigtig skidt her til aften. Da vi kørte hjem, måtte jeg ind på et offentligt toilet og tisse og jeg havde så meget kvalme at jeg troede jeg skulle kaste op, men der kom ikke noget. Jeg huggede en madame-pose jeg kunne brække mig i hvis det blev nødvendigt. Da vi kom hjem strøj jeg direkte på hovedet i seng og har kun været oppe og tisse mm et par gange. kl. 20.30 kriblede det så meget i fingrene, for at komme til at skrive, at jeg tog min bærbare med ind i seng og skrev.
Så kære venner god læselyst (ja nu er I så færdige med at læse :-) flot, Anita) og husk at hold jer muntrer, det kommer man længst med.
Kærligst Anita
Jeg græd idag, da jeg fik serveret mine odds. Havde virkelig lyst til at hyle og hulke som et lille barn, men jeg beherskede mig. Jeg var bange for ikke at kunne stoppe igen. Det er så uretfærdigt og forfærdeligt. Hvorfor skal jeg være syg og hvorfor skal jeg være syg af kræft, når nu jeg har så meget at leve for og aldrig har slået nogen ihjel eller gjort noget andet grumt. Mange andre lever med fæle ting på samvittigheden i mange mange år og jeg, det fromme lam, skal dø tidligt pga. en dum og ondskabsfuld sygdom. Jeg er ikke bitter og vred, bare ked af det. Bitterhed og vrede kan ikke bruges til noget andet end at styrke sygdommen. Jeg er på flere måder taknemmelig. Jeg har fået et helt nyt liv. Godt nok er jeg træt ad h... til og har det rigtig skidt til tider, men jeg har fået en helt ny holdning til livet, som er meget mere positiv. Det er fedt! Jeg har fundet ud af, hvor mange venner jeg i sandhed har og det er mange - rigtig mange! Tak fordi I er der. Lytter, kommenterer og ikke løber skrigende bort når jeg kommer. Tror det kan tælles på én hånd, hvor mange mennesker der er forsvundet ud af mit liv pga sygdommen og det synes jeg er rigtig flot, taget i betragtning af hvor svær situationen er. Min blog har nok en stor del af skylden. I behøver ikke at spørge, hvordan det går, hver gang vi ses eller snakkes og det er dejligt og en stor fordel for begge parter.
Selvom jeg blev slået ud idag giver jeg ikke op. Jeg kæmper videre for hver dag der går. Tro roligt på det. Jeg skal leve mange år endnu. Nok bliver det mange seje år, men det bliver også mange gode år. Jeg har så meget at leve for og så mange at leve for - især mine små piger og min dejlige mand. Jeg har så ufatteligt meget at miste - det giver jeg ikke slip på uden kamp. Jeg har hvæst mine klør og får jævnligt mine tænder efterset, så kræften kan bare komme an. Den har det rigtig skidt lige nu, som bla. min far siger.
Jeg har det rigtig skidt her til aften. Da vi kørte hjem, måtte jeg ind på et offentligt toilet og tisse og jeg havde så meget kvalme at jeg troede jeg skulle kaste op, men der kom ikke noget. Jeg huggede en madame-pose jeg kunne brække mig i hvis det blev nødvendigt. Da vi kom hjem strøj jeg direkte på hovedet i seng og har kun været oppe og tisse mm et par gange. kl. 20.30 kriblede det så meget i fingrene, for at komme til at skrive, at jeg tog min bærbare med ind i seng og skrev.
Så kære venner god læselyst (ja nu er I så færdige med at læse :-) flot, Anita) og husk at hold jer muntrer, det kommer man længst med.
Kærligst Anita
fredag den 13. august 2010
Resultat af scanning samt billeder af Fala
Hvor er det rart at holde pause fra kemo. Jeg har så meget mere energi og får meget mere ud af dagene af samme grund. Nu er det bare med at nyde det, for på tirsdag går det løs igen. Der skal jeg have min 7. kemokur og en læge samtale, hvor jeg får et uddybet svar på mine scanninger.
