En af de gode dage med vandpjaskeri...

Jeg har haft en af de særligt gode dage idag. En dag jeg har fået rigtig meget ud af og været tilstede i nuet, kigget på mine piger og tænkt det er mine dejlige unger. Børn af mit kød og blod, skabt i kærlighed sammen med min elskede mand. Jeg elsker min familie og jeg elsker mit liv.

Jeg stod op ved 8 tiden imorges. Var noget groggy som jeg plejer og havde mest lyst til at blive liggende i sengen og sove til langt op ad formiddagen. Det kunne bare ikke nytte, for jeg skulle til tandlæge og have lavet et hul kl 8.50. Så ud af fjerene med mig! Jeg kom lidt for sent til tandlæge og de var lidt mopsede men tøede dog hurtigt op. Da jeg var færdig hos tandlægen havde jeg lidt ondt af mig selv. Ikke mindst fordi jeg var bedøvet i venstre side af hovedet og følte jeg havde en fodbold i kinden og at mit ansigt hang i venstre side. Jeg tog ind på gågaden i Haderslev og fandt den t-shirt jeg skrev om igår og et par Knickers og t-shirts til Louise. Da jeg var færdig ringede vores HR konsulent fra arbejdet. Hun ville lige høre, hvordan mit møde med Jobcentret var gået igår og om hun skulle gå ind og pisse sit territorie af, for at markere at det ikke er ok at sende deres medarbejdere i aktivering mm hvorsomhelst. Hvis jeg skal noget er det hos dem - færdig! Dejligt med en arbejdsplads, der støtter op omkring én. Tak for det Helle!

Jeg kørte hjem og tog en velfortjent lur og stod op ved 13 tiden da sygeplejersken kom. Hun havde en støttestrømpe med til mig. Wow den er flot og sexet sådan én og det er en hel videnskab at få den på. Det er ikke bare sådan lige noget man gør. Lars blev instrueret så nu er han støttestrømpepåsætter af 1. grad. ;-) Nu har jeg så gået rundt med den det meste af dagen og jeg må sige den har kun gjort min tilstand værre. Min læg er helt syret til og jeg får krampe i læggen og vristen fra tid til anden. Så den er røget på midlertidig sommerferie. Mit ben er jo heller ikke hævet mere, så spørgsmålet er om jeg egentlig har brug for den pt.

Efter frokost spiste jeg min første ritalin. Et præparat jeg skal spise i stedet for binyrebarkhormonet. Det er et præparat man bla. giver til børn med damp, studerende som skal til eksamen (de klarer hovedet) og kræftpatienter, som har brug for et ekstra pift op ad i energien. Og det må jeg sige det gir´. Jeg har været fyldt med overskud og energi idag, været glad og haft YES-følelsen igen for første gang i lang tid. Dejligt! Jeg havde så meget overskud at jeg selv ordnede Pacians boks idag. Gav den endda den store tur, hvor jeg vendte den og vandede den. Det var tiltrængt og jeg behøvede ikke en gang at gå ind og sove bagefter. Jeg satte mig til at læse lektier til på torsdag, hvor jeg skal på healerkursus. Det er tung læsning, men det gik over al forventning takket være den simple lille pille.

Jeg hentede pigerne ved 16 tiden og faldt i snak med Marianne - Julies dagplejemor. Hende og jeg er nogen værre høns. Vi snakker simpelthen så godt sammen. Marianne er så nem at snakke med og så sød og hjertelig. Det er dejligt at have én at snakke så godt med. Tak for det Marianne.

Morten, vores plejebarn, naboens knægt, som fra tid til anden nærmest er flyttet ind her, havde fødselsdag idag. Så da pigerne var hentet og jeg havde snakket af hos Marianne, var vi derovre og spise hjemmebagt vandbaggelse. Uhm det smagte dejligt. Louisen spiste et stort stykke kage og så var hun ude på trampolinen og hoppe og 5 min efter var hun inde og tisse. Hvis vi ikke kan finde Louise skal vi bare kigge på WCet. Hun er super dygtig til at gå derud, når hun skal tisse. Det er imponerende og det er bare kommet så hurtigt synes jeg. En stor del af heldet skyldes Susanne, Louises Dagplejemor. Hun har gjort et stort stykke arbejde i, at få Louisen gjort 100% klar til børnehaven og mon ikke det er lykkedes. Louise har sidste dag hos Susanne imorgen - det blir nu mærkeligt ikke at skulle hente Louise hos Susanne mere. Vi kommer til at savne dine gode råd og din varme person, Susanne.

Efter fødselsdag var der dømt vandpjaskeri i haven. Lars havde fundet vores vandrutchebane frem og den hyggede Lars og pigerne sig i. Døm selv:

Jeg er spændt på om jeg kan sove, nu jeg har spistv ritalin sidst på eftermiddagen. Jeg føler mig temmelig frisk her til aften, men mon ikke lidt tung læsestof kan kurere det. Jeg vil i hvert fald prøve.

Hold jer muntrer mine kære læsere - vi skrives ved!