Jeg havde besøg af det Palliative Team igår og de kunne fortælle os om resultatet af min scanning. I grove træk ser det ud til at kemoen har en effekt. Hvilket er 1. skridt i retningen af at give kræften baghjul og modbevise lægernes prognoser. Da vi sad og fik at vide hvad jeg fejlede, sad lægerne nærmest med hænderne i skødet og undskyldte at de ikke kunne gøre noget og nu viser resultaterne af scanningen at mine svulster i maven er svundet ind, det samme er den i nakken (halv størrelse) Jeg har ingen nye metastaser nogen steder i kroppen og ingen vand hverken i bughulen eller eller lungehinderne. Lever, nyrer, lunger og den store hovedpulsåre er stadig raske. Så det ser faktisk ikke så ringe ud. Hvad vi så ikke ved er, om det er normalt at reagere sådan på kemoen eller om jeg reagerer bedre end forventet. Håber selvfølgelig på det sidste. Men jeg tror bestemt min kampgeist har noget at sige på resultatet. Hvis jeg ikke havde den indstilling til livet, som jeg har, er jeg sikker på resultatet havde været ringere.
Her kommer der så billeder af Fala. Jeg er rigtig glad for hende.
Knus Anita
Jeg havde besøg af det Palliative Team igår og de kunne fortælle os om resultatet af min scanning. I grove træk ser det ud til at kemoen har en effekt. Hvilket er 1. skridt i retningen af at give kræften baghjul og modbevise lægernes prognoser. Da vi sad og fik at vide hvad jeg fejlede, sad lægerne nærmest med hænderne i skødet og undskyldte at de ikke kunne gøre noget og nu viser resultaterne af scanningen at mine svulster i maven er svundet ind, det samme er den i nakken (halv størrelse) Jeg har ingen nye metastaser nogen steder i kroppen og ingen vand hverken i bughulen eller eller lungehinderne. Lever, nyrer, lunger og den store hovedpulsåre er stadig raske. Så det ser faktisk ikke så ringe ud. Hvad vi så ikke ved er, om det er normalt at reagere sådan på kemoen eller om jeg reagerer bedre end forventet. Håber selvfølgelig på det sidste. Men jeg tror bestemt min kampgeist har noget at sige på resultatet. Hvis jeg ikke havde den indstilling til livet, som jeg har, er jeg sikker på resultatet havde været ringere.
Her kommer der så billeder af Fala. Jeg er rigtig glad for hende.
Knus Anita
tirsdag den 10. august 2010
Livskvalitet for alle pengene!
Kodeordet for idag er uden tvivl livskvalitet af aller bedste kaliber. Sikke en dejlig dag jeg har haft. Allerede før jeg vågnede kunne jeg mærke jeg havde mere energi idag end jeg plejer at have. Jeg stod op ved 9.20 tiden og spiste morgenmad sammen med Lars. Her fortalte jeg ham at jeg har købt Fala og heldigvis tog han det pænt. Det er jo lidt unfair et eller andet sted at købe hest uden at fortælle ham det først. Efter morgenmaden gjorde jeg mig klar til at køre ud og hente foder til min nye dejlige hest. Men så ringede telefonen og det endte med, at jeg fik snakket med en hel masse mennesker inden jeg kom ud af døren. Dejligt! Jeg fik både planlagt dagen for i morgen med svømmehal sammen med Annemette og Julie og frokost med kollegerne fredag. Skønt!
Afsted med mig. Ud og hente foder til min nye hest og Prob deo (noget til at smøre på hesten for at undgå fluer og klæger når jeg rider). Da det var hentet kørte jeg ud til Winnie for at betale for Fala. Så nu er hun officielt min. Min dejlige hest! Winnie har også kræft, men hendes står i bero lige for tiden og har gjort det de sidste 6 år. Hun er mit forbillede og et fantastisk menneske. Hun er virkelig én som kan give mig blod på tanden til at give den skide kræft baghjul. Jeg gik derfra med et lækkert sus i maven af, at det her skal jeg sgu nok klare. Ja jeg skal. Jeg er så sikker på, det bare er et kapitel i mit liv, som jeg skal lære noget af og det gør jeg i sandhed også. Se nu bare mit livssyn. Sådan så jeg ikke på verden for trekvart år siden. At blive syg kan virkelig godt være en gave. Og sikken gave - et helt nyt liv! Fantastisk!