Kærligst Anita

"Jobsamtale" og brækkede tæer

Min konsulent ved jobcentret var én stor undskyldning idag. Hun synes det er ih og åh så synd for mig og fremover behøver jeg heller ikke komme forbi personligt - "vi kan tage den over telefonen" som hun sagde. Jeg spurgte hende, hvorfor jeg skulle gå til de her samtaler og hun undskyldte og sagde, at det var systemet som forlangte, at hun tjekkede op på mig. Der må jo være en del, der snyder systemet, så de er nødt til at lave løsninger, som går ud over os alvorligt og rigtigt syge. Hun drejede den så over på, om jeg havde lyst til at søge pension. Og nej tak det har jeg ikke! Jeg har nemlig en udmærket ordning, som det kører nu, med fuld løn. Godnok vil jeg kunne få udbetalt en sum penge, hvis jeg gik på pension, men jeg skulle også samtidig gå ned i "månedsløn" og det har jeg ikke lyst til. Det ville være som at tisse i bukserne. Vi tar den når den tid kommer. Det kunne hun godt forstå. Vi aftalte at hun ringer til mig om ca. 3 måneder og "følger" op på mig, for det er jo fjollet at jeg skal møde op når nu jeg er én af de rigtigt syge. Pænt af hende - Hun er såmænd ikke så slem når det kommer til stykket.

Da jeg var færdig på Jobcentret, tog jeg ned i gågaden og gik og osede. Jeg skulle hente noget medicin og en gave til Susanne, Louises dagplejemor. Louisen har jo sidste dag hos Susanne på onsdag. Det bliver mærkeligt og trist. Vi kommer til at savne dig, Susanne! Jeg fandt mig en lækker t-shirt, jeg kan have maven i, uden at se for gravid ud og et par haremsbukser. T-shirten tror jeg jeg skal ned og have én mere af i en anden farve. Det må jeg se på imorgen - den var ikke så dyr.

Jeg skal til tandlæge imorgen og have lavet det hul han fandt sidste gang jeg var afsted. Jeg gruer lidt for det - jeg skal ihvertfald bedøves ;-)

Det værste af det værste er sket - det er ikke jordens undergang men det er tæt på. SuperZindy, vores rengøringshaj har brækket to tæer og kan første komme igen om 2 uger. Jeg blev helt tom inden i og tænkte hvordan klarer vi nu den. Er I klar over, hvor afhængig man bliver af sådan en rengøringshaj - det er helt vildt! Heldigvis kom Ingeborg fra en organinsation af frivillige os til hjælp. :-) Medmennesker hedder den og er en samling frivillige mennesker, som gerne vil hjælpe familier, som er hårdt ramt af sygdom. Hjælpen består i daglige gøremål, såsom læggen tøj sammen, vaske tøj, handle ind, lave mad til fryseren mm. De vil selvfølgelig ikke gøre rent men vil gøre mange af de andre ting som fylder i hverdagen. Jeg ved mange af jer også står i kø for at hjælpe os. Så hvis der er nogen, som har lyst til at svinge støvsugeren eller gøre badeværelset rent hos os de næste 14 dage er I meget velkomne - Det er I selvfølgelig også alligevel!

Vi havde besøg af Nina fra Kræftens bekæmpelse forleden dag. Hun foreslog at vi lavede en To Do Liste over ting, som folk kunne hjælpe os med. Det var en rigtig god idé - Så kan folk selv byde ind på listen og tage de opgaver der passer dem. Så det vil vi gøre. Jeg lægger den herinde på bloggen og opdaterer den jævnligt.

Sengetid det er blevet igen igen - sov godt mine gode læsere og tak for jeres mange kommentarer. Det er dejligt at mærke jer!

Hold jer muntrer!

Varme knus Anita

Grænseoverskridende tur i svømmehallen

Hele familien var i svømmehallen i Vojens idag. Det var virkelig lækkert og jeg nød hvert et øjeblik. Det var fantastisk at mærke det lune vand mod kroppen og få sig bevæget lidt på en anden måde end jeg er vandt til. Ville ønske de havde åbent i hverdagene så jeg kunne boltre mig, mens pigerne er i dagpleje. Måske Slotsøbadet i Kolding er et bedre bud.

Jeg var lidt nervøs for det. Jeg er jo ikke vandt til at vise mig offentligt uden min paryk eller hat. Så det var lidt grænseoverskridende at skulle vise sig offentligt skaldet + jeg har nogle temmelig store og mørkeblå mærker dér, hvor jeg stikker mig med mit blodfortyndende medicin. Det var enkelte der kiggede, men det var ikke slemt og slet ikke så slemt som jeg havde frygtet, så det kan vi sagtens gøre igen. Nu var der heller ikke ret mange mennesker i svømmehallen idag, formentlig pga. det dejlige vejr.

Da vi kom hjem fra svømmehallen blev Julie puttet efter noget middagsmad og Lars og Louise kørte ned op Padborg Park og så ræs. Jeg tog en lur og stod op kl. 15.30 da Julie pippede. Herefter hyggede vi os med havetraktorkørsel (til den kørte tør), gyngen, legen i legehus og sandkasse i stor stil. Julie er rigtig god til at underholde sig selv og det at hun ikke er så mobil endnu giver mig lidt friere hænder til at få lavet mad mm mens hun leger. Hun er en rigtig dejlig lille selvstændig unge med et intellekt som rækker langt ud over hendes sprog og motorik. Det er kun de dumme ører, som har holdt hende tilbage på udviklingen her. Hun er en rigtig lille nørd når det kommer til elektronik. Så snart der er noget elektronik inden for rækkevidde, er Julie i det og det lykkes hende forbløffende tit, at få tændt / slukket / aktiveret det. Hun er kvik hvad det angår, min lille tekniknørd!

Imorgen skal jeg til et af de her udskældte og åndsvage jobsamtaler på jobcentret. Jeg er spændt på hvad de har at sige til mig i morgen. Sidste gang begyndte hun at fable om aktivering 2 timer dagligt. Hvad fanden er meningen. Jeg er syg og jeg har et job. Det er altså et mærkeligt samfund vi lever i. Talte med min arbejdsgiver omkring det og de sagde, at de skulle nok støtte op omkring mig. Jeg skulle ikke i aktivereing og slet ikke andre steder end hos dem, hvis det endelig var. Det er da rart at vide. Det er en god arbejdgiver jeg har - Tak for det!

Hold jer muntrer og husk at gøre noget for jer selv - lidt ekstraordinært, bare en gang imellem. Det styrker livsenergien og giver mod på livet!

Kærligst Anita

Sankt Hans og billeder af mit nye hår

Sikke en dejlig Sankt Hans jeg har haft i år. Først kom Annemette ved 11 tiden i formiddag. Vi kørte på posthuset og i kvickly, hvor vi gik og osede lidt og fandt lidt tøj til pigerne på tilbud. Dejligt - jeg elsker at ose! Bagefter kørte vi hjem og smurte madpakker, som vi tog med ud på Knud Strand. Her fandt vi et dejligt sted med læ, hvor vi lagde/satte os på et tæppe og nød solen og vores madpakker. Her tog Annemette nogle billeder af mig med mit nye hår... Hvad synes I?

Ja det er måske ikke de bedste billeder, men de fortæller da lidt om håret. Jeg er ihvertfald rigtig glad for det :-)

Det var rigtig dejligt nede på stranden. Vi fik snakket lidt om min situation og vendt verdenssituationen generelt. Rigtig rart at få sat ord på følelser i forhold til mig og min sygdom. Jeg håber du, Annemette får et rigtig godt forhold til mine piger og vil være der for dem og fortælle dem om mig og give dem den vejledning og kærlighed jeg ikke kommer til at kunne give dem. Det ved jeg du vil - Jeg elsker dig, min kære søster!

Vi hentede pigerne da vi kom hjem fra stranden og hyggede godt og grundigt med dem. De nød det og det gjorde vi også. Annemette kørte ved halv femtiden efter en dejlig dag. Håber vi får mange flere som denne.

Her til aften var vi til Sankt Hans hos Eva og Oluf, vores gode naboer lidt nede af vejen. Det var super hyggeligt. Det er nogle dejlige naboer vi har omkring os og det er de samme der dukker op hvert år hos Eva og Oluf, men i år synes jeg nu det var ekstra hyggeligt. Irene havde lavet dejlig kartoffelsalat og lækkert kylling, salat og tomatsalat. Vi selv havde pølser og koteletter med (Fy Anita, hvis du spørger Grete) Det smagte herligt alt sammen. Det kunne vi især se på Louisen - hun åd som en gal, hvilket hun ellers ikke gør ret tit til aften. Alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor jeg fik snakket med mange af mine gode naboer og fik god mad at spise og fik sunget alle de gode midsommer-sankt hans sange - Dejligt!

Nu vil jeg kravle i kassen, SuperZindy kommer tidligt i morgen og Iben (Louisens veninde - Clara-anns storesøster) kommer og strigler Pacian over middag. Det glæder jeg mig til. Hun er en rigtig sød og fornuftig pige.

Godnat mine gæve læsere - hold jer muntre og husk at nyd sommeren nu den er her!

Midsommelige varme knus fra Anita

Blodpropper, dræn og nyt hår

Så fik jeg min 5. kemokur uden de store problemer. De havde jo selvfølgelig ikke bestilt min kur da jeg kom, fordi jeg har været indlagt, Men da de så, hvor fint jeg havde det bestilte de den med det samme. Den kom efter 2 timer. Dem brugte vi fornuftigt på at få lagt et drop, få det stof jeg skal have for at genopbygge mine knogler og sidst men ikke mindst få lavet en ultralydscanning for mistanke om blodprop i højre ben. Den var god nok! Jeg har to blodpropper øverst i højre lår lige under lysken. :-(

Jeg har i nogen dage døjet med et meget hævet højreben og troede det var vand i benet, som følge af at min kræftsvulst i maven måske trykkede på noget. Jeg fik derfor noget vanddrivende, men det havde slet ingen effekt. Jeg havde jo ikke noget overskydende vand i kroppen, eftersom det var blod der var ophopet i benet. Igår til lægesamtalen, før jeg skulle have min kur, nævnte jeg det for lægen og sygeplejersken. De blev lidt bekymrede og bestilte en ultralydscanning til mig, som jeg heldigvis kom til ret hurtigt. Det var noget af en mundfuld at sluge, at jeg nu også skal døje med blodpropper, men de siger at det er meget almindeligt, at kræftpatienter får blodpropper i arme og ben, men at det ikke er de farlige blodpropper jeg får. Dog kan de vandre og sætte sig i lungerne, men behandlingen er den samme som for propper i benet. Hvis jeg fik symptomer på at have fået en blodprop i lungen skulle jeg selvfølgelig bare ringe og hvis det var helt galt skulle jeg ringe 112. Lad os håbe det ikke går så galt. Allerede i dag har mit ben det meget bedre. Tror det er fordi lægen har opløst propperne en smule da hun moslede rundt med ultralydsscanneren på mit lår og spurgte om det gjorde ondt. Ja det gjorde det! Behandlingen lyder på daglige indsprøjtninger i låret det næste halve år. Suk!