Da jeg kom hjem pakkede jeg varerne ud jeg havde handlet på hjemturen og så hentede jeg ellers min dejlige lille pruhest, Pacian ind fra folden, sadlede ham op og red en tur. En virkelig vidunderlig og dejlig tur. Pacian gik så skønt idag. Det mindste tegn jeg gav til ham reagerede han på som han skulle. Han var vågen, men alligevel afdæmpet og slet ikke hidsig på nogen måde. Han opførte sig eksemplarisk. Skønt! Jeg elsker virkelig den hest, han er en ener og han er min!
Da vi kom hjem hentede Lars pigerne. Louise skulle nemlig til fodbold. Så mens Lars og Louise var til forbold hyggede Julie og jeg os. Første legede vi i legehus. Julie står inden for og åbner døren og råber henrykt heiiij hvorefter hun med en meget blid og lys stemme sige hejheiij mens hun vinker og lukker døren igen. Og sådan bliver hun ved i en uendelighed. Hun er så sød. Derefter legede vi på trampolinen. Julie kravler alt hvad hun kan og jeg følger efter og fanger hende en gang i mellem og kilder hende. Det elsker hun - hun skralgriner. Så kørte vi havetraktor. Et kæmpe hit her i huset. Når vi kører ude foran hilser Julie på alle forbipasserende ved at løfte venstre arm og råbe traktor (tartooor). Det ser rigtig sjovt ud.
Vi sluttede af med at gynge.
Morfar og Metta kom til aftensmad idag. Min far vil køre en sag ved patientklagenævnet for den behandling jeg har fået, før det blev kendt, at det var kræft jeg har. Så da ungerne var puttet udfyldte vi de papirer der skulle til og jeg lavede en fuldmagt til min far, så han kan indhente journaler mm der måtte blive brug for. Dejligt du vil gøre det for os DaddyCool, det er jeg dig meget taknemmelig for.
Nu er de kørt hjem og det er blevet sengetid for mig. Jeg har ingen middagssøvn fået idag så jeg er spændt på, hvor smadret jeg er i morgen. Vi ser!
Godnat mine gode og trofaste læsere. Hold jer muntrer - det gør jeg!
Varme og glade knus Anita
Ps. Fala kommer hjem enten i morgen eller i overmorgen. Så skal I nok få billeder at se...
Afsted med mig. Ud og hente foder til min nye hest og Prob deo (noget til at smøre på hesten for at undgå fluer og klæger når jeg rider). Da det var hentet kørte jeg ud til Winnie for at betale for Fala. Så nu er hun officielt min. Min dejlige hest! Winnie har også kræft, men hendes står i bero lige for tiden og har gjort det de sidste 6 år. Hun er mit forbillede og et fantastisk menneske. Hun er virkelig én som kan give mig blod på tanden til at give den skide kræft baghjul. Jeg gik derfra med et lækkert sus i maven af, at det her skal jeg sgu nok klare. Ja jeg skal. Jeg er så sikker på, det bare er et kapitel i mit liv, som jeg skal lære noget af og det gør jeg i sandhed også. Se nu bare mit livssyn. Sådan så jeg ikke på verden for trekvart år siden. At blive syg kan virkelig godt være en gave. Og sikken gave - et helt nyt liv! Fantastisk!
Da jeg kom hjem pakkede jeg varerne ud jeg havde handlet på hjemturen og så hentede jeg ellers min dejlige lille pruhest, Pacian ind fra folden, sadlede ham op og red en tur. En virkelig vidunderlig og dejlig tur. Pacian gik så skønt idag. Det mindste tegn jeg gav til ham reagerede han på som han skulle. Han var vågen, men alligevel afdæmpet og slet ikke hidsig på nogen måde. Han opførte sig eksemplarisk. Skønt! Jeg elsker virkelig den hest, han er en ener og han er min!
Da vi kom hjem hentede Lars pigerne. Louise skulle nemlig til fodbold. Så mens Lars og Louise var til forbold hyggede Julie og jeg os. Første legede vi i legehus. Julie står inden for og åbner døren og råber henrykt heiiij hvorefter hun med en meget blid og lys stemme sige hejheiij mens hun vinker og lukker døren igen. Og sådan bliver hun ved i en uendelighed. Hun er så sød. Derefter legede vi på trampolinen. Julie kravler alt hvad hun kan og jeg følger efter og fanger hende en gang i mellem og kilder hende. Det elsker hun - hun skralgriner. Så kørte vi havetraktor. Et kæmpe hit her i huset. Når vi kører ude foran hilser Julie på alle forbipasserende ved at løfte venstre arm og råbe traktor (tartooor). Det ser rigtig sjovt ud.
Vi sluttede af med at gynge.
Morfar og Metta kom til aftensmad idag. Min far vil køre en sag ved patientklagenævnet for den behandling jeg har fået, før det blev kendt, at det var kræft jeg har. Så da ungerne var puttet udfyldte vi de papirer der skulle til og jeg lavede en fuldmagt til min far, så han kan indhente journaler mm der måtte blive brug for. Dejligt du vil gøre det for os DaddyCool, det er jeg dig meget taknemmelig for.
Nu er de kørt hjem og det er blevet sengetid for mig. Jeg har ingen middagssøvn fået idag så jeg er spændt på, hvor smadret jeg er i morgen. Vi ser!
Godnat mine gode og trofaste læsere. Hold jer muntrer - det gør jeg!
Varme og glade knus Anita
Ps. Fala kommer hjem enten i morgen eller i overmorgen. Så skal I nok få billeder at se...
Blærebetændelse igen = nul kemo
Øv øv øv! Min blærebetændelse er blusset op igen. Det betyder at jeg ikke må få min kemo idag :-( og dermed heller ikke mine resultater på scanningen. Øv altså! Måske jeg skulle benytte mig af dit råd Tina, med tranebærsaft. Nå, men det gode ved det er, at jeg kan se frem til en god uge uden kemo. Det er måske også meget godt nu denne omgang kemo har været så sej at komme igennem. Jeg har stadig mange føleforstyrrelser i fingre og fødder og kvalmen kommer stadig fra tid til anden, men mon ikke det blir meget bedre i den kommende uge - Det håber vi!
Jeg har købt mig en hest mere. En quater (rigtig westernhest) En hoppe ved navn Fala. Det er Per min Hestevens, gamle hest. Han er jo nærmest flyttet til kina og vil ikke have en hest til at gå herhjemme til ingen nytte og så skulle hun ikke sælges til hvem som helst. Så Per blev rigtig glad da jeg sagde jeg godt ville have hende. Hun er en rigtig dejlig hest med et rigtig godt sind og et vidunderligt ansigt - så mild og rar at se på. og så avler hun nogle fantastiske føl!
I går havde jeg en dag, hvor jeg bare sov hele dagen. Det kan mærkes idag, hvor jeg føler mig frisk og godt tilpas. Det er dejligt! Jeg regner med at jeg skal ud at ride lidt senere idag. Det er jo fint vejr og jeg kan ligeså godt benytte mig af min fritid og at jeg har det så godt.
Hold jer muntrer og nyd sommeren så længe den varer!
Varme knus Anita
Jeg har købt mig en hest mere. En quater (rigtig westernhest) En hoppe ved navn Fala. Det er Per min Hestevens, gamle hest. Han er jo nærmest flyttet til kina og vil ikke have en hest til at gå herhjemme til ingen nytte og så skulle hun ikke sælges til hvem som helst. Så Per blev rigtig glad da jeg sagde jeg godt ville have hende. Hun er en rigtig dejlig hest med et rigtig godt sind og et vidunderligt ansigt - så mild og rar at se på. og så avler hun nogle fantastiske føl!