Julie var inde og få lagt dræn i begge ører idag. Det foregik ganske udramatisk. Vi kom i god tid og blev henvist til venteværelset. Lidt efter kom narkoseslægen og snakkede forløbet igennem med os og 5 minutter efter det, blev vi kaldt ind. Julie blev lagt på briksen og fik en maske på og efter ca. 20 sekunder sov hun. Vi gik tilbage til venteværelset og efter 10 minutter blev vi kaldt ind, at nu var Julie klar til at vågne. Hun sov dybt da vi kom ind til hende, men efter 5 minutter begyndte hun at vågne og var meget ked af det. Vi havde desværre ikke hendes elskede dyne med. Den fungerer jo nærmest som hendes sut, eftersom hun ikke bruger sut, men det gik. Da vi kom hjem, fik hun en stor portion yoghurt med havregryn og en noget saftevand. Herefter kom hun ud og sove i klapvognen. Det var tiltrængt. hun sov 3½ time og det gjorde jeg også - det var også tiltrængt. Da hun vågnede var hun frisk og klar og vi hentede Louisen i dagpleje og kørte i føtex, for at købe en større madkasse til Louise, med prinsesser på.





Da vi kom hjem var Lars i fuld sving med at klippe hæk. Det skulle begge piger jo selvfølgelig være med til. Julie blev placeret bag på traktoren og Louisen trissede lidt rundt på må og få, var med på traktoren og i traileren mm. De hyggede sig rigtigt. Efter en halv time havde Louisen fået nok og kom ind. Hun ville gerne se Snehvide, så det fik hun lov til. Snehvide og Pinocchio er bare et hit lige i øjeblikket. Dem har hun fået af Olde i fødselsdagsgave.






Jeg har fået nyt hår - jeg er blevet langhåret! Jeg har desværre ikke noget billede af det og Lars er ikke hjemme i aften - han er ude at spille hockey. Mit hår er rigtig pænt, synes jeg selv. Mørkebrunt med lyse striber. Står rigtig godt til mine øjne. Julie var noget skeptisk da hun så mig - hun skulle ikke over til mig førend jeg tog håret af, så var der ingenting i vejen med mig :-) Idag var der ikke noget. Louise kiggede lige en ekstra gang og spurgte lidt til det og så var det accepteret. Jeg skal nok lige få taget et par billeder af mit nye hår imorgen.

Nu vil jeg flade ud i sofaen en halv times tid inden jeg skal i seng.

Hold jer muntrer - og husk at nyd det dejlige vejr!

Varme midsommerhilsner fra Anita

Havetraktortræk

Idag har været store havetraktortræksdag. Lars og Jørgen, vores nabo, startede for nogle år siden en tradition om at lave et årligt Havetraktortræk og der er efterhånden temmelig stor tilslutning til det. I år var der meldt 22 traktorer til. Det er super sjovt ikke mindst fordi de voksne mænd bliver til små drenge igen og har pillet ved deres traktorer så de kan kører hurtigere og gjort noget ekstra ud af dem med maling, klistermærker, rotorblink mm. Det er ganske sjovt at se på. Diciplinerne i havetraktortræk er at trække en slæde på omkring 100 kg en bestemt distance på tid og så at køre på en racerbane (hjemmelavet) og være hurtigst. Det er afsindig morsomt at se de her voksne mænd gå fuldstændig i barndom og sidde og hoppe på deres traktorer for at få dem til at køre hurtigere. Desværre var det er pisseøseregnvejr, så det tog lige toppen af det sjove - øv!

















Mine klematisser blomstrer! De er super fine. Jeg sætter lige et billede af dem på bloggen.















Jeg var noget træt og smadret i morges da jeg stod op ved 9 tiden. Efter morgenmaden gik vi ud. Lars og Julie slog græs og Louise og jeg hoppede på trampolinen. Da Lars var næsten færdig faldt Julie i søvn. Hun blev puttet ind i min seng og sov der i to timer. Lars og Louise hentede nogle dæk til havetraktoren, mens jeg tog en tiltrængt lur på sofaen. Da Julie vågnede kørte hende og jeg på apoteket og ud at handle. Da vi kom hjem spiste vi frokost. Ved 15 tiden tog Julie og jeg over til Lars ved havetaraktortrækket. Louise var med Mia (Nabopigen) til et arrangement med Fjelstrup Frivillige Brandværn hvor de bla. sprøjtede en masse skum ud så ungerne og barnlige sjæle kunne "bade" i det. Et mega hit!

Nu er det sengetid.

Godnat mine gæve læsere.

Knus Anita

Forkælelse mm

Hvor er det altså bare rart! Nu begynder mit ansigt at ligne sig selv igen. Jeg har ikke længere så udstående øjne og mit ansigt er ikke så kuglerundt mere. Nu må vi se hvordan min krop reagerer på at få et ordenlig boost prednisolon hen over weekenden op til kemo på mandag.

Jeg havde besøg af det Palliative Team igår. Vi snakkede bla. om min træthed og de tilbød mig at prøve et andet stof som erstatning for prednisolonen, Ritalin. Det er amfetamin og det virker opkvikkende, så lad os se hvordan det kommer til at virke. Jeg har ikke prøvet det endnu.

Lars har været i England og hente et par biler de sidste par dage. Jeg har ikke på noget tidspumkt været alene med pigerne takket være Hans Jørn (Lars´ far), Nina og min far. Hans Jørn kom onsdag middag og blev til torsdag morgen, hvor han hjalp med at få pigerne i tøjet og ud af døren før han kørte. Ved 9 tiden kom Nina. Hun var her hele torsdag og var de ekstra ører man har brug for, da det Palliative team var her og hjalp med Julie, som holdt fri torsdag. Min far kom og afløste Nina kort før aftensmadstid. Han blev til fredag morgen, hvor han hjalp med pigerne. Det var rigtig rart at have dem omkring mig, nu Lars ikke var her. Rart fordi jeg ikke skulle stå med det hele selv, 2 unger, madlavning osv. Men også rart fordi vi ved af erfaring, at jeg kan få det rigtig skidt i løbet af kort tid og så er det ikke sjovt at stå alene med 2 små unger. Så en stor tak til Nina, Hans Jørn og min far, fordi I var der for mig, det er jeg meget glad for.

Lars kom så hjem idag med de her to biler. En fed Peugeot 406 Coupé v6 (billedet)og et lig af en peugeot 205 (kan lige skimtes i baggrunden) med skørter og racer kabine. Hvis ikke det var fordi jeg havde min stationcar, som jeg er súper glad for, ville jeg beholde coupéen. Den er simpelthen den flotteste og fedeste bil peugeot har lavet. Pyt det ser ud til at jeg kommer til at nyde synet af den jævnlig for, Lars´kammerat er ligeså forelsket i den som jeg er og kan han få pengene til at nå, køber han den nok.

Vi har været så heldige at få et legat fra kræftens bekæmpelse på 10.000 kr :-) Det er super dejligt og vi har snakket om at tage ud at rejse for de penge. Et varmt sted, eksempelvis Mallorca eller lign. En rigtig flade ud ferie med pool, strand og solskin. Skal bare lige have den clearet med Odense først. Det er jo lidt risikabelt hvis jeg går hen og bliver dårlig, hvad skal jeg så gøre. Håber ikke det er noget problem. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme på sådan en badeferie - det har jeg aldrig været så nu skal det være! Måske jeg er nødt til at vente til jeg er færdig med kemo, men så gør vi bare det. Bare vi kommer afsted.

Jeg var i bilka og købe havemøbler sammen med Annemette idag. Mit første havemøbelsæt :-) Bord med 6 stole og hynder for 5200 kr. Fint teaktræsbord med stålben og stole der matcher. Sæde, armlæn og ryg i teaktræ resten i mørklakeret stål. Jeg er rigtig glad for det - det er rigtig fint og jeg har ønsket mig det længe. Der er altså nogen fordele ved at blive alvorligt syg. Der kommer nogen penge ind på kontoen man bla. kan ha det lidt sjovere for! og det gør vi så i form af længe ønskede havemøbler. Nu mangler vi bare det gode vejr...!

Nu har Rondomissen lagt sig nærmest hen over tastaturet og synes bestemt det er hans tur til at blive nusset på maven. Så det må jeg hellere gøre. Der er ikke meget der kan slå sådan en nussetur med en misser.

Hold jer muntre og husk at forkæl jer selv - bare en gang imellem.

Varme knus Anita

Indlæggelse mm

Nu er det igen på tide at få skrevet på min blog. Jeg er kørt en lille smule død i den og jeg tror, det hænger sammen med, at min optimisme er dalet en smule i forhold til, hvordan jeg klarer min sygdom. Nok siger de min kemo virker og at kræften står stille, ja, men det er kun det målbare i knoglerne. Det andet regner de også med står stille, men har absolut ingen belæg for at sige det. Det eneste er bare, at min mave vokser støt og roligt og jeg venter mig ikke selvom jeg ligner én der gør. Nu er jeg også begyndt at få vand i benene. Jeg er også begyndt at døje med ondt i mavesækken. Ikke kun når jeg har spist eller drukket nogle bestemte ting, men også spontant. Vågnede forleden nat med afsidig ondt i mavesækken. AV av av! Tænker - gad vide om kræften udvikler sig dér eller hvad er det der sker? Nu skal jeg have en lægesamtale på mandag når jeg skal have kemo - så vil jeg spørge hende dér, hvad det er der sker og hvorfor. Så må vi se om hun kan give mig et svar. Det er noget der bekymrer mig en del.

Noget andet der også bekymrer mig er, hvad sker der når de ikke længere kan give mig denne type kemo mere og jeg er nødt til at holde en pause. Får kræften så frit spil igen. Fortsætter den hvor den slap. Har jeg i virkeligheden bare købt et halvt år. Det er selvfølgelig også værd at tage med. Det har været og er et dejligt halvt år, men jeg er bare så pisse bange for når det begynder at gå den forkerte vej og tingene tager fart. Jeg er bange for smerten og at blive håbløst afhægig af andre - at blive en grøntsag og ikke at kunne være der for mine piger. Det er fandme sejt at skrive og tænke disse tanker. AV AV AV Det gør nas!

Min weekend udspillede sig lidt anderledes end forventet. Vi skulle have været til Anders´ (Lars´ mors mand) 60 års fødselsdag lørdag i københavn. Desværre gik jeg hen og fik feber natten til lørdag. Jeg må ikke få feber som kemopatient. Derfor ringede jeg til Odense, som fik mig indlagt i Haderslev til observation og gennemtjek med diverse blodprøver, røntgen af lunger og udvidet lægetjek. Det viste sig at jeg har en infektion et eller andet sted i kroppen og nu får jeg noget særligt stærkt pincillin som skulle tage ALT ... også tamflora...

Feberen faldt i løbet af lørdagen, men min blodprocent var rimelig lav så de valgte at give mig blod. Det var jeg færdig med og havde det godt ved 18 tiden. Så der blev jeg udskrevet. Lars og pigerne var jo taget til fødselsdag i Kbh, så jeg ringede først til Annemette, for at høre om hun kunne komme og være barnepige for mig. Jeg havde ikke lyst til at være alene. Desværre var hun alt for snottet, så jeg ringede til Farfar og Nina istedet. Hans Jørn kom og hentede mig og Nina havde lavet dejlig mad, Bøf stroganoff uhm hvor det smagte... Ja I læste rigtigt, Uhm hvor det smagte. Det er ikke fordi, der normalvis er noget i vejen med Ninas kogekunst, tværtimod, men efter jeg er trappet ud af prednisolonen, har jeg fået meget af min smagssans tilbage. Det er skønt igen at kunne smage sin mad :-) Da vi var færdige med at spise, så vi Min søsters børn i ægypten. Efter det kravlede vi i kassen. Jeg fik Hans Jørns seng og han og Nina sov i stuen på en luftmadras. Jeg sov fantastisk - Det er en super seng min kære svigerfar har.

Søndag fik jeg en frygtelig forstoppelse. jeg havde en mega hård sten i maven. Alt det medicin jeg får, gør at maven går i stå, hvis jeg ikke spiser/ drikker afføringsmiddel og det havde jeg ikke fået på sygehuset :-( Av hvor gør det ondt at have forstoppelse. Jeg drak en masse movicol (afføringsmiddel) igår og dét sammen med min pincillin har fået bugt med forstoppelsen også i den grad. Så nu render jeg i pendulfart i stedet til og fra toilettet. Jeg har stadig ondt i maven, nu er den dog bare mere øm.

Lars og pigerne kom ved 14 tiden. Begge piger var rigtig glade for at se mig. Louisen hang ovenikøbet hos mig i et kvarterstid. Dejligt! Vi kørte hjemad ved 17 tiden for vi skulle til aftensmad hos Clara-ann, Louises veninde. Dejlig grillmad med salat og alt hvad man kunne tænke sig. Lækkert! Det smagte dejligt! Vi kørte hjem og puttede unger ved 21 tiden.

Idag har jeg sovet meget af dagen. Tog en middagslur kl. 11 og ville op kl. 12 men kunne absolut ikke få øjne. Først kl 14.30 begyndte jeg at blive mig selv. Så stod jeg op og gik i bad. Hentede unger og kørte med Julie ind og købte en ny hovedpude magen til min svigerfars :-)

Den skal jeg ind og indvie nu... godnat!

Hold jer muntre!

Varme knus Anita

Nu er det vist på tide, jeg får mig taget sammen og får skrevet lidt til jer igen. Det har været nogle seje dage at komme igennem. Jeg er meget træt. Igår sov jeg hele dagen og idag har min krop været totalt radbrækket af at ligge i sengen hele dagen igår. Det var meningen min mor og jeg skulle have været til klarsyn hos Gunhild og Peter igår. Det blev bare til, at min mor lavede mad, spiste med og kørte hjem igen. Jeg var alt for træt til noget som helst og kravlede i seng samtidig som pigerne.

Jeg havde en rigtig dejlig aften tirsdag aften. Min folkeskoleveninde, Tina, havde inviteret mig i biffen og se The Last Song. En rigtig tøsetudefilm. Det var rigtig rart at slappe af og holde fri fra børn, mand og sygdom. Sidst Tina og jeg var sammen havde vi ikke set hinanden i 14 år og det hele var lidt akavet, men tirsdag fandt vi ligesom hinanden igen og hyggede på et helt andet afslappet plan. Det var virkelig rart bare at koble fra. Glæder mig til næste gang vi skal lave noget sammen. Vi har snakket om at tage et førstehjælpskursus sammen.


Barbara, min skøre og dejlige hesteveninde var forbi i onsdag middag. Bare til en kop kaffe, en gåtur og en sladder. Det gør hun jævnligt og det er noget jeg sætter stor pris på. Barbara forstår at sætte glæde i hverdagen og hun kan vende selv det mest sorte til noget positivt og udnytte det optimalt. Noget vi er mange som kan lære noget af.

Igår sov jeg som sagt hele dagen og jeg havde nok også gjort det i dag hvis det ikke var fordi jeg har ondt over det hele af at ligge i sengen hele dagen igår. I morgen skal vi til stor rund fødselsdag hos Anders - Lars´ mors mand. Det blir en stor dag med mange udfordringer for mig. Jeg skal tidligt i seng idag så jeg kan have så meget strøm på batteriet som muligt. Jeg regner ikke med at kunne gå afsides og tage en lur som jeg gjorde det til Bedstes fest. Jeg må bare holde så længe jeg kan.

Jeg er trappet helt ud af min prednisolon (binyrebarkhormon) nu. Det er bl.a. også derfor jeg er så træt. Kroppen hungrer stadig efter det og vil gøre det nogle dage endnu. Regner med at blive lidt mere frisk hen en gang i næste uge. Det blir dejligt!

Hold jer muntrer!

Varme knus Anita

Flad, flad, flad....

Det er nogn seje dage for tiden synes jeg. Den 1. uge efter kemo er ellers forløbet over al forventning, men nu synes jeg, det begynder at trække tænder ud. Det er formentlig, fordi min prednisolon (binyrebarkhormon) er trappet så meget ned nu at jeg næsten ikke får noget. Jeg er så ked af mit ansigt. I weekenden kunne min niece slet ikke kende mig. Hun anede virkelig ikke hvem jeg var og talte slet ikke til mig under hele Bedstes fest. Det gjorde nas!

Bedste holdt åbent hus i anledningen af sin 85 års fødselsdag i lørdags. Det foregik i sommerhuset. Jeg var ualmindelig uoplagt lige fra morgenstunden af, men spiste 25 mg. prednisolon midt på formiddagen og fik det lidt bedre. Det var rigtig hyggeligt at se familien på min fars side. De lignede sig selv. Det var en rigtig god dag trods jeg var flad. Jeg var inde og tage mig en lur i Annemettes telt midt på eftermiddagen og det var rart og tiltrængt.

Igår var jeg også flad - ikke så flad som lørdag men nok til at jeg ikke havde krudt il at tage op til vores venner i Vandel. Det var ellers aftalen at Lars og Søren skulle til DHB mens Helle og jeg hyggede os der hjemme, men jeg havde bare ikke overskuddet. Så vi blev hjemme.
Heldigvis, for ham, som skulle presse og wrappe vores hø kørte i stykker med sin maskine og vi måtte ud og finde en høpresse og presse høet selv. Det lykkedes og vi har fået det fineste hø i år.

Idag er alting gået i slowmotion. Jeg har været så ualmindelig flad. Regner også med at skulle tidligt i seng. Jeg var inde til middag og få taget min blodprocent. Den var på 7,4. Høj nok til at jeg ikke skal have blod. Det skifter ved omkring 6%. Jeg lavede min lækre tomatsuppe da jeg kom hjem og kravlede i kassen og sov til pigerne kom hjem. Lars lavede mad og passede unger til den store guldmedalje her til aften, Jeg er bare så flad! Nu vil jeg sætte mig over i sofaen og flade ud inden jeg kravler i kassen om lidt.

Hold jer muntre.

Trætte knus Anita

Svar på nakkeundersøgelse.

Så er vi lige kommet hjem efter samtale med læge omkring min nakke. Det var ikke sjovt! Jeg blev lige mindet om hvor syg jeg er. Jeg er meget syg! Det er deprimerende. Heldigvis at kræften ikke sidder i de vitale organer som lever, nyrer, lunger mm. Så har jeg da en chance for at leve rimeligt længe med det jeg har.

Min nakke ser ikke for godt ud. Den svulst jeg har i nakken er startet i knoglen og vokset ud af. Den har stortset tømt den øverste nakkehvirvel for bærende materiale. Lægen beskrev knoglen som en lettere fladmast kransekage og sagde at en forkert bevægelse eller stød kunne få den til at styrte helt sammen og evt. klemme rygmarven af. Så vil jeg måske miste min førlighed.
Han var optimistisk over jeg trods alt ikke har smerter, men noget skeptisk til at starte med over jeg går så meget uden kraven som jeg gør. Efterhånden som samtalen skred frem, blev han dog mere rolig og det endte med, at han sagde det var ok jeg tog kraven af i det omfang, at der ikke var smerter og gener. Problemet ved kraven er jo, at muskulaturen i nakken forsvinder og øger risikoen for skred i hvirvlerne når jeg så ikke har den på. Så jo mere jeg kan gå uden og opretholde muskulaturen, des bedre. Jeg skal selvfølgelig passe på. Det er jo ikke for sjov de anbefaler kraven.

Planen er nu den, at vi ser tiden an. Først og fremmest er jeg i kemobehandling og hvis den virker vil det være dumt at stoppe den for at operere. Indtil videre ser vi tiden an til næste kontrolscanning for kemoen. Måske kan jeg nå at danne så meget bindevæv og måske knoglemasse, at en operation vil være overflødig i den forstand at bivirkningerne ved den overskygger gavnen af den. Problemet er nemlig at jeg ikke vil kunne dreje hovedet til nogen af siderne efter evt. operation og det er en bivirkning jeg vil være MEGET ked af.

Et ikke særlig optimistisk indlæg, men det er realiteterne. Jeg er meget syg og har måske lidt tendens til at glemme, hvor galt det står til, fordi jeg er så godt smertedækket som jeg er og det ikke føles så slemt. Det er slemt!

Mange knus Anita

En god 3. dag - Skønt!

Kors hvor er jeg træt her til aften. Jeg skal vist tidligt i seng igen idag. Jeg har ellers haft det forbløffende godt af 3. dagen at være. Den og 4. dagen plejer at være hårde at komme igennem. Det hænger nok sammen med at jeg tog nyt smerteplaster på igår, gik tidligt i seng, fik en ordenlig omgang healing hos Peter og så at vejret har været / er så fint. Det er jo helt fantastisk - det er jo blevet sommer!



Jeg har haft det godt efter denne omgang kemo. Da jeg vågnede i morges stod jeg op og tog et æble, som jeg så tit gør for at rense munden for slim. Det er ret effektivt. Da jeg havde skåret det ud kravlede jeg i kassen med det for at spise det der og evt. tage en lur mere. Klokken var jo ikke mere end 7 og jeg havde først en egentlig aftale kl. 11, så jeg kunne sagtens sove en times tid eller 2 endnu. Hvis det altså ikke var fordi, jeg havde enormt meget energi og slet ikke kunne finde ro igen. Så jeg stod op, kom i tøjet og begyndte at sysle så det var til at komme til for SuperZindy når hun kom. Vi spiste morgenmad ved 8 tiden og derefter var jeg ellers rastløs. Hvad skulle jeg dog få tiden til at gå med til kl. 11. Det er jo ren tortur at have det så godt og være sprængfyldt med energi. Mon den store dosis binyrebarkhormon jeg får gør sit til energien også. Den har ihvert fald givet mig måneansigt så det står efter. Det er virkelig ikke særlig kønt og jeg er temmelig ked af at se ud som jeg gør. Rød i hele 5-øren og med et enormt kuglerundt ophovnet ansigt, hals og skulderparti. ØV! Jeg vil prøve at trappe helt ud af hormonet og se om det kan gøre en forskel kun at spise det omkring kemo, som jeg skal.

Med kroppen sprængfyldt med energi må man jo foretage sig noget konstruktivt, så det gjorde jeg! Jeg satte de sidste papirer i orden, som vi havde liggende. I ved den bunke med kontoudskrifter mm som altid har en tendens til at samle sig hvis man ikke er vaks. Den fik jeg styr på. Bagefter tog jeg ud at handle og sende pakken med den desværre alt for lille kjole fra Vero Moda tilbage, som jeg havde bestilt på nettet. Øv - en ellers rigtig fed tunika agtig kjole i koralfarve (blanding ml. pink og orange).

Da jeg kom hjem, lavede jeg den mest vidunderlige tomatsuppe. Masser af friske tomater, løg, hvidløg, frisk timian, boullon og fløde. Denne fik lov til at stå og trække mens vi var til ørelægen med Julie. Hun skal have lagt nye dræn i begge ører. Det ene ar faldet ud og det andet er stoppet på indersiden. Hun kan slet ikke høre ordentligt på nogen af sine ører. Nærmest som gik hun under vandet eller i en klokke. Måske det er derfor hendes sprog er så ringe. Det får vi at se. Hun skal have lavet dræn d. 22. juni. Det er lige om lidt :-) Da vi kom hjem spiste Julie og jeg tomatsuppe så det stod ud af ørerne. Noihj hvor det smagte godt. Uhm...!!!

Vi hentede Louisen omkring kl. 16 og kørte på apoteket. Vi skulle have vitaminer, solcreme og en neglesaks. Da vi var færdige der, skulle vi hurtigt hjem, for der var pludselig to bleer, der trængte gevaldigt til at blive skiftet. Efter det kørte Lars og Louise ud af vendte hø. Julie og jeg lunede deller og kogte kartofler, mens vi drønede rundt på havetraktoren. Julie skal jo ikke snydes for en traktortur og det er hun meget bevidst om!

Efter aftensmaden blev pigerne puttet og Lars drønede til hockey. Desværre forstod Louisen ikke helt budskabet om, at hun skulle sove nu, så jeg var oppe og putte hende en del gange før den fes ind :-( Da hun endelig sov, vågnede Julie og skreg i en time og 15 min indtil hun faldt om i mine arme på sofaen. Da var klokken 21.30. Putte heste, tjekke hø, børste tænder - gøre sig klar til natten tager også tid, så den der tidligt i seng røg sig også lige en tur igen idag.

Nu sidder jeg så her kl. 4 om natten og skriver, mens jeg gumler på et æble. Misserne blev for insisterende på at jeg skulle stå op og give dem noget at spise - midt om natten. Belastende! Nå men så kunne jeg jo lige skrive mit indlæg færdigt.

Nu vil jeg ind og sove igen. Øjenlågene er tunge.

Hold jer muntre!

Knus Anita