I går havde jeg en dag, hvor jeg bare sov hele dagen. Det kan mærkes idag, hvor jeg føler mig frisk og godt tilpas. Det er dejligt! Jeg regner med at jeg skal ud at ride lidt senere idag. Det er jo fint vejr og jeg kan ligeså godt benytte mig af min fritid og at jeg har det så godt.
Hold jer muntrer og nyd sommeren så længe den varer!
Varme knus Anita
fredag den 6. august 2010
Ridetur og mælkebøttesaft
Det har været en dejlig dag idag - jeg har været ude at ride! Jeg stod op kl 10.20 og spurgte Lars hvad klokken var. Han svarede og jeg fik benene på nakken for jeg havde en aftale med Poul Erik ude fra Thomashus om at han skulle komme her kl 10.30 og så skulle vi ride ud sammen. Heldigvis var han og de tøser han havde med, faret vild i skoven, så de var en time forsinket. Heldigvis for mig. Da de kom fik de sig en sodavand at styrke sig på og så red vi ellers afsted. En dejlig lang skridttur i skoven. Selvom der var mange fluer og klæger gik Pacian og jeg fri. Vi havde nemlig Prob Deo på. Sådan noget heste deo som holder fluer og klæger på afstand. De lander måske lige kort på hesten, men det er kun de færreste, der bider. Rart!
Jeg er næsten holdt op med at bløde nu. Det er kun lidt pletbløninger jeg har. Så det er jo som det skal være. Min krop har nok syntes at jeg skulle holde en pause med p-pillerne. Det må jeg nok også hellere gøre fremover.
Det bliver spændende at høre, hvad de siger på tirsdag, når jeg skal ind og have mine scanningsresultater. Jeg håber det er godt, hvad de har at sige. Vi skal jo ud fra dem kunne overbevise sos-rejseforsikringen om, at jeg godt kan komme ud at rejse. Vi har jo fået et legat fra kræftens bekæmpelse på 10.000 kr som vi vil bruge på at rejse. Til Mallorca eller noget lignende. Et rigtig godt familievenligt sted med fuld pension og diverse pools og børnefaciliteter. Uhh hvor jeg glæder mig.
Jeg har fået en dunk mælkebøttesaft med posten. Jeg aner ikke hvor den kommer fra - der stod ingen afsender på pakken. Jeg er spændt på at finde ud af hvem det er som sender mig sådan noget. Men under alle omstændigheder - Tak!
Nu er det sengetid for sådan én som mig!
Hold jer muntrer!
Kærlig hilsen Anita
Jeg er næsten holdt op med at bløde nu. Det er kun lidt pletbløninger jeg har. Så det er jo som det skal være. Min krop har nok syntes at jeg skulle holde en pause med p-pillerne. Det må jeg nok også hellere gøre fremover.
Det bliver spændende at høre, hvad de siger på tirsdag, når jeg skal ind og have mine scanningsresultater. Jeg håber det er godt, hvad de har at sige. Vi skal jo ud fra dem kunne overbevise sos-rejseforsikringen om, at jeg godt kan komme ud at rejse. Vi har jo fået et legat fra kræftens bekæmpelse på 10.000 kr som vi vil bruge på at rejse. Til Mallorca eller noget lignende. Et rigtig godt familievenligt sted med fuld pension og diverse pools og børnefaciliteter. Uhh hvor jeg glæder mig.
Jeg har fået en dunk mælkebøttesaft med posten. Jeg aner ikke hvor den kommer fra - der stod ingen afsender på pakken. Jeg er spændt på at finde ud af hvem det er som sender mig sådan noget. Men under alle omstændigheder - Tak!
Nu er det sengetid for sådan én som mig!
Hold jer muntrer!
Kærlig hilsen Anita
Abonner på:
Opslag (Atom